Kaiser (skib, 1859)

  Kaiser
Kaiser som linjeskib i 1860'erne.
Kaiser som linjeskib i 1860'erne.
Klasse
TypeLinjeskib 1873: Panserskib
KlasseKaiser
Historie
VærftMarineværftet i Pola
Påbegyndt25. marts 1855
Søsat4. oktober 1858
Taget i brug1859
Udgået1902
SkæbneOphugget efter 1918
Tekniske data
Deplacement5.194 t. 1873: 5.810 t.
Længde81,0 m
Bredde17,8 m
Dybgang7,6 m
FremdriftMaskineri: 2.834 HK, én skrue.
Sejl: tre-mastet barkrigning.
FartMaskine: 11,9 knob
Rækkevidde1.519 sømil ved 11,9 knob
Panser1873: 152 mm smedejern langs vandlinjen og 127 mm på kasematten.
Besætning1859: 904 1873: 560.
Artilleri1859: 92 kanoner. (16 styk 60 punds, 74 styk 30 punds og 2 styk 24 punds)
1873: 10 styk 22,7 cm

Linjeskibet Kaiser var det det sidste østrigske linjeskib, og det eneste af dem, der blev forsynet med maskineri. Skibets navn betyder kejser, til ære for den østrigske kejser.

Design

Kaiser blev bygget i den dengang østrigske havneby Pola med en konstruktion baseret på det franske linjeskib Napoléon, søsat i 1850. I dette skib havde Dupuy de Lôme forenet dampmaskineri med fuld rigning, og Napoléon kom til at danne skole for de kraftigste krigsskibe i resten af 1850'erne. Kaiser blev søsat i 1858 og kom i tjeneste året efter.[1]

Kaiser umiddelbart efter slaget ved Lissa i 1866. Effekten af et forsøg på at vædre, uden at have vædderstævn, ses i form af manglende bovspryd, formast, og det meste af skorstenen.

Tjeneste

Kaiser hejste kommando i 1859 og indgik i sommeren 1864 i den eskadre, der beskyttede skibstrafikken i Nordtyskland, da krigen mod Danmark blev alvor igen efter våbenstilstanden i maj 1864.[1] Da krigen mod Preussen og Italien brød ud i 1866, var Kaiser som træskib allerede teknisk forældet, men det deltog alligevel i slaget ved øen Lissa, 20. juli samme år. Træskibene i den østrigske 2. division kom omkring klokken 11 i kamp med de italienske panserskibe i kommandør Ribotis 3. division. Kaiser var det forreste østrigske skib, og det styrede lige imod det forreste italienske skib Re di Portogallo, og vædrede det. Vædringen illustrerede klart forskellen på panserskibe og træskibe. Det italienske panserskib fik kun mindre skrammer, mens Kaiser mistede formasten, som i sit fald tog skorstenen og nogle kanoner med, og startede en brand ombord. Kaiser fik klaret sig fri af den efterfølgende beskydning, som kostede 99 døde eller sårede, og skibet gik længere mod syd for at reparere. På sin vej lå det pludselig ud for det italienske Affondatore, der ikke indgik i den italienske kamplinje. Affondatore havde kurs direkte mod siden på Kaiser, men drejede så af. Da admiral Persano - som var øverstkommanderende ombord - senere blev afhørt i det italienske senat, forklarede han, at han mente at Kaiser allerede var dømt til undergang, og han anså det for unødig grusomhed at sænke skibet og skade dets besætning.[2] På Kaiser kvitterede man for ridderligheden med en bredside, og skibet klarede sig i sikkerhed i San Giorgio-bugten på Lissa, hvorefter resten af 2. division vendte tilbage til slaget.[3]

Linjetegning af Kaiser efter ombygningen til panserskib. Den centrale kasemat havde to dæk, og på det øverste dæk var én kanon i hver side, med et vist skudfelt fremad og agterud.

Ombygning til panserskib

Det franske panserskib La Gloire gjorde i 1860 alle eksisterende linjeskibe forældede, og ud over, at sømagterne herefter byggede panserskibe, betød det også, at en række eksisterende linjeskibe blev ombygget til panserskibe.[4] Kaiser blev undersøgt og fundet egnet, og 2. februar 1869 blev ombygningen påbegyndt. Det øverste kanondæk blev fjernet sammen med stævn og hæk, trækonstruktionen blev forstærket med jern, og skibet fik panser og artilleri i en udformning, der svarede til det nyeste panserskib Lissa. Kaiser blev søsat igen 15. januar 1872 og var færdigombygget i december 1873. De nye kanoner var 10 styk 22,7 cm riflede forladere fra Armstrong.[5][6][7]

Kaiser fik fjernet maskineri og øvrig udrustning i 1902, og lå herefter som logiskib i Pola med navnet Bellona. Ophugget efter første verdenskrig.[5]

Noter

  1. ^ a b Silverstone, side 29.
  2. ^ Hale, s. 248
  3. ^ Lybeck, s. 162-63
  4. ^ I Danmark skete det med linjeskibet Dannebrog.
  5. ^ a b Chesnau, side 270.
  6. ^ Kronenfels, side 444.
  7. ^ Kanonerne ses nogle steder omtalt som "23-punds", hvilket er en forkert oversættelse af "23 cm".

Litteratur

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Hale, John Richard: Famous Sea Fights from Salamis to Tsu-shima", Boston, Little, Brown & Co., 1911
  • Kronenfels, J.F. von (1881). Das Swimmende Flottenmaterial der Seemächte. Wien m.fl.: A. Hartleben's Verlag.
  • Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.
  • Silverstone, Paul H. (1984). Directory of the World's Capital Ships. Shepperton, Surrey: Ian Allan. ISBN 0-7110-1222-9.

Eksterne links

Medier brugt på denne side

Kaiser (1859) - with armour shown.png
Line drawing of the Austria-Hungarian ironclad Kaiser after its 1869-1873 conversion from ship of the line. The grey areas are added to the original drawing to show the extent of the armour.
Kaiser 1860.JPG
Imperial fleet.
SMS Kaiser (1860).jpg
Austrian ship of line Kaiser after battle of Vis.