Københavns Kommune

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Gennemgående forældet. Bl.a. brug af befolkningsfremskrivning 2013-2027 fra 2013, budget fra 2013, erhvervsindeks 2010-2012, "Copenhagen Business Task Force" arbejdede 2011-2013, nuværende borgerrepræsentation blev valgt 2021 (ikke 2017), kilden til nuværende borgmesterposter er fra 2017, listen over borgmestre går kun til 2005. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

55°41′23.899″N 12°33′46.318″Ø / 55.68997194°N 12.56286611°Ø / 55.68997194; 12.56286611

Københavns Kommune
Kommunevåben
Kommunesæde	København
Kommunekode	101
Region	Hovedstaden
Areal	90,10 km²
Indbyggere	659.350 pr. 2024
Befolkningstæthed	7.318 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester	Lars Weiss
Borgmesterparti	Socialdemokratiet
Hjemmeside	www.kk.dk/
DigDag	digdag.dk, digdag.dk, digdag.dk
v d r

Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune. Den omfatter den centrale del af landets hovedstad, København, inklusive store dele af Amager og omkranser desuden Frederiksberg.

Efter årtier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere år oplevet en stor befolkningstilvækst. Det forventes, at befolkningstilvæksten vil fortsætte frem mod 2027, hvor der ifølge fremskrivningerne vil være 665.000 indbyggere.^[1] 1. juli 2024 havde kommunen 661.831 indbyggere. Kommunen beskæftiger mere end 50.000 ansatte, heraf cirka 40.000 årsværk^[2] og er dermed landets næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgået af staten. Det samlede budget er på 47,2 mia. kr. (2013).

I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har mistet sin amtslige status. Statslige opgaver i Københavns Kommune blev fra 1. januar 2007 indtil 31. marts 2019 varetaget af Statsforvaltningen Hovedstaden (fra 1. juli 2013 bare Statsforvaltningen). Fra 1. april 2019 varetages statslige opgaver af Familieretshuset og Styrelsen for International Rekruttering og Integration samt Ankestyrelsen.

Københavns Kommune er centrum for storbyen København, der udgør det primære økonomiske centrum i Danmark, og landets eneste internationale storby. I Københavns Kommune ligger en række af de større danske selskaber, herunder fx A. P. Møller, Danske Bank, FLSmidth, Lundbeck, TDC og Carlsberg.

Københavns Kommunes erhvervsliv er bygget op om en højt specialiseret arbejdsstyrke og om kommunens centrale beliggenhed.

Københavns Kommune blev i 2010 placeret som nummer 83 ud af 96 i Dansk Industris indeks over erhversklima^[3], fik i 2010 kommunen til at sætte et mål om, at stige ti pladser for hver efterfølgende måling. I de følgende to år blev placeringen forbedret, så kommunen i 2012 fik en placering som nummer 70.^[4] I en tilsvarende undersøgelse i Børsen er kommunen blevet placeret som nummer henholdsvis 8 og 16 i 2010 og 2011.^[5]

I forbindelse med de blandede evalueringer, har man fra Københavns Kommune taget initiativ til Copenhagen Business Task Force, der med Leif Beck Fallesen i spidsen er kommet med 77 konkrete anbefalinger til at sikre et bedre erhvervsliv i kommunen ^[6]

Københavns kommune er administrativt opdelt i 10 bydele: Amager Vest, Amager Øst, Nordvestkvarteret-Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Valby, Vanløse, Vesterbro-Kongens Enghave og Østerbro. Dette er resultatet af en reduktion fra 15 bydele, som blev gennemført fra 2006 til 2008. I Indre By, der også omfatter Christianshavn, er dog oprettet to lokaludvalg. Det samme gælder i Vesterbro/Kongens Enghave.

Den administrative opdeling adskiller sig fra den funktionelle opdeling, hvor man i daglig tale opererer man med en lidt anden opdeling, der fra centrum og mod uret rundt (som på kortet) inkluderer Christianshavn, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Nordvest, Brønshøj, Husum, Vanløse, Valby, Sydhavnen, Vesterbro, Islands Brygge og Amager. Amager og Islands Brygge ligger på Amager, Christianshavn mellem Amager og Sjælland, og de resterende bydele ligger alle på Sjælland.

