Kairos

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær, hvordan og hvornår man skal fjerne denne skabelon besked)

Kairosrelief af Lysippos. Kopi i Johannesklosteret i Trogir

Kairos (græsk, Καιρός, 'det gunstige øjeblik', 'det rette tidspunkt') blev af grækerne opfattet som en gud. Et alter for ham fandtes ved indgangen til løbebanen i Olympia, hvor det i kamplegene netop kom an på at benytte det rette øjeblik. En fremstilling af Kairos skabtes af billedhuggeren Lysippos.

Bevarede relieffer fra den senere oldtid gengiver Kairos som en yngling med vinger på ryg og ankel og med en ragekniv i hånden, på hvis æg en vægtskål balancerer.

Kairos og chronos

To ord for tid, kairos og chronos, anvendes i Det Nye Testamente:

"...Det tilkommer ikke jer at kende tider [chronos] eller timer [kairos] som Faderen har fastsat af egen magt. ..." – Apostlenes Gerninger (ApG 1,7)^[1]

"... Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. – Paulus om menneskers handlemuligheder i brevet til efeserne, kap.5, v. 15, (Ef 5,15-16):

Søren Kierkegaards "Øjeblikket" som ".. dér, hvor evigheden berører tiden .." er tiden opfattet som kairos.^[2],[3]

Se også

• Chronos (Χρόνος)
• "Kairosdokumentet"^[4] fra 1985 af sydafrikanske teologer vedrørende apartheid

Noter

Kilde

• 'Kairos' i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922) bind 13, side 366 af professor Christian Blinkenberg

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Kairos (tid)
• Se Wiktionarys definition på ordene Kairos og καιρός (de)
• Kronos og kairos Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine i Det Nye Testamente, fra Hum.aau.dk
• Kairos i Theoi Project (en)