Københavns forsvarsanlæg

Københavns fæstning i januar 1728, tegnet af J.F. Arnoldt (øst er op)

Byen København har gennem århundrederne været omgivet flere forskellige typer forsvarsanlæg. Groft sagt er byen blevet befæstet med tre forskellige systemer i tre forskellige tidsaldre:

1. Den middelalderlige fæstning fra det 12.- 16. århundrede, bestående af volde, ringmure og murede tårne
2. Fæstningen fra renæssancen fra det 17. århundrede, bestående af jordvolde
3. Fæstningen fra nyere tid, 19.- 20. århundrede, bestående af en jordvold samt decentrale betonfæstninger

Middelalderfæstningen

Københavns første forsvarsanlæg var borgen Havn, som biskop Absalon lod bygge 1167 på Slotsholmen, og som markerede byens grundlæggelse. Frem til 1171 blev der også bygget en vold/bymur. Denne borg stod i 200 år indtil ødelæggelsen af Hanseforbundet i 1369. I 1417 blev borgruinen erstattet af Københavns Slot, der blev opført af biskoppen, men overtaget af kong Erik af Pommern. Ruinerne af begge disse bygningsanlæg kan i dag ses under Christiansborg Slot.

Volden blev gradvist ombygget og moderniseret til en egentlig bymur frem til 1500-tallet, hvor ringmuren havde 11 tårne. Jarmers Tårn er således fra ca. 1529 og Hanetårnet fra 1523. Derudover kan Hans Claussøns Tårn og Løvetårnet påvises arkæologisk. Kun ruinerne af Jarmers Tårn eksisterer i dag som synligt vidnesbyrd om dette forsvarsanlæg.

Københavns volde

Uddybende artikel: Københavns volde

Efter Christian 4.s kroning 1596 blev der iværksat en gennemgribende omdannelse af fæstningen til et voldanlæg efter moderne nederlandsk tilsnit. Samtidig blev byens areal fordoblet mod øst, hvor Sankt Annæ Skanse blev anlagt 1624. Desuden tilkom Christianshavn, anlagt af Johan Semp 1617. Skansen blev efter Københavns belejring (1658-1660), hvor fæstningen stod sin prøve, ombygget 1660-63 af Henrik Ruse til Citadellet Frederikshavn (Kastellet) for Frederik 3.

1688-92 blev Nyværk anlagt i østlig forlængelse af Christianshavn med 7 bastioner af ingeniøren Gottfried Hoffmann. I 1700-tallet skete kun små reparationer og tilføjelser til voldene, der blev sløjfet i 1856. Voldene er i dag omdannet til parker (Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg), mens Kastellet og Christianshavns Vold eksisterer i deres oprindelige form.

Betonfæstningen

Uddybende artikel: Københavns Befæstning

Fredskrudtmagasin ved Vestvolden

I årene 1858-68 blev den forældede jordfæstning suppleret med nogle moderne søforter opført i tidens nye materiale, beton. Det blev startskuddet på en storstilet fornyelse af Københavns forsvar, der fandt sted 1886-1894 og 1909-1918. Første etape af fæstningen omfattede både en land- og søbefæstning bestående af Vestvolden og en række forter inspireret af Henri Alexis Brialmonts nye system. Fæstningen blev tegnet af oberstløjtnant E.J. Sommerfeldt.

Anden etape omfattede kun en udvidelse af søbefæstningen med nye forter 1909-17. Allerede 1920 blev landbefæstningen fra 1880'erne nedlagt og to år senere blev søforterne fra samme tid nedlagt. Langt de fleste anlæg fra de to byggefaser eksisterer stadig. I 2006 blev der iværksat et Realdania-projekt til bevaring og udvikling af fæstningens

Næsten alle de nævnte anlæg er omfattet af fortidsmindefredning.

Københavns kommandant

Københavns kommandant er en officer fra Hæren, der er den øverste ansvarlige for Københavns forsvar. I enkelte perioder har byen også haft en guvernør som øverstkommanderende.

2. juni 1657 oprettede Frederik III Københavns Kommandantskab, senere med betegnelsen Kommandanten i København (med graden generalmajor). Fra 1. marts 1973 bortfaldt det selvstændige embede som Kommandant i København, idet opgaverne blev lagt ind under militærregionens chef (oberst). I 1985 blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militærregionschefens, og embedet Kommandant i København genindført. Fra 1. juli 2001 blev embedet bestridt af chefen for Hærens Officersskole, men allerede 1. september 2006 overført til chefen for Den Kongelige Livgarde.^[1]

I tidsrummet 1687-1714 var fæstningen København og Citadellet Frederikshavn forenede under én kommandant, og der var da ansat en vicekommandant i Citadellet, ligesom der indtil 1725 var i selve fæstningen. Vicekommandanterne var i København: Steen Andersen Bille 1676-1698, Lucas Uetersen 1698-1701, Johan Jacob Hirschnack 1701-1709, Andreas Franck 1709-1723, Hans Philip Pretorius 1724-1725, og i Citadellet: Anton Pfeiffer 1685-1692, Johan Jacob Hirschnack 1695-1701, Andreas Franck 1701-1709 og Jørgen Christopher von Klenow 1709-1714.^[2]

Guvernører

Kommandanter

^[3]

Fæstningen nedlagt 30. marts 1870. Senere genoprettet.

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Noter

Kilder og eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Københavns forsvarsanlæg

• Bjørn Westerbeek Dahl, Bi Skaarup og Peter Thorning Christensen, Guide til Københavns Befæstning. 900 års befæstningshistorie, København: Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996. ISBN 87-7279-029-6 Online Arkiveret 5. november 2014 hos Wayback Machine
• Kort over Københavns fæstningsværker Arkiveret 20. april 2010 hos Wayback Machine hos Statens Arkiver