^[7] Kommunen omkranser Frederiksberg Kommune og grænsen til omliggende kommuner går syd for grunden til det tidligere Tuborg Bryggeri, videre ad Tuborgvej, Emdrup Sø, Utterslev Mose, Husum, Kagsmosen ved Motorring 3, Langs Harrestrup Å til Damhussøen, igen langs Harrestrup Å til rensningsanlægget ved Kalvebod Strand. På Amager går grænsen ca. fra Kalvebod Bro tværs over Kalvebod Fælled til Tårnby, hvorefter grænsen snor sig ad en række mindre veje for til sidst at ende lige syd for Kastrup Fort.

Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune er med sine 55 medlemmer Danmarks største – og benævnes Borgerrepræsentationen.^[8] Som den eneste danske kommune benævnes kommunens øverste politiske og administrative leder overborgmester. Lederne af kommunens seks forvaltninger benævnes borgmestre. De kaldes også (uofficielt) fagborgmestre. Sammen med overborgmesteren udgør disse syv kommunens økonomiudvalg.

Siden januar 1998 har kommunen haft mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Det betød, at det hidtidige magistratsstyre blev erstattet af et udvalgsbaseret styre, som man kender det fra landets øvrige kommuner. Mellemformstyret indebærer, at de enkelte fagudvalg kan træffe beslutninger på deres områder, hvilket giver mulighed for en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.

Kommunen styres efter Styrelsesloven samt Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune af 12. juni 1997, der senest blev ændret den 22. marts 2018.^[9]

Borgerrepræsentationens 55 medlemmer er på valg ved kommunalvalget hvert fjerde år. Den nuværende borgerrepræsentation indtil 31. december 2021 blev valgt ved kommunalvalget 21. november 2017. Efter kommunalvalget fik Borgerrepræsentationen følgende fordeling:

Overordnede sager besluttes i Borgerrepræsentationen, mens mindre sager behandles i kommunens syv stående udvalg, der ledes af hver sin borgmester. Det vigtigste er økonomiudvalget, hvis formand er overborgmesteren. Herunder en liste over de syv udvalg med den nuværende borgmester (i den rækkefølge posterne blev fordelt ved konstitueringen)^[10]:

• Økonomiudvalget – overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (A)
• Teknik- og Miljøudvalget – Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (Ø)
• Børne- og Ungdomsudvalget – Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (K)
• Kultur- og Fritidsudvalget – Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard (B)
• Beskæftigelses- og Integrationsudvalget – Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V)
• Socialudvalget – Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø)
• Sundheds- og Omsorgsudvalget – Sundheds- og Omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (F)

• Kommunalvalget i Københavns Kommune 2017
• Kommunalvalget i Københavns Kommune 2021

Valgte ved kommunalvalget 2021^[11]

