Republikken Kalmykija

Republikken Kalmykija Республика Калмыкия Respublika Kalmykija Хальмг Таңһч /Khal'mg Tanghtsj
Republik
Nationalsang: Khalmg Tanghchin chastr
Land	Rusland
Føderalt distrikt	Sydlige
Økonomisk region	Volga
Officielle sprog	Kalmukkisk og russisk
Hovedstad	Elista
Areal	74.731 km² (nr. 38)
Indbyggertal	280.564[1] (nr. 76)
Grundlagt	5. januar 1936
Lovgivende forsamling	Parlament
- Præsident	Alekséj Orlóv
Tidszone	UTC+3
Kalmykiens beliggenhed i Rusland
Hjemmeside: http://kalm.ru

Republikken Kalmykija er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation,^[2] beliggende i Ruslands sydvestlige hjørne. Hovedstaden er Elista med godt 100.000 indbyggere. Andre byer er Gorodovikovsk og Lagan. Republikken har 280.564⁽²⁰¹⁵⁾ indbyggere og et areal på 74.731 km².

Ifølge folketællingen i 2002 udgør kalmykerne 53,3% af befolkningen, russere 33,6% og andre 13,1%. Kalmykerne er det eneste folk i Europa, som er buddhister.

Republikken grænser til de russiske enheder Dagestan, Volgograd, Astrakhan, Stavropol og Rostov.

Europas længste flod, Volga, strejfer republikken i den østlige ende, men der er ellers få større floder.

• Kuma
• Manych

Kalmykija ligger mod sydøst ved bredden af det Kaspiske hav. De største er søer i republikken er:

• Manych-Gudilosøen
• Sarpasøen
• Sostinskiyesøerne
• Tsagan-Khaksøen

I Kalmykija udvindes kul, olie, og naturgas.

Saigaantilopen lever i området, og er beskyttet i Tjornyje Zemli Naturreservatet.

Kalmykerne er en centralasiatisk stamme fra Xinjiang, der krydsede Volga i 1601, lokket af de frodige græsmarker på den europæiske steppe. I Xinjiang var disse mongolske nomader kommet i konflikt med de fastboende kinesiske bønder. Men i Katharina den Stores rige ventede andre problemer; deres buddhistiske stentempler blev revet, og der var strid om hesterettighederne. Sent i 1700-tallet fulgte de fleste khanen tilbage til hjemlandet ved Bajkalsøen. Men nogle blev værende; "kalmuk" er tyrkisk for en, som bliver tilbage. Selv kalder de sig khalmager.^[3]

Mange kalmykere kæmpede på de hvides side under den russiske borgerkrig og måtte flygte fra den sejrende Røde hær i 1920. Disse samlede sig særlig i Beograd, hvor de oprettede et buddhisttempel i 1929.

Efter at være blevet terroriseret af Stalins regime, ønskede kalmukkerne Hitlers 4.panserarmé velkommen i august 1942, og flere hundrede kalmukker meldte sig til tysk tjeneste. I december 1943 blev hele befolkningen derfor deporteret til Sibirien. I 1957 fik de tilladelse til at returnere fra deres eksil, men da var befolkningen halveret, og deres ejendomme overtaget af fremmede.

I 1993 stillede milliardæren Kirsan Iljumsjinov til præsidentvalget. Han lovede 100 dollars til enhver, som stemte på ham, samt en mobiltelefon til alle landets hyrder. Han fik dermed 65 % af stemmerne. Som præsident omlagde han valgsystemet og fik rejst buddhisttempler. Han indførte skak som obligatorisk fag i skolerne. Da Verdensskakforbundet FIDE, stiftet i 1924, mødtes til kongres i Paris i 1995, blev Iljumsjinov valgt til ny præsident også her. Den smilende buddhist indledede sin præsidentperiode med at forhandle med sin ven Saddam Hussein om at afholde VM-finalen i skak mellem Anatolij Karpov og Gata Kamsky i Bagdad. Saddam skulle personligt stå for første træk i en direkte udsendelse. USA, som boykottede Irak, truede Kamsky med tolv års fængsel og en bøde på 1 million dollars, hvis han deltog. Finalen ble dermed flyttet til Kalmykia. ^[4]

I juni 1998 blev liget af redaktøren Larisa Judina fra oppositionsavisen Sovjetskaja Kalmykia fundet i en indsø ved hovedstaden, knivstukket og med kraniebrud. Judina var angiveligt ved at afsløre lyssky transaktioner ved Iljumsjinovs opførelse af Chess City.^[5] To mænd blev arresteret, tilstod og blev dømt. Der forelå ingen beviser for, at Iljumsjinov var involveret, men russiske menneskerettighedsorganisationer oppfordrede skakspillere til at boykotte OL. Alligevel ankom i september 110 skakspillere fra hele verden. Præsidenten tilbød Bobby Fischer et hus i Chess City, bygget efter hans ønsker og specifikationer. Fischer afslog dog.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Republikken Kalmykija
• Officiel netside Arkiveret 25. november 2010 hos Wayback Machine
• Kommersant artikel
• NUPI-artikel Arkiveret 21. december 2006 hos Wayback Machine
• Artikel fra Amnesty

46°34′N 45°19′Ø / 46.57°N 45.32°Ø / 46.57; 45.32