Kaja Kallas
Kaja Kallas | |
---|---|
© European Union, 2024, CC BY 4.0 | |
Vicepræsident Europa-Kommissionen | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. December2024 | |
Præsident | Ursula von der Leyen |
Foregående | Josep Borrell |
EU's Udenrigsminister | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. December 2024 | |
Præsident | Ursula von der Leyen |
Foregående | Josep Borrell |
19. Estlands premierminister | |
Embedsperiode 26. januar 2021 – 23. Juli 2024 | |
Præsident | Kersti Kaljulaid Alar Karis |
Foregående | Jüri Ratas |
Efterfulgt af | Kristen Michal |
Leder af Reformpartiet | |
Embedsperiode 14. april 2018 – 8. September 2024 | |
Foregående | Hanno Pevkur |
Efterfulgt af | Kristen Michal |
Medlem af Riigikogu | |
Embedsperiode 3. marts 2019 – 26. Januar 2021 | |
Valgkreds | Harjumaa-Raplamaa |
Embedsperiode 6. marts 2011 – 1. juli 2014 | |
Valgkreds | Harjumaa-Raplamaa |
Medlem af Europa-Parlamentet | |
Embedsperiode 1. juli 2014 – 5. september 2018 | |
Personlige detaljer | |
Født | 18. juni 1977 (47 år) Tallinn, Estland |
Politisk parti | Eesti Reformierakond |
Ægtefælle | Arvo Hallik (fra 2018) |
Mor | Kristi Kallas |
Far | Siim Kallas |
Uddannelsessted | Lawrence University Tallinn Lilleküla Gymnasium Tartu Universitet Tallinn Engelsk Kollegium Estonian Business School |
Religion | Agnosticisme |
Links | |
Kaja Kallas' hjemmeside | |
Biografi på europarl.eu | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Kaja Kallas (født 18. juni 1977 i Tallinn) er en estisk politiker. Hun er tidligere premierminister i Estland. Her ledte hun Reformpartiet fra 2018 til 2024. Kallas var medlem af Europa-Parlamentet fra 2014 til 2018 hvor hun tilsluttede sig Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE). Før hendes valg til parlamentet var hun advokat med speciale i europæisk og estisk konkurrencelovgivning.
Familieforhold og uddannelse
Kaja Kallas i født i Tallinn den 18. juni 1977[1] som datter af Siim Kallas, som var premierminister i Estland 2002-2003 og senere EU-kommissær.[2] Under de sovjetiske deporteringer fra Estland blev hendes mor, Kristi Kallas, som seks måneder gammel, deporteret til Sibirien med sin mor og bedstemor i en kvægbil og boede der indtil hun var ti år gammel.[3] Kallas oldefar Eduard Alver var en af grundlæggerne af Republikken Estland den 24. februar 1918 og den første chef for det estiske politi fra 1918 til 24. maj 1919.[3] Kallas har lettiske og baltisk tyske aner på sin fars side af familien.[4][5]
Kallas fik bachelorgrad i jura fra Tartu Universitet i 1999. Hun boede kortvarigt i Frankrig og Finland, mens hun uddannede sig i europæisk jura.[6] Fra 2007 gik hun på Estonian Business School og fik en EMBA (Executive Master of Business Administration ) i økonomi i 2010.[7][8]
Professionel karriere
Kallas var fra 1998 til 2011 advokat og partner i to advokatfirmaer: først til 2006 i firmaet Tark & Co. og så i firmaet Luiga Mody Hääl Borenius.[9] I november 2018 offentliggjorde Kallas sin erindringsbog MEP: 4 aastat Euroopa Parlamendis (MEP: Fire År i det Europæiske Parlament), hvori hun beskriver sit liv og arbejde i Bruxelles fra 2014 til 2018.[10]
Politisk karriere
Medlem af det estiske parlament (2011–2014)
I 2010 sluttede Kallas til Estisk Reformparti. Hun stillede op til Estlands parlament (Riigikogu) i 2011 i Harjumaa-Raplamaa-valgkreds og blev valgt med 7.157 stemmer. Hun var parlamentsmedlem og formand for parlamentets økonomiudvalget fra 2011 til 2014.[11]
Medlem af Europa-Parlamentet (2014–2018)
I 2014 stillede Kallas op til Europa-Parlamentet og blev valgt med 21.498 stemmer.[11]
Tilbage til national politik
Den 13. december 2017 annoncerede den daværende leder af Reformpartiet, Hanno Pevkur, at han ikke ville genopstille til partileder i januar 2018, og foreslog, at Kallas skulle stille op i stedet.[12] Kallas accepterede 15. december 2017 invitationen til at stille op til ledervalget.[13] Hun vandt ledervalget der blev afholdt den 14. april 2018 og blev den første kvindelige leder for et stort politisk parti i Estland.[14]
Den 3. marts 2019 vandt Reformpartiet ledet af Kallas parlamentsvalget med omkring 29 % af stemmerne mod 23 % til det regerende Estisk Centerparti.[15] Det lykkedes imidlertid Centerpartiet at danne en højreorienteret koalition med det konservative parti Isamaa og det højrepopulistiske EKRE og lade Reformpartiet uden for indflydelse.[16]
Den 14. november 2020 blev Kallas genvalgt som leder af reformpartiet.[17]
Estlands premierminister
Den 25. januar 2021 da Jüri Ratas fratrådte som premierminister efter en skandale, dannede Kallas en Reformparti-ledet koalitionsregering med Centerpartiet,[18] hvilket gjorde hende til den første kvindelige premierminister i Estlands historie.[19]
Privatliv
I 2002 giftede Kallas sig med Taavi Veskimägi, en estisk politiker og forretningsmand, der var finansminister. De blev skilt i 2014 og har en søn. I 2018 giftede hun sig med Arvo Hallik, en bankmand og investor. Han har to børn fra et tidligere forhold.[20][21][22][23]
Udover sit modersmål estisk taler Kallas flydende engelsk, russisk og fransk.[24]
Referencer
- ^ "8th parliamentary term, European Parliament". europarl.europa.eu. Arkiveret fra originalen 6. marts 2019. Hentet 4. marts 2019.