Mandatnr.	Navn	Parti
1	Line Barfod	Enhedslisten
2	Sophie Hæstorp Andersen	Socialdemokratiet
3	Jakob Næsager	Det Konservative Folkeparti
4	Karina Vestergård Madsen	Enhedslisten
5	Mia Nyegaard	Radikale Venstre
6	Cecilia Lonning-Skovgaard	Venstre
7	Sisse Marie Welling	Socialistisk Folkeparti
8	Lars Weiss	Socialdemokratiet
9	Gyda Heding	Enhedslisten
10	Helle Bonnesen	Det Konservative Folkeparti
11	Gorm Anker Gunnarsen	Enhedslisten
12	Emil Moselund	Radikale Venstre
13	Mathilde Kastbjerg	Det Konservative Folkeparti
14	Astrid Aller	Socialistisk Folkeparti
15	Laura Rosenvinge	Socialdemokratiet
16	Charlotte Lund	Enhedslisten
17	Jens-Kristian Lütken	Venstre
18	Mette Reissmann	Socialdemokratiet
19	Sinem Demir	Enhedslisten
20	Franciska Rosenkilde	Alternativet
21	Peter Bjerregaard	Det Konservative Folkeparti
22	Katrine Kildgaard	Radikale Venstre
23	Rasmus Steenberger	Socialistisk Folkeparti
24	Ole Birk Olesen	Liberal Alliance
25	Knud Holt Nielsen	Enhedslisten
26	Yildiz Akdogan	Socialdemokratiet
27	Bente Møller	Enhedslisten
28	Mette Annelie Rasmussen	Radikale Venstre
29	Morten Melchiors	Det Konservative Folkeparti
30	Harun Demirtas	Socialistisk Folkeparti
31	Sofie Seidenfaden	Socialdemokratiet
32	Louise Theilade Thomsen	Venstre
33	Frederik W. Kronborg	Enhedslisten
34	Andreas Keil	Socialdemokratiet
35	Mikkel Skovgaard Hansen	Enhedslisten
36	Line Ervolder	Det Konservative Folkeparti
37	Jean Thierry	Enhedslisten
38	Christopher Røhl	Radikale Venstre
39	Finn Rudaizky	Dansk Folkeparti
40	Annika Smith	Socialistisk Folkeparti
41	Kim Hjerrild	Alternativet
42	Jonas Bjørn Jensen	Socialdemokratiet
43	Stine Finné Toft	Enhedslisten
44	Claus Buch	Venstre
45	Niels Peder Ravn	Nye Borgerlige
46	Emil Sloth Andersen	Radikale Venstre
47	Maria Sofie Petersen	Enhedslisten
48	Helle Jønch	Det Konservative Folkeparti
49	Lea Friedberg	Socialdemokratiet
50	Klaus Mygind	Socialistisk Folkeparti
51	Karina Bergmann	Det Konservative Folkeparti
52	Katrine Hassenkam	Enhedslisten
53	Marcus Vesterager	Socialdemokratiet
54	Hassan Nur Wardere	Enhedslisten
55	Cille Hald Egholm	Venstre

^[11]

Udtrådt i valgperioden

Udtrådt	Indtrådt	Parti	Dato
Kim Hjerrild[12]	Christina Sade Olumeko	Alternativet	29. november 2021
Cecilia Lonning-Skovgaard[13]	Heidi Wang	Venstre	18. marts 2022
Christina Sade Olumeko[14]	Troels Christian Jakobsen	Alternativet	4. november 2022
Franciska Rosenkilde[14]	Birgitte Kehler Holst
Mette Reissmann[14]	Hari Neupane	Socialdemokratiet
Mette Annelie Rasmussen[15]	Kashif Ahmad	Radikale Venstre	10. januar 2024
Jonas Bjørn Jensen[16]	Jesper Christensen	Socialdemokratiet	31. januar 2024
Sophie Hæstorp Andersen[17]	Niels E. Bjerrum		29. august 2024

Skiftet parti i perioden

Navn	Skiftet fra	Skiftet til	Dato
Niels Peder Ravn[18]	Nye Borgerlige	Det Konservative Folkeparti	2. januar 2023
Emil Sloth Andersen[19]	Radikale Venstre	Alternativet	24. marts 2023

Uddybende artikel: Københavns Borgerrepræsentation

Se liste her.

Uddybende artikel: Borgmestre i Københavns Kommune.

Se Københavns Overpræsidium for en liste over overpræsidenter i København.

Ressort: Skoleforvaltningen, kulturelle sager, biblioteker og sager om næringsvæsen m.v. Borgmesteren kaldtes: Skole- og kulturborgmesteren.

Ressort: Afdelingen varetog indtil 1938 administrationen af byens finanser, og posten som borgmester blev populært kaldet Finansborgmesteren. Fra 1938 administrerede afdelingen byens sygehuse, og borgmesteren kaldtes derfor Hospitalsborgmesteren.

Ressort: Afdelingen havde med byens sociale forhold at gøre, hvoraf navnet på borgmesteren var Socialborgmesteren.

Ressort: Afdelingen varetog hvad man kunne kalde tekniske funktioner og infrastruktur, veje, parker, og kirkegårde samt byplanlægning. Borgmesteren kaldtes undertiden Teknikborgmesteren eller Byplanborgmesteren.

I 1917 kom Magistratens 5. Afdeling til. Ressort: Afdelingen administrerede bl.a. Københavns Sporveje og senere byens miljø, borgmesteren kaldtes oprindeligt Sporvejsborgmesteren eller Trafikborgmesteren, senere Miljøborgmesteren.

