Københavnkalk
Københavnkalk (også stavet københavnskalk;[1] eller kalksandskalk, tidligere kaldet saltholmskalk eller kokkolitkalk,[2] på engelsk kaldet København Limestone eller Copenhagen Limestone) er en sandet danienkalksten af meget vekslende hårdhed og med et betydeligt indhold af flint,[3][4] som forekommer under store dele af København, men intetsteds kan iagttages i blotninger.
Dannelse og sammensætning
I modsætning til den underliggende bryozokalk viser københavnkalken ikke dennes hvælvede bankestrukturer, men er vandret lagdelt, se foto, sandsynligvis som følge af, kalken er aflejret i et lavvandet hav præget af bølgeaktivitet,[6] idet den lave vanddybde sikkert skyldtes tektonisk hævning af det danske område.[7]
Traditionelt har man inddelt kalken i en sandet type kaldet “kalksandskalk” og en slammet type kaldet “blegekridt”, afhængig af mængdefordelingen af groft hhv. fint kalksediment. I forbindelse med et planlagt, men aldrig fuldført tunnelbaneprojekt i København i 1960'erne blev københavnkalken under byen undersøgt i detaljer, og inddelt i en øvre, mellem og nedre del:[3][8][9]
- øvre: sandet, regelmæssigt lagdelt kalk med flintlag
- mellem: nodular eller bioturberet[a] sandet kalk med flintlag
- nedre: mørkgrå sandet lagdelt kalk med mergellag og flint, glaukonit og pyrit
Kalken er opbygget af lysegrå eller hvidgrå[10] lag med vekslende hårdhed og tykkelse, typisk med 20-40 cm tykke flintlag, som lokalt kan nå op til 1 m tykkelse, og som kan følges over længere afstande.[11]
I en udgravning i københavnkalk i Malmö er der beskrevet dobbeltlag af flint, som forekommer som enten lag eller linser af grå til mørkgrå flint, vekslende med flintnoduler.[12]
Geofysiske logs er velegnede til underinddeling af københavnkalken,[13][14][15][16] idet kalken fremviser karakteristiske lag med høj densitet eller radioaktivitet, som kan følges over længere afstande.
Anvendelse
Københavnkalk er kun naturligt blottet på Saltholm, hvor den tidligere var genstand for brydning. Kalkgraven er nu vandfyldt.
I Limhamn kalkbrud er københavnkalk tidligere, i stil med den underliggende bryozokalk, udnyttet til cementfremstilling.
Noter
- ^ dvs. med gravegange fra dyr på havbunden
Referencer
- ^ Københavnskalk, artikel af Erik Thomsen i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. september 2023
- ^ Hennig, A. (1899): Studier öfver den baltiska Yngre kritans bildningshistoria, Geologiska Föreningen i Stockholm Förhandlingar 21, 19-82 and 133-188, Stockholm 1899
- ^ a b Stenestad, E. 1976: Københavnsområdets geologi især baseret på citybaneundersøgelserne. DGU 3. Rk., 45, 149 sider
- ^ København - geologi, artikel af Gunnar Larsen, i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 13. september 2023
- ^ J. Galsgaard (2014): Flint in the Danian København Limestone Formation, 23 sider, på geo.dk
- ^ Andersen, S.A. 1944: Det danske landskabs historie, Danmarks geologi i almenfattelig fremstilling, 2. stærkt forøgede udgave, I. bind Undergrunden, 480 pp, Populær-Videnskabeligt Forlag, København
- ^ Surlyk, F. 1997: A cool-water carbonate ramp with bryozoan mounds: Late Cretaceous-Danian of the Danish Basin. In: James, N.P. and Clarke, J.D.A. (eds.): Cool-water carbonates, SEPM Special Publication No. 56, s. 293-307
- ^ Knudsen, C., Andersen, C., Foged, N., Jacobsen, P.R. & Larsen, B. 1995: Stratigraphy and engineering geology of København Limestone. Proceedings from XI ECSMFE, Copenhagen 1995, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 11, Vol. 5, s. 117-126
- ^ Foged, N., Jacobsen, L., Jackson, P. & Erichsen, L. 2007: Rock Mass Characterization for Tunnels in the Copenhagen Limestone. Proceedings from 11th ISRM Congress, Lisbon 2007, s. 1025-1030
- ^ Peter Gravesen, Merete Binderup, Michael Houmark-Nielsen og Johannes Krüger (2017): Geologisk Set - Sjælland og øerne. GO Forlag, s. 255-256
- ^ Metroselskabet 2009: Cityringen. CW-PI-3 Geological analysis and modelling, technical report no. MCW-2-PMT-PM-Gen-REP-601, version 3.0, dated 2009-12-18, prepared by SAHA, HEO and NFOX, 66 pp.
- ^ Jacobsen, P.R. 1994: Geological description of the Lernacken II test pit. DGU/PRJ 08.02.94, 3 pp.
- ^ Klitten, K., Plough, C. & Olsen, H. 1995: Geophysical log stratigraphy of the København Limestone. Proceedings from XI ECSMFE, Copenhagen 1995, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 11, Vol. 5, 127-134
- ^ Olsen, H. & Nielsen, U.T. 2002: Logstratigrafisk inddeling af kalken i Københavns-området. In: Frederiksen, J.K. et al. (eds.): Ingeniørgeologiske forhold i København, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 19, 35-42
- ^ Lund, N.S., Nielsen, L.H. & Knudsen, C. 2002: Københavns undergrund med fokus på Danien aflejringerne. In: Frederiksen, J.K. et al. (eds.): Ingeniørgeologiske forhold i København, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 19, 5-18
- ^ Metroselskabet 2009: Cityringen. CW-PI-3 Geological analysis and modelling, technical report no. MCW-2-PMT-PM-Gen-REP-601, version 3.0, dated 2009-12-18, prepared by SAHA, HEO and NFOX, 66 pp.
 | Spire Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Jens Galsgaard, Licens: CC BY-SA 4.0
Open excavation in København Limestone, Gemmas Alle, Amager, Copenhagen
Forfatter/Opretter: Jens Galsgaard, Licens: CC BY-SA 3.0
Flinttyper fra øvre, mellem og nedre københavnkalk, hhv øverst, i midten og nederst