Kølstrup
Kølstrup | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Kølstrup Station | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Kerteminde Kommune | ||||
Sogn | Kølstrup Sogn | ||||
Postnr. | 5300 Kerteminde | ||||
Demografi | |||||
Kommunen | 23.991 indbyggere (2023)[1] (2023) | ||||
- Areal | 205,85 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.kerteminde.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Kølstrup er en bydel i den sydlige ende af Kertinge på Fyn. Den var tidligere en landsby, men fra 1. januar 2010 betragtes den som sammenvokset med Kertinge til en by. Kølstrup ligger inderst i Kertinge Nor. Ved noret ligger også herregården Ulriksholm 1 km mod sydvest.
Kølstrup og hele Kertinge by hører til Kølstrup Sogn. Kølstrup Kirke ligger i Kølstrup.
Faciliteter
Nymarksskolen blev i 1961-63 opført af Rynkeby og Kølstrup sogne på bar mark 2 km sydøst for Kølstrup. Siden 2011 har skole, SFO og børnehave været én institution under navnet Nymarken Skole og Børnehus. Skolen har 367 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og er også overbygningsskole for Marslev Skole. Børnehaven er normeret til 70 børn.[2] Ved skolen ligger også Nymarkshallen, hvor områdets idrætsforeninger holder til.[3]
Kølstrup Forsamlingshus drives sammen med Stenløse Forsamlingshus af et cateringfirma og kan ikke lejes uden personale.[4]
Historie
Stationsbyen
I 1899 beskrives Kølstrup og Kertinge således: "Kjølstrup (1352: Kølnæstorp) med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1896), Fattiggaard (PI. for 40 Lemmer), Hospital (opr. 1675 af Abel Cathrine Wolfsdatter v. d. Wisch, † 1676, g. m. Hans Hansen Osten, med et Hus til 2 fattige, opf. af Abel Cathrines Dattersøn Hans v. Brüggemann; den nuv. Bygning er opf. af Grev Danneskjold-Samsøe) og Jærnbanestation; Kjertinge;"[5] Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et elværk. Selvom Trap ikke skriver noget om Kertinge, bekræfter alle kort at den var større end Kølstrup.
Kølstrup havde station på Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Kølstrup Station lå 1 km sydvest for kirkelandsbyen og havde et kombineret krydsnings- og læssespor, der blev forlænget og fik siderampe i 1930. I 1946 fik sidesporet et stikspor til en enderampe.[6] Banen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Vægterbakken 30.
Mindesten
Hvor Kølstrup Bygade munder ud i Ulriksholmsvej, står en sten der blev afsløret 5. september 1920 til minde om Genforeningen i 1920. Stenen er også til minde om to tidligere præster fra sognet.[7] Ved kysten lidt længere mod nord står også en befrielsessten.
Noter
- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Nymarken Skole og Børnehus". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017. Hentet 24. oktober 2017.
- ^ "Boldklubben KR 70: Foreninger i Kølstrup, Rynkeby & Kertinge". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017. Hentet 24. oktober 2017.
- ^ "Brønksmad.dk: Kølstrup Forsamlingshus". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017. Hentet 24. oktober 2017.
- ^ Kjølstrup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 444
- ^ Signalposten 1992/4 s. 155 – sporplan
- ^ Danmarks genforeningssten: Kølstrup
Eksterne kilder/henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.
Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:
- N: 56.00º N
- S: 54.70º N
- V: 8.00º Ø
- Ø: 11.00º Ø
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Kølstrup Forsamlingshus
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Kølstrup Station fra vejsiden
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Befrielsessten i Kølstrup