I 1978 blev Magistratens 6. Afdeling oprettet. Ressort: Afdelingen varetog bl.a. bolig- og ejendomsfunktioner. Borgmesteren kaldtes undertiden Rådhusborgmesteren.

Borgmestrene og deres resortområder efter nedlæggelsen af magistraten i 1998.

A. Nærmest svarende til Overborgmesterens Afdeling og med Overborgmesteren som formand.

B. Bestod af dele af Magistratens 1. og 6. Afdeling.

C. Bestod af dele af Magistratens 1. Afdeling.

D. Bestod af af Magistratens 2. Afdeling.

E. Bestod af den tidligere Magistratens 3. Afdeling.

F. Bestod af af Magistratens 4. Afdeling.

G. Bestod af Magistratens 5. Afdeling.

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

(komplet fra 1660 indtil ca. 1770).^[20]
Viceborgmestre er angivet ved indrykning i punktopstillingen

• 1516-1517 Peder Jørgensen^[21]
• 1517-1527 Albrecht van Goch
• 1527-1528 Anders Halager^[21]
• 1529-1531 Ambrosius Bogbinder
• 1531-1534 Povl Hansen^[21]
• 1534-1536 Ambrosius Bogbinder (igen) og Hans Bøsse (Hans Bøsze)
• 1536-1539 Peder Villadsen (død 1539), sekretær
• -1539 Mads Nielsen (død 1539)
• 1539- Oluf Jakobsen (el. Ibsen) Skriver^[21]
• 1558-1561 Mikkel Zelle (henrettet 1565)
• 1565-1590 Markus Hess (1526-1590), købmand
• -1594 Albert Albertsen (død 1594), købmand

• 1609-1624 Mikkel Vibe (1565-1624), købmand
• 1622-1628 Matthias Hansen (død 1628), købmand
• 1622-1644 Simon Surbæk/Surbech (1569-1644)
• 1628-1646 Reinholt Hansen (1581-1646), købmand
• 1644-1672 Peder Hansen Resen (1625-1688), derefter præsident
• 1645-1663 Find Nielsen Trellund (1594-1663), købmand
• 1655-1669 Peder Pedersen (1608-1669), skriver
• 1665-1684 Titus Bülche (1639-1684), kongelig kommissær over kirkerne i Norge
• 1667-1667 Peter Bülche (1605-1671), senere præsident
• 1667-1677 Christian Caspersen Schøller, assessor i Højesteret
• 1668-1685 Jørgen Fogh (død 1685), stadsoberst
• 1675-1675 Balthasar Seckman (død 1675), assessor i Kollegiet og i Højesteret
• 1676-1677 Hans Pedersen Blat (død 1677)
• 1676-? Christen Andersen Düring, assessor i Højesteret
• 1677-1697 Bartholomæus Jensen, assessor i Højesteret
• 1677-1692 Cosmus Bornemann (1637-1692), professor, assessor i Højesteret
• 1677-1710 Sigvard Friis Dverg (død 1710), assessor i Højesteret
  • 1677-1703 Albert Bartholin (1668-1703)
• 1684-1705 Claus Rasch (1639-1705), assessor i Højesteret, politimester

