Københavns Amt

Københavns Amt
AmtssædeGlostrup
Areal525,95 km²
Indbyggere618.529 (2006)
AmtsborgmesterVibeke Storm Rasmussen
Digdag118733 Rediger på Wikidata
Kort
For amtet før forrige kommunalreform, se Københavns Amt (før 1970)

Københavns Amt var fra 1970 til 2006 et dansk amt. Det lå i Hovedstadsregionen, og dækkede en del af Sjælland, Amager, og Saltholm. Københavns Amt var Danmarks næststørste målt på befolkning, da kun Århus Amt var større.

Københavns og Frederiksberg Kommuner lå ikke i amtet, men fungerede i stedet som både kommuner og amter. Forvaltningsmæssigt udgjorde Københavns Amt og Frederiksberg Kommune tilsammen et statsamt.

Kommuner

Amtet bestod fra 1. april 1970 til 31. marts 1974 af 20 kommuner og efter St. Magleby kommune (del af Dragør k.) og Sengeløse kommune (del af Høje-Tåstrup k.) var sammenlagt fra 1. april 1974 af de følgende 18 primærkommuner:

KommuneHovedbyIndbyggertal (2006)Kommune efter 2007
Albertslund1Albertslund27.853Ikke sammenlagt
Ballerup2Ballerup46.654Ikke sammenlagt
BrøndbyBrøndbyvester34.247Ikke sammenlagt
Dragør3 4Store Magleby13.154Ikke sammenlagt
GentofteCharlottenlund68.623Ikke sammenlagt
GladsaxeBuddinge61.735Ikke sammenlagt
Glostrup5Glostrup20.699Ikke sammenlagt
HerlevHerlev27.023Ikke sammenlagt
Hvidovre5Hvidovre49.762Ikke sammenlagt
Høje TaastrupHøje Taastrup46.257Ikke sammenlagt
Ishøj6Ishøj20.820Ikke sammenlagt
Ledøje-SmørumSmørumnedre10.797Egedal7
Lyngby-TaarbækKongens Lyngby51.908Ikke sammenlagt
RødovreRødovre36.506Ikke sammenlagt
SøllerødHolte31.920Rudersdal8
TårnbyTårnby39.708Ikke sammenlagt
Vallensbæk4Vallensbæk12.230Ikke sammenlagt
VærløseVærløse18.633Furesø9

Bemærkninger

  1. Albertslund Kommune hed Herstedernes Kommune frem til 1973.
  2. Ballerup Kommune hed Ballerup-Måløv Kommune frem til 1974.
  3. Dragør og Store Magleby kommuner blev først slået sammen i 1974.
  4. Hverken Dragør eller Vallensbæk kommuner havde pr. 2006 indbyggere nok til at kunne fortsætte som selvstændige kommuner, men begge kommuner benyttede den særlige "kattelem" i loven, der indebar, at kommuner med færre indbyggere end 20.000 indbyggere kunne fortsætte uden sammenlægning, såfremt de fik en såkaldt partnerskabsaftale med en større nabokommune. Dragør fik en partnerskabsaftale med Tårnby, mens Vallensbæk fik én med Ishøj Kommune. Dragør og Vallensbæk var i øvrigt de eneste to kommuner i Danmark, der benyttede sig af kattelemmen, hvis man ser bort fra de fire ikke-brofaste økommuner; Fanø, Læsø, Samsø og Ærø, der alle var fritaget fra kravet om de 20.000 indbyggere.
  5. Avedøre Sogn blev i 1974 overflyttet fra Glostrup Kommune til Hvidovre Kommune.
  6. Ishøj Kommune hed Torslunde-Ishøj Kommune frem til 1975.
  7. Egedal Kommune blev udover Ledøje-Smørum dannet af Stenløse og Ølstykke kommuner, begge beliggende i Frederiksborg Amt.
  8. Rudersdal Kommune blev udover Søllerød dannet af Birkerød Kommune beliggende i Frederiksborg Amt.
  9. Furesø Kommune blev udover Værløse dannet af Farum Kommune beliggende i Frederiksborg Amt.

Administration

Amtsrådet i Københavns Amt havde 31 medlemmer og blev som i andre amter ledet af en amtsborgmester. Fire personer nåede at tjene som amtsborgmestre i Københavns Amt:

PeriodeNavnLevetidPartiNoter
1970-72Poul Stochholm1904-74Konservative
1972-74Viggo Hauch1905-85Venstre
1974-93Per KaalundFødt 1937Socialdemokratiet
1994-2006Vibeke Storm RasmussenFødt 1945SocialdemokratietBlev senere regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Københavns Amts amtsgård lå fra 1952 til 1992Blegdamsvej i Københavns Kommune – altså uden for amtet. Denne amtsgård blev efter indvielsen udsmykket med de 18 kommuners kommunevåbener, men disse blev taget ned igen efter nogle år. Den 1. januar 1993 flyttede amtet ind på den nye amtsgård i Glostrup syd for stationen.

Strukturreformen

Som led i strukturreformen ophørte amtet pr. 31. december 2006, og dets opgaver videreføres af Region Hovedstaden, de storkøbenhavnske kommuner og staten. Amtsgården overgik til Retten i Glostrup.

Nye kommuner i det gamle Københavns Amt

De med * mærkede kommuner ligger hen over den nu afskaffede amtsgrænse mellem Københavns og Frederiksborg amtskommuner:

Statistisk kilde

Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk

Se også

Koordinater: 55°40′00″N 12°24′00″Ø / 55.6667°N 12.4°Ø / 55.6667; 12.4

Medier brugt på denne side