Käthe Kollwitz

Käthe Kollwitz
1927
Personlig information
Født	Käthe Schmidt 8. juli 1867 Kaliningrad, Königsberg
Død	22. april 1945 (77 år) Moritzburg
Gravsted	Zentralfriedhof Friedrichsfelde
Politisk parti	SPD
Søskende	Conrad Schmidt, Lisbeth Stern
Ægtefælle	Karl Kollwitz
Familie	Maria Matray (niece)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Académie Julian
Elev af	Ludwig von Herterich
Medlem af	Akademie der Künste, Berliner Sezession
Beskæftigelse	Kunstmaler, gravør, billedhugger, tegner, litograf, selvbiograf, grafiker, designer, illustrator, plakatkunstner
Fagområde	Skulpturkunst, gravering, tegning
Arbejdssted	München, Berlin
Elever	Käte Steinitz
Genre	Portræt, figurativ kunst
Bevægelse	Ekspressionisme
Påvirket af	Max Klinger
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Pour le Mérite for videnskab og kunst
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Käthe Schmidt Kollwitz (født 8. juli 1867 i Königsberg, død 22. april 1945 i Moritzburg) var en tysk tegner, grafiker og skulptør, der hørte til de mest betydningsfulde kunstnere i 1900-tallets Tyskland. Hun nåede at skabe i alt 274 grafiske værker, 19 bevarede skulpturer og omkring 1450 tegninger.^[1]

Kollwitz blev uddannet fra en kunstskole for kvinder i Berlin og studerede senere ved en lignende skole i München. Hun blev gift med lægen Karl Kollwitz, og parret bosatte sig i det fattige arbejderkvarter Prenzlauer Berg i Berlin. Hendes oplevelser her under og efter 1. verdenskrig resulterede i hendes mest velkendte tegninger, litografier og ætsninger med kvinders og børns lidelser som det primære motiv. Under krigen mistede hun sin søn, hvilket påvirker hendes billeder stærkt. Hun portrætterede den spirende arbejderbevægelse, krig og død, fortvivlelse og sorg. Efter 1910 arbejdede hun mere med skulptur end grafik, men også senere udførte hun litografier og træsnit. I 1919 blev hun medlem af og professor ved Akademie der Künste, men blev af nazisterne tvunget til at forlade sin post i 1933. I 1936 fik hun også forbud mod at udstille sine værker. Hun fortsatte dog med produktionen, men flyttede i 1943 fra Berlin til først Nordhausen og senere Moritzburg, i nærheden af Dresden.

Hendes breve og dagbøger blev udgivet i 1948. I Prenzlauer Berg findes desuden gade og en plads opkaldt efter hende, tæt ved hendes tidligere bopæl.

Käthe Kollwitz statue i Berlin

I Berlinbydelen Charlottenburg findes Käthe-Kollwitz-Museum, der rummer over 200 af hendes arbejder, bl.a. mange selvportrætter.^[2] Men den største samling arbejder har dog Käthe-Kollwitz-Museum i Köln.^[3] Desuden findes et museum kaldet Käthe-Kollwitz-Haus i Moritzburg.^[4]

Værker i uddrag

• Et væveroprør (Grafik, 1894-98)
• Bondekrigen (Grafik, 1902-08)
• Krig (Trænsit, 1920-24)
• Far og mor (Skuplturer, 1931)
• Døden (Litografier, 1934-36)
• Mutter mit totem Sohn (1937-1938, kopi opstillet i Neue Wache)

Referencer

1. ^ Käthe Kollwitz: The Complete Print Cycles. Galerie St. Etienne, New York. Hentet 31. august 2015.
2. ^ Käthe-Kollwitz-Museum Berlin. Museets egen hjemmeside. Hentet 31. august 2015.
3. ^ Käthe Kollwitz Museum Köln. Museets egen hjemmeside. Hentet 31. august 2015.
4. ^ Käthe-Kollwitz-Haus Moritzburg. Museets egen hjemmeside. Hentet 31. august 2015.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Käthe Kollwitz