• • 1703-1722 Johan Bertram Ernst (død 1722), politimester
• 1705-1710 Oluf Rømer (død 1710), politimester
• 1705-1717 Anders Jacobsen (død 1717), assessor i Højesteret
• 1710-1736 Johan Eichel (1666-1736)
• 1710-1713 Johannes Christensen Meller (død 1724), blev derefter præsident
• 1714-1729 Christian Berregaard (1683-1750)
  • 1717-1718 Jacob Sidenborg, assessor i Højesteret
  • 1718-1725 Nicolai Wivet (død 1725)
  • 1723-1731 Johan Poul Brandt (død 1731)
  • 1723-1725 Johan Philip Ratechen, politimester
  • 1726-1731 Hans Himmerich, politimester
• 1726-1744 Rasmus Byssing (1668-1744)
• 1728-1748 Peter Ramshardt (død 1748)
• 1728-1729 Michel Worm (1704-1743), amtmand i Norge
• 1731-1764 Erik Torm (død 1764), politimester
  • 1731-1731 Edvard Wium (død 1731)
• 1731-1733 Lorentz Fisker (1684-1757), assessor i Højesteret
  • 1733-1758 Frederik Holmsted (1683-1758)
  • 1739-1742 Michael Grøn (død 1742)
• 1743-1761 Enevold de Falsen (1686-1761), assessor i Højesteret
  • ?-1745 Niels Hendriksen (død 1745)
  • 1745-1752 Peder Helt (død 1752), assessor i Højesteret
  • 1748-1758 Anthon Raff (død 1758)
• 1749-1772 Johan Christian Schrødersee (1706-1772)
• 1749-1771 Herman Henrik Kønnemann (død 1771)
  • 1750-1771 Johannes Valeur (1701-1771), assessor i Hofretten
• 1750-1765 Herman Lengerken Kløcker (1706-1765), assessor i Højesteret
  • 1754-1765 Gabriel Hilman (død 1765)
  • 1754-? Hans Fogh
  • 1754-1788 Hans Christopher Hersleb (1722-1788), landsdommer
  • 1754-1771 Frederik Horn (1708-1781), politimester, justitiarius i Hof- og Stadsretten (afskediget af Johann Friedrich Struensee 3. april 1771)
  • 1766-1770 Kay Kock (død 1770)
  • 1770-? Johan Jacob Hæseker (afskediget af Struensee 3. april 1771 – 1. oktober 1772)
  • 1770-1771 Hans Nicolai Nissen (død 1771)
  • 1770-? Abraham Falk (afskediget af Struensee 3. april 1771 – 1. oktober 1772)
• 1771-1771 Tycho Rothe (indsat af Struensee 3. april 1771, men forlod selv posten efter et par måneder)
• 1771-1772 Matthiesen (indsat af Struensee 3. april 1771, men afskediget 1. oktober 1772)
• 1771-1772 Johan Peter Suhr (indsat af Struensee 3. april 1771, men fra 1. oktober degraderet til viceborgmester)
  • 1772-? Johan Peter Suhr (se ovenfor)
• 1771-1772 Matthias Lunding (indsat af Struensee 3. april 1771, men fra 1. oktober degraderet til viceborgmester)
  • 1772-? Matthias Lunding (se ovenfor)
  • 1773-1781 Johan Frederik Holmsted (-1781)
• 1788-1793 Christian Fædder (1712-1793), politimester

• 1814-1818 Georg Frederik Lange
• 1814-1819 Rasmus Langeland Bagger
• 1818-1843 Friederich Christian Schäffer
• 1819-1820 Iver Qvistgaard (2. borgmester)
• 1821-1837 Frederik Hammerich
• 1821-1857 Daniel Gottvald Reimer Bentley
• 1837-1858 Just Henrik Mundt (3. borgmester, fra 1844 2. borgmester)
• 1844-1848 Tage Algreen-Ussing
• 1846-1854 Herman Andreas Mollerup
• 1854-1856 Andreas Lorentz Casse

Uddybende artikel: Stadens 32 mænd

Stadens 32 mænd eller Københavns 32 mænd var en unik forsamling af respekterede borgere og handelsmænd, der efter de københavnske borgeres krav blev nedsat til at styre København ved enevældens oprettelse i 1660. Fordelen ved at sidde som en af de 32 mænd var, at man kunne få foretræde for kongen.

Forsamlingen blev i 1840 afløst af Københavns Borgerrepræsentation.

København har altid indtaget en særstilling i dansk politisk historie, og først relativt sent har byen fået en styreform, der kan kaldes demokratisk. Samtidig er byens nuværende mellemformstyre endnu nutildags unikt i Danmark, idet borgmesterposterne ikke kun besættes af det politiske flertal, men afspejler en konstitueringsaftale partierne imellem.

I de tidligste tider var byens særstatus udmøntet i, at den tilhørte kirken. Byen var en gave fra Valdemar 1. den Store til biskop Absalon. Dette forhold varede ved indtil 1416, hvor Erik 7. af Pommern fik byen til eje. Omend begrebet borgmester nævnes fra midten af 1300-tallet, og hovedstadens første stadsret (etableret i 1524) rummede lokale beføjelser, var den almindelige borgers indflydelse på bystyret meget beskeden.

