Kalvebod Bølge
Kalvebod Bølge | |
---|---|
Kalvebod Bølge under anlæg i 2013 | |
Placering | Københavns Havn |
Areal | 4000 m² |
Materiale | Ubehandlet nordeuropæisk eg |
Belysning | LED |
Opført | 2013 |
Bygherre | Københavns Kommune |
Arkitekt | JDS Architects og Klar - kontor for landskab og arkitektur |
Pris | 49 millioner kroner |
Bidragsydere | Lokale- og Anlægsfonden (3 millioner kroner) Nykredit og Marriott (arealer og kajplads) |
Kalvebod Bølge er en havnepromenade ved Kalvebod Brygge mellem Langebro og Bernstorffsgade i København. Anlægssummen udgjorde 49 millioner kroner.
Promenaden omfatter cirka 4000 m² pælefunderet brygge ud for Marriott Hotel og Nykredits domicil og er en del af Københavns Kommunes projekt Metropolzonen, der har som mål at skabe bedre sammenhæng mellem byens centrum og havnefronten.[1]
Kalvebod Bølge er etableret som et supplement til den populære Havnepark på Islands Brygge. Promenaden af egetræ står på 284 pæle og er formet som to buer, der strækker sig ud i havneløbet og indrammer tre bassiner med vand til kajaksejlere. Eftersom Kalvebod Brygge ligger på havnens skyggeside, er det meningen, at promenadens form skal trække den ud i solen. Den første pæl blev hamret i vandet ud for Kalvebod Brygge i september 2012.[2]
Promenaden er indrettet med kajakpolobane, kajakrutsjebane, kajakhotel, løberute og møbler til styrketræning og udstrækning. Den nordlige del af projektet åbnede i weekenden den 20. og 21. juli 2013. I starten af august valgte kommunen at lukke kajakrutsjebanen, efter at en erfaren havkajakroer havde betegnet den som livsfarlig.[3] Ifølge kommunen kunne der muligvis være en sikkerhedsrisiko, såfremt mindre øvede brugte rutsjebanen.[4]
Den officielle indvielse af hele anlægget fandt sted fredag den 30. august 2013.[2]
I efteråret 2014 vendte kommunen kajakrutsjebanen 90 grader, så den nu er vinklet væk fra moleanlægget og ud i bassinet, hvor der er den fornødne plads og sikkerhed.[4]
Koordinater: 55°40′08.78″N 12°34′31.57″Ø / 55.6691056°N 12.5754361°Ø
Galleri
Kalvebod Bølge under anlæg i juni 2013 set fra Langebro.
Referencer
- ^ Til sommer åbner Islands Brygges genbo for byens borgere | Politiken.dk
- ^ a b Spektakulært bølgebyggeri tager form på havnen | Politiken.dk Arkiveret 2. oktober 2013 hos Wayback Machine Den 5. juni 2013
- ^ Københavns Kommune lukker kajakrutsjebane | DR.dk Den 12. august 2013
- ^ a b København vender livsfarlig kajakrutsjebane for at beskytte roere mod kajkanten | ing.dk Den 4. oktober 2014
Eksterne henvisninger
- Billedserie fra AOK Guide (22. juli 2013)
- Lokalplan 305 om Kalvebod Bølge
- Københavns Kommunes side om projektet (Webside ikke længere tilgængelig)
Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Tango Project], Gnome, og VisualEditor team, Licens: GPL
Icon used to indicate a list
Forfatter/Opretter: Morten Haagensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Kalvebod Bølge, Copenhagen, under construction seen from Langebro
Forfatter/Opretter: Morten Haagensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Kalvebod Bølge, Copenhagen, under construction
Forfatter/Opretter: Morten Haagensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Kalvebod Bølge, Copenhagen, under construction seen from Langebro