Kærsgård (Brenderup Sogn)
- For alternative betydninger, se Kærsgård. (Se også artikler, som begynder med Kærsgård)
Kærsgård er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1499. Kærsgård ligger i Brenderup Sogn, Middelfart Kommune. Kærsgård Gods er på 415 hektar med Ryesvang.
Ejere af Kærsgård Gods
- (1480-1499) Henrik Knudsen Gyldenstierne
- (1499-1505) Peder Bille
- (1505-1555) Knud Pedersen Bille
- (1555-1590) Steen Knudsen Bille
- (1590-1601) Helvig Hartvigsdatter Ulfeldt, gift Bille
- (1601-1635) Erik Steensen Bille
- (1635-1661) Steen Eriksen Bille
- (1661-1665) Niels Trolle
- (1665-1675) Erik Steensen Bille
- (1675-1723) Anna Nielsdatter Trolle, gift Bille
- (1723) Anne Trolle, gift (1) Holck (2) von Gersdorff
- (1723-1759) Christian Frederik von Gersdorff
- (1759) Anne Christiansdatter von Gersdorff, gift Trolle
- (1759-1770) Herluf Trolle
- (1770-1807) Jacob Clausen Vedel (Holsegaard)
- (1807-1829) Andreas Clausen Vedel
- (1829-1832) Den Danske Stat
- (1832-1851) Johan Theodor Petersen
- (1851-1871) Christen Hansen
- (1871-1872) Clara Magrethe Elisabeth Bierfreund, gift Hansen
- (1872) Frederik Ludvig Vilhelm lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
- (1872-1909) Frederik Ludvig Vilhelm greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
- (1909-1913) Slægten Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
- (1913-1931) Julius greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
- (1931-1938) G.A.F. Clausen-Kaas
- (1938-1941) Klampenborg Væddeløbsbane A/S
- (1941-1963) Ingeniør og fabrikant M.P. Pedersen
- (1963-2007) Henri Hage
- (2007-) Christoffer Hage
Anna Trolle
Anna Trolle var en af godsets mest berømte ejere. Hun etablerede en skole i 1712, og Brenderups nuværende folkeskole er opkaldt efter hende. Desuden sendte hun et hold bønder til Preussen i to år for at lære moderne dyrkning af humle, og egnen omkring Brenderup og Harndrup kaldes stadig "Humleegnen".
Hovedbygningen
Hovedbygningen er opført i 1815-17 af Johan Andreas Meyer (1783-1822), som var konstitueret stadsbygmester i København. Den er 7½ m lang og 9 m dyb, hvidkalket og med blåglaseret valmtag. Bygningen blev fredet i 1918.
Fyllested Mølle
Fyllested Mølle har hørt under Kærsgård siden 1520. Vandmøllen udnyttede Storås kraft til at male mel. Den nuværende bygning er fra 1878. Fra 1907 producerede møllen elektricitet, men i 1917 blev der opført et turbinehus, som bedre kunne udnytte vandkraften og fungere med den mindre vandmængde, der efterhånden kom i åen. Elproduktionen ophørte i 1961, hvor elnettet i Brenderup overgik til vekselstrøm.
Vandturbine og generator kan stadig ses i møllebygningen, som i 2012 blev taget i brug som museum for den populære fynske forfatter Morten Korch. Kærsgård har desuden et "Transportmuseum" med over 60 hestevogne til kørsel og arbejde samt en større samling ældre landbrugsredskaber.
Galleri
Eksterne kilder/henvisninger
Koordinater: 55°28′41″N 9°58′49″Ø / 55.47806°N 9.98028°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Kærsgaard i Brenderup fra sydøst
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Fyllested Mølle på Kærsgård i Brenderup med Morten Korch museum
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Fyllested Mølles turbinehus på Kærsgård i Brenderup
Kærsgård er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1499. Kærsgård ligger i Brenderup Sogn, Middelfart Kommune. Hovedbygningen er opført i 1815-1817.
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Indkørslen til Kærsgaard i Brenderup
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Kærsgaard i Brenderup fra nordøst med Stor Å i forgrunden