FDM Jyllandsringen

Jyllandsringen
Sted	Resenbro, Danmark
Koordinater	56°10′33″N 9°39′38″Ø / 56.17583°N 9.66056°Ø / 56.17583; 9.66056
Ejer	FDM
Åbnet	16. maj 1966 (1966-05-16)
Hovedløb	TCR og Super GT
Længde	2,300 km (1,429 mil)
Sving	20
Banerekord	1.04,342 min. (Valdemar Eriksen Schandorff, {{{record_team}}}, 2023, Special Saloon Car)
Oversigtskort
FDM Jyllandsringen FDM Jyllandsringens placering i Danmark
v d r

FDM Jyllandsringen er et motorsportsanlæg beliggende ved Resenbro 8 kilometer øst for Silkeborg i Midtjylland. Den er en af blot 3 asfaltbaner i Danmark, som jævnligt bliver brugt til at køre motorløb. De to andre er Padborg Park og Ring Djursland.

Ud over løb bliver banen brugt til trackdays, MC-kurser, kurser i køreteknik og til køreskoleundervisning.

FDM Jyllandsringen er ejet af FDM og er Danmarks eneste FIA-godkendte racerbane.

Asfaltstrækningen på FDM Jyllandsringen er 12-20 meter bred og 2300 meter lang, hvilket gør den til Danmarks længste asfaltbane til motorsport. Banen har 20 sving og to konfigurationer.

Bane 1 er med 1475 meter den længste. Her ligger der en lige glatbane på 130 meter og en et 80 meter langt glatbanesving. Bane 2 er den korte på og er på 900 meter. Den består blandt andet af en glatbane på 100 meter og et glatbanesving på 80 meter.

Banens historie begyndte i 1966, hvor entreprenør SK Jensen slog kræfterne sammen med racerkøreren Ole Hansen om at bygge racerbanen ved Resenbro ved Silkeborg. Den oprindelige bane var lille og kompakt, men alligevel på lidt over 1 kilometer takket være flere S-kurver.

Det første løb fandt sted den 15. maj 1966, hvor den lokale stjerne Tom Belsø vandt en klassesejr i et af løbene i en Volvo PV544. Senere på det første år afholdte Jyllandsringen Danmarks andet langdistanceløb nogensinde, der blev vundet på lidt over tre timer af Christian V. Nellemann og Hans Trap-Nielsen.

Kørernes kritik af, at banen var for lille og snoet, førte til de første ændringer af banen allerede til 1967-sæsonen. Et nyt stykke asfalt forkortede banens første snoede sving, hvilket skabte en let bøjet langside, omend en meget kort.

Første løbsvinder på den nye korte bane var den tyske køer Kurt Ahrens ^(de). Den originale lange variant forblev i lejlighedsvis brug indtil 1976, hvor den stille og roligt blev glemt.

Sideløbende med sportsvognsløb og de touring car-klasser, der udgjorde hovedparten af løbskalenderen, ankom formelracing med Jysk Grand Prix for Formel 3-biler i 1971, hvor svenskeren Ulf Svensson ^(pl) slog landsmanden Conny Andersson ^(sv), begge i Brabham BT35s. Da danskeren Tom Belsø lå højt placeret i Formel 5000- mesterskaberne, blev Jyllandsringen udtaget til europamesterskabet i 1973. Løbet blev vundet af Ian Ashley ^(en) i en Lola T330-Chevrolet, mens danske Tom Belsø og Jac Nellemann tog en fjerde- og sjetteplads.

I 1974 blev banen solgt til FDM, der stadig ejer den i dag. Banen skiftede dermed også navn til FDM Jyllandsringen. Danmark var præget af sin første oliekrise, så aktiviteten på Jyllandsringen faldt, indtil den tidligere standardvognskører John Lundberg trådte til og begyndte at arrangere løb på banen.

I de første år var det de hjemlige standardvogns- og formelklasser, der udgjorde rygraden i FDM Jyllandsringens løb, men i 1976 var banen vært for en EM-afdeling for Formel Ford 1600, hvor et rekordstort felt på mere end 50 mand stillede op. Den senere Formel 1-kører Tiff Needell vandt løbet, mens Søren Aggerholm blev bedste dansker med en syvendeplads.

I disse år lagde FDM Jyllandsringen også asfalt til en række Danmarkspremierer. I 1977 præsenterede Jac Nellemann Sports 2000-klassen, der dog aldrig blev den store succes, mens premieren året efter for Formel Ford 2000 vil blive husket for den ulykke, som overgik Maarten Hennemann, der sad fastklemt i sin racer i 24 minutter. I 1979 forsøgte Jyllands-Ringen sig også med rallycross med en bane anlagt på inderkredsen. Det blev dog aldrig populært, og efter nogle få løb blev forsøget stoppet.

Formel 2000 blev kørt på FDM Jyllandsringen frem til 1987, hvor Tom Kristensen var det store danske håb. Hans løb endte dog allerede i første sving, og løbet blev i stedet vundet af finnen J.J. Lehto ^(fi), mens hans landsmand Mika Häkkinen, tog sejren i løbet for Formel Ford 1600.

I 1990 blev FDM Jyllandsringen udvidet med en ny manøvrebane kaldet bane 2. Der skulle dog gå helt frem til 2003, før det blev muligt at køre på både bane 1 og 2. I midten af halvfemserne blev FDM Jyllandsringen også udnævnt til regionalt Team Danmark Elitecenter.

Til Grand Prix Danmark i 2003 kunne daværende kulturminister Brian Mikkelsen klippe snoren over til FDM Jyllandsringen med det banelayout, vi kender i dag, hvor bane 1 og 2 er lagt sammen. Forud var gået 4 års arbejde med miljøgodkendelse og efterfølgende ankesager i Århus Amt.

En gruppe naboer til banen til FDM Jyllandsringen har flere gange klaget over støj og manglende overholdelse af banens støjbegrænsninger uden dog at have fået medhold. Der eksisterer en nabogruppe kaldet Miljøgruppen Jyllandsringens Naboer, der er medstifter af Landsforeningen Naboer Til Motorsport^[2].

Nuværende^[3]

• Maj: 1600 Challenge, Hankook SuperCup, DEC, OK Mobil 1 Legends Cup, Super GT/2L, Arion Racing Championship, Seven Racing, TCR, NTG Åbningsløb
• Juni: Historisk 65, Historisk 71, Historisk 76-81-85-90, Historisk Formel, Youngtimer, Road Racing, Danish Masters Racing Festival
• August: DEC, DS3 Cup, Ok Mobil 1 Legends Cup, Special Saloon Car, Super GT/2L, TCR, Youngtimer, Valvoline Grand Prix Danmark
• Oktober: 1600 Challenge, DS3 Cup, Formel 4/5, Ginetta GT5 Challenge, Hankook SuperCup, Special Saloon Car, Arion Racing Championship, Seven Racing, TCR, Nordic Antirust DM Finalen 2023

Ud over motorløb er der en række andre arrangementer på FDM Jyllandsringen^[3]:

• Racerkører for en dag
• Trackdays
• Køretekniske kurser

De officielle hurtigste omgangstider skal sættes under et løb. Hurtigste tid nogensinde kørt er sat af Valdemar Eriksen til DM-Finalen 2023.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til FDM Jyllandsringen
• Jyllandsringens hjemmeside på fdm.dk