Belejringen af København i 1660 under Svenskekrigene ændrede byens position. Som følge af byens succesfulde modstand mod svenskerne opnåede byen fra kong Frederik 3. nye privilegier, der varede ved indtil 1840.

Magistraten bestod af 3-4 borgmestre og et skiftende antal (normalt 6-8) rådmænd, som alle var kongevalgte. Den borgmester, som var formand for magistraten, havde titlen præsident, fra 1747 overpræsident.

Byens nye privilegier bestod i, at borgerskabet sammen med magistraten fik ret til at vælge 32 borgere blandt byens velstående købmænd, som i fællesskab med magistraten skulle varetage byens anliggender (se Stadens 32 mænd).

Denne styreform varede ved indtil 1840, hvor kong Christian 8. udstedte en ny forordning om kommunalbestyrelsen i København. Denne ordning lagde grundlaget for et mere moderne bystyre. Den 32 mand store forsamling, der med tiden var blevet selvsupplerende, blev afløst af en folkevalgt borgerrepræsentation på 36 medlemmer.

Men der var ikke tale om almindelig valgret. Valgret og valgbarhed var betinget af borgerskab og skattebetaling og for halvdelens vedkommende desuden af ejendomsbesiddelse. Blot 1,6% af hovedstadens indbyggere havde således valgret ved det første valg i 1840.

Magistraten bestod af en overpræsident og tre borgmestre samt seks rådmænd. Kongen udpegede overpræsidenten og borgmestrene, mens rådmændene fremover blev valgt af borgerrepræsentationen. Stadig var borgerrepræsentationens indflydelse dog meget hæmmet; ikke mindst fordi de stridigheder, der måtte opstå mellem borgerrepræsentationen og magistraten, blev afgjort af kongens centrale forvaltningsorgan, det Danske Kancelli, der typisk bakkede magistraten op.

Kommunernes ret til selvstyre blev slået fast med Grundloven (1849), hvilket også påvirkede København. Beslutningskompetencen lå i fællesskab hos magistraten og borgerrepræsentationen, og magtfordelingen mellem de to var uforandret fra 1857 indtil 1938.

Borgerrepræsentationens status over for magistraten blev afklaret i 1857. Magten blev forskudt i retning af borgerrepræsentationen, der overtog nogle resortområder fra gamle direktioner og kommissioner. Samtidig skulle magistratens medlemmer nu fremover vælges af borgerrepræsentationen og efterfølgende stadfæstes af kongen. Den nye magistrat var sammensat af fire borgmestre, der blev valgt for livstid, og fire rådmænd, der blev valgt for seks år ad gangen. Overpræsidenten, der fremdeles blev kongeligt udpeget, var fortsat formand for magistraten.

Gruppen af kommunale valgberettigede blev gradvist udvidet i mere demokratisk retning. Det skete i 1861, 1865 og i 1908. Samtidig blev kommunens areal tredoblet, da den indlemmede kvartererne i Sundbyerne, Valby og Brønshøj m.fl. i 1902. Som en konsekvens af dette blev borgerrepræsentationen i 1902 udvidet til 42 medlemmer og i 1913 til 55, hvilket er det antal, forsamlingen stadig har. Efterhånden som de politiske partier opstod, begyndte borgmestrene ikke kun at optræde som embedsmænd, men som politikere. I 1903 erobrede Socialdemokratiet med Jens Jensen i spidsen finansforvaltningen (Magistratens 2. Afdeling) og dermed reelt magten i byen.

Magistratsstyret betød, at magten stadig lå i mange kommissioner, udvalg og bestyrelser, og helt op til nutiden har disse vellønnede poster været lige så politisk attraktive som selve borgmesterposterne. Det har bl.a. gennem tiden været bestyrelsesposter i Københavns Havn, Københavns Frihavn, Ny Carlsberg Glyptotek, Ørestadsselskabet, Kommunekemi, Københavns Energi, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Byfornyelsesselskabet København, R98, Thorvaldsens Museum, Kommunernes Lønningsnævn, kommunale boligselskaber etc.

