K.A. Wieth-Knudsen

K.A. Wieth-Knudsen
Født8. januar 1878 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død22. februar 1962 (84 år) Rediger på Wikidata
Hellerup, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedHellerup Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
BørnNiels Palle Wieth-Knudsen,
Dietrich Anselmo Wieth-Knudsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMetropolitanskolen (til 1897),
Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afDet Kongelige Norske Videnskabers Selskab (fra 1927) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, økonom, sociolog, komponist, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeSociologi, feminisme, pædagogik, økonomi, klassisk musik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverNorges tekniske højskole (1921-1942), Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (1920-1922) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKøbenhavns Universitets guldmedalje (1901),
Ridder af Dannebrog (1928) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Knud Asbjørn Wieth-Knudsen (født 8. januar 1878 i København, død 22. februar 1962 i Hellerup) var en dansk forfatter, nationaløkonom og komponist, far til Dietrich Anselmo Wieth-Knudsen.

Uddannelse og akademisk karriere

Wieth-Knudsen blev student fra Metropolitanskolen 1897, vandt Københavns Universitets guldmedalje for en prisopgave 1900, blev cand. polit. 1902 og dr.polit. i 1908 på afhandlingen Formerelse og Fremskridt. Han var kontorchef i det internationale landbrugsinstitut i Rom 1909-13, privatdocent ved universitetet i København fra 1. februar 1914, forelæser i sociologi fra 1948 og var lektor i alm. økonomi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1920-22.

Han var slutteligt professor i socialøkonomi, finansvidenskab og retslære ved Norges tekniske højskole i Trondheim 1921-1941. Samtidig var han i årene 1924 til 1942 dansk konsul i byen.

Komponist

I 1924 udgav han bogen Feminismen – En sociologisk Studie over Kvindespørgsmaalet fra Oldtid til Nutid'. Det var dog musikken, der blev hans store metier.

I sine ungdomsår fik han undervisning i klaverspil af Dagmar Wieth. Senere lærte han også at spille klarinet. Han blev derpå musikelev hos Otto Malling, hvorefter han studerede i både Tyskland, Italien og Frankrig.

Senere blev Wieth-Knudsens første værk opført i Danmark under pseudonymet Niels Knudsen, da han var bange for, at det ville skade hans videnskabelige ry, hvis han offentligt fremstod som komponist. Siden udgav han over 100 kompositioner og i 1928 skrev han den omdiskuterede bog Den europæiske Musiks Skæbnetime.

Synspunkter

Efter 2. verdenskrig blev Wieth-Knudsen meget upopulær i Danmark, fordi han i 1930'erne havde rost nazismen, som han anså for det eneste middel i kampen mod kommunisme.

Wieth-Knudsen var også indædt modstander af feminismen og havde derfor flere sammenstød med forfatteren Thit Jensen. Det mest berømte er nok, da Jensen under en af Wieth-Knudsens forelæsninger om feminisme rejste sig op og råbte: "Nu går De for vidt, Wieth", hvortil Wieth-Knudsen svarede: "Det gør De så tit, Thit."

Hæder

Bibliografi

  • Formerelse og Fremskridt (1908)
  • Danmarks Forsvarsevne, økonomisk og militært (1909)
  • Hovedtræk af Landboreformerne i Rusland (1911)
  • Der Mensch (1912)
  • Bauernfrage und Agrarreform in Russland (1913)
  • Verdenspolitiske Kriser (1917)
  • Mellemeuropas Krigsøkonomi (1917)
  • Sandheden om Danmarks Spærring af Bælterne den 5. august 1914 (1919)
  • Økonomisk-tekniske Afhandlinger (1922)
  • Feminismen – En sociologisk Studie over Kvindespørgsmaalet fra Oldtid til Nutid (1924)
  • Darwinismen i Likvidation (1925)
  • Sociologiens Kvintessens (1927)
  • Formueskatten i Danmark og andre Lande (1927)
  • Den europæiske Musiks Skæbnetime (1928)
  • Dansk Skattepolitik fra Enevælde til Folkestyre (1928)
  • Bevölkerungsfrage, Sexualmoral und Feminismus (1929)
  • Mit videnskabelige Livs Drama (1930)
  • Verdenskrisen og det daglige Brød (1934, sammen med E. Einarsen)
  • Hvad ved vi om Sovjetrusland (1935)
  • Sydslesvig nu eller aldrig (1946)
  • Atlanterhavs-Skndinavisme? (1949)
  • En sociologisk Studie: Sexualoplysning og Fosterdrab (1951)
  • Danmarks Nationaløkonomi og Udenrigspolitik genne tyve Aar (1952)
  • 9. April – Ærens eller Dommens Dag (1955)
  • 8 Aars Henstand (1957)
  • Hvem nærer Racefordomme? (1959)
  • Folkeret, Religion og Atomkrig. Memorandum om Hjælpen til de underudviklede Lande (1960)

Udvalgte kompositioner

  • Den evige Gaade (opera 1932)
  • Violinkoncert (1939)
  • Kvartet for 4 klarinetter (1947)
  • Skæbnenatten (kammeropera 1952)
  • Viben Peter (opera 1952)
  • Danske Musikbilleder (orkestersuite 1958)
  • Syv Ungepigesange (sangcyklus 1960) (med tekster af Thor Lange)
  • Aarstiderne (sangcyklus 1960) (med tekster af Vita Winther)
  • Babelstaarnet (ballade til klaver- eller messingkvintet 1960)
  • Romance (romance 1961)

Kilder

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side