Kærtrehage

Kærtrehage
Kær-Trehage
Kær-Trehage
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Status iucn3.1 reg-LC-da.svg
Ikke truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenAlismatales (Skeblad-ordenen)
FamilieJuncaginaceae (Trehage-familien)
SlægtTriglochin (Trehage)
ArtT. palustris
Videnskabeligt artsnavn
Triglochin palustris
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Kærtrehage (Triglochin palustris), ofte skrevet Kær-Trehage, er en græsagtig vildstaude af trehage-slægten og almindeligt forekommende i Danmark, hvor man oftest finder den i moser og engarealer, også ved kysten[3].

Kendetegn

Kær-Trehage er en flerårig, urteagtig plante. Den bliver op til 40 cm høj og har stængler på op til 1 mm i tykkelse. Stænglerne har en løglignende fod og står enkeltvis. Øverst sidder et aks med få blomster, og for neden sidder typisk et par 0,5-2 mm brede blade på stænglen.[4]

Blomsterne er hvide eller lysviolette og 2-3 mm lange. Blomstringen foregår i juni-juli. De bestøves med vinden, og frugterne spredes ligeledes med vinden eller vand. Frugten er en smal, oval spaltefrugt, der er opdelt i tre delfrugter på 6-9 mm.[4]

Udbredelse

Kær-Trehage er generelt udbredt over den nordlige halvkugle, dvs. i Nordeuropa og Nordamerika[5] (inkl. Grønland[6]), men findes også steder i Sydamerika[5].

Habitat

Den foretrækker lyse, fugtige områder, gerne kalkrige områder med fugt. Disse områder er i tilbagegang i Danmark, og derfor er arten også knap så udbredt, som den tidligere har været.[4]

Referencer

  1. ^ "Triglochin palustris (Marsh Arrowgrass)". IUCN Redlist. 2. juni 2010.
  2. ^ "Kær-trehage". Den danske Rødliste. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. 2019.
  3. ^ Frederiksen, S., Rasmussen, F.N. and Seberg, O. (2012) Dansk flora. 2. København: Gyldendal.
  4. ^ a b c "Kær-trehage". fugleognatur.dk. Hentet 2015-10-30.
  5. ^ a b https://www.gbif.org/species/2865280
  6. ^ Böcher, T.W., Holmen, K. and Jakobson, K. (1978) Grønlands Flora. 3. Haase. doi:10.14430/arctic3887.


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:

Medier brugt på denne side

Status iucn3.1 LC da.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 2.5
Danish version of system image for conservation status
Triglochium palustris BotGartBln310505.JPG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Status iucn3.1 reg-LC-da.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 3.0
IUCN categories v3.1 for regional categorisation (Danish)