- ^ Dobush, Grace (4. marts 2019). "Digital Savvy Estonia Is Set to Get Its First Female Prime Minister". Fortune. Arkiveret fra originalen 8. marts 2019. Hentet 7. marts 2019.
- ^ a b Even further from Russia: what is known about the new head of the Estonian government, Europeeska Pravda, 26. januar 2021
- ^ Lääne Elu. Siim Kallas: eliidi raputamine on õige eesmärk. (estisk). Hentet 2. februar 2021.
- ^ Eesti Ekspress. Siim Kallas: "'Minu vanaema oli lätlane? Väga huvitav!"'. (estisk). Hentet 3. februar 2021.
- ^ Tambur, Silver (21. maj 2014). "Estonian candidates for the European Parliament: Kaja Kallas (Reform Party)". Estonian World. Hentet 6. april 2021.
- ^ "Kaja Kallas". Hentet 4. marts 2019.
- ^ Deloy, Corinne (3. marts 2019). "Victory for the centre-right opposition (ER) in the general elections in Estonia" (PDF). The Foundation Robert Schuman. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. marts 2019. Hentet 7. marts 2019.
- ^ "Kaja Kallas". valitsus.ee (engelsk). Den estiske regering. Hentet 1. september 2021.
- ^ "MEP. 4 aastat Euroopa Parlamendis" (estisk). Goodreads. Arkiveret fra originalen 3. januar 2019. Hentet 8. marts 2019.
- ^ a b "Biography". Kaja Kallase. Arkiveret fra originalen 16. juni 2016.
- ^ "Pevkur not to run for Reform lead again, Kallas not announcing yet". ERR. 13. december 2017. Arkiveret fra originalen 23. december 2017. Hentet 22. december 2017.
- ^ "Kaja Kallas to run for Reform Party chair". ERR. 15. december 2017. Arkiveret fra originalen 23. december 2017. Hentet 22. december 2017.
- ^ "Estonia's struggling Reform Party picks first female leader". Sydney Morning Herald. 15. april 2018. Hentet 6. april 2021.
- ^ "Estonia general election: Opposition party beats Centre rivals". BBC News. 5. marts 2019. Arkiveret fra originalen 4. marts 2019. Hentet 4. marts 2019.
- ^ Virki, Tarmo (6. april 2019). "Three Estonian parties, including far-right EKRE, agree on coalition plan". Reuters. Hentet 6. april 2021.
- ^ "Kaja Kallas re-elected leader of Reform Party in Estonia". Alliance of Liberals and Democrats for Europe. 16. november 2020. Hentet 6. april 2021.
- ^ "Kaja Kallas to become Estonia's first female prime minister". Euronews. 24. januar 2021. Hentet 25. januar 2021.
- ^ Hankewitz, Sten (26. januar 2021). "Estonia becomes the only country in the world led by women". Estonian World. Hentet 26. januar 2021.
- ^ "Estland bekommt erstmals eine Regierungschefin". tagesschau.de.
- ^ "Kaua hoitud saladus: Kaja Kallas on kihlatud investeerimispankuriga". Elu24 (estisk). 2018-01-10. Hentet 2021-03-29.
- ^ "EESTI EKSPRESSI SUUR LUGU | Kaja Kallast ootab ees jaht peaministri kohale, võlgades Reformierakonna päästmine ja abiellumine". Eesti Ekspress. Hentet 2021-03-29.
- ^ "Kaja Kallas". valitsus.ee. Hentet 2021-01-27.
- ^ Blenker, Christian (25. januar 2021). "Endlich Regierungschefin". tagesschau.de (tysk). Hentet 5. februar 2021.
Medier brugt på denne side
© European Union, 2024, CC BY 4.0
Portrait of Kaja Kallas, High Representative of the Union for Foreign Affairs and Security Policy and Vice-President of the European Commission.