Den egentlige demokratisering af kommunen skete først i 1938, hvor borgerrepræsentationen fik tillagt enerådig beslutningskompetence, mens magistraten fik den administrative myndighed og blev reduceret til forvaltningsapparat. Konsekvensen blev, at overpræsidenten udtrådte af magistraten, og formandskabet overgik til den valgte overborgmester (Viggo Christensen). I realiteten var overpræsidenten allerede da i mange år ikke blevet udpeget af kongen som sådan, men af Indenrigsministeriet, og overpræsidenten var typisk en embedsmand fra et ministerium.

Kommunalreformen (1970) påvirkede også Københavns Kommune. Reformen tilsagde, at København skulle opretholdes som én kommune, der fortsat var både primærkommune og amtskommune. Magistratsordningen blev der ikke pillet ved, og København blev derfor fortsat styret af to organer, hvor borgerrepræsentationen var den besluttende myndighed, mens magistraten var den udøvende myndighed. Medlemmer af magistraten, der i alt havde et antal af syv inklusive overborgmesteren, skulle vælges blandt borgerrepræsentationens medlemmer. Samtidig blev rådmændene afskaffet.

Magistratsstyret fortsatte indtil 1998, hvor styrelsesloven blev ophævet. Erstatningen var det mellemformstyre, som kommunen stadig har. Det betyder, at kommunen stadig har en borgerrepræsentation på 55 medlemmer (inklusive de syv borgmestre). Den vælger et økonomiudvalg og seks stående udvalg, som opgaverne fordeles imellem. Overborgmesteren er formand for borgerrepræsentationen og økonomiudvalget. De seks borgmestre er formænd for deres respektive udvalg, og udvalgenes beslutninger udføres af tilsvarende forvaltninger.

Siden kommunens vokseværk i 1902 har det mange gange været foreslået at splitte byen op i mindre enheder. Forskellige skandaler, f.eks. KUC-sagen om misbrug af offentlige midler, dårlig revision og budgetoverskridelser har bl.a. ført til diskussioner om en opdeling af byen i mere borgernære enheder. I 1997-2001 blev der gennemført et forsøg med bydelsråd i fire bydele. Rådene varetog omkring 80% af de kommunale opgaver (ikke de amtslige).

I 2000 blev der derefter afholdt en vejledende folkeafstemning i kommunen om, hvorvidt lokalt bystyre skulle indføres. 33,6% stemte ja, 66,4% stemte nej, og stemmeprocenten var 70,5%. Kun i Valby var der et flertal for lokalt styre. Borgerrepræsentationen valgte på den baggrund at skrinlægge ideen om en opdeling af kommunen. Der bør tilføjes, at nogle af bydelsrådene, særligt det på Indre Østerbro, var præget af skandaler og stridigheder, hvilket gav et billede af rådenes arbejde som useriøst.

Kommunalreformen (2007) havde ikke nævneværdig effekt på Københavns Kommune. Eneste større ændring var, at Københavns Overpræsidium blev nedlagt med udgangen af 2006, og at Hovedstadens Sygehusfællesskab blev erstattet af Region Hovedstaden. Overborgmester Ritt Bjerregaard har offentligt tilkendegivet, at hun gerne så mellemformstyret erstattet af en flertalsstyre. VK-regeringen ønskede dog ikke at reformere hovedstadens styre på dette punkt.

Ungdommen er en stor del af København, som fx i Ungeråd KBH og Københavns fælleselevråd.

• Statistisk Kontor, Københavns Kommune Arkiveret 20. december 2008 hos Wayback Machine
• Danmarks Statistik
• Krak kommunekort Arkiveret 5. oktober 2007 hos Wayback Machine (kommunegrænse synlig, men skrives ikke ud!)
• Københavns Kommunes forvaltningshistorie i Den Store Danske

	Herlev Kommune	Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune	Øresund Kävlinge kommun,Landskrona
	Rødovre Kommune Hvidovre Kommune Frederiksberg Kommune		Øresund Lomma kommun
		Københavns Kommune
	Hvidovre Kommune	Tårnby Kommune	Tårnby Kommune Øresund