Kalif

Den første kalif Abu Bakr stopper et opløb i Mekka.

En kalif er den øverste leder i et kalifat, som er en særlig islamisk politisk-religiøs organisationsform. Ordet kalif stammer fra arabisk khilâfa eller egentlig khalîfat rasûl Allâh. Da det arabiske ord, khalîfa (flertal khulafâ’), betyder "efterfølger" eller "stedfortræder", betyder det ordret: "Efterfølger efter Guds udsendte". Allerede Ummayyaderne udelod ordet rasûl, så titlen blev khalîfat Allâh, "Guds stedfortræder". Det er en islamisk regeringsform, hvor den verdslige og gejstlige ledelse er samlet i én person, kaliffen.

Den første kalif efter Muhammeds død i år 632 blev Abu Bakr, som var Muhammeds svigerfader. Den 2. kalif, Omar, var ligeledes Muhammeds svigerfader. Den 3. kalif, Othman, fuldendte nedskrivningen af Koranen. Den 4. kalif, Ali, var Muhammeds fætter og svigersøn. I dag regnes Ali af shiitterne for profeten Muhammeds eneste legitime efterfølger.


Medier brugt på denne side

Allah-green.svg
Calligraphic name of Allah in Arabic, copied from Public Domain artwork
Abu Bakr stops Meccan Mob.jpg
The Meccan Mob wanted to kill Muhammad by stoning, but Abu Bakr stops them. 16th century Turkish artists.