Juvincourt flyveplads

Juvincourt flyveplads
Pikardiet, Frankrig
Koordinater49°26′15″N 003°52′59″Ø / 49.43750°N 3.88306°Ø / 49.43750; 3.88306


Bygget1938
I brug1938-1945
Aktuel
tilstand		Opgivet
Kontrolleret afRoundel of France.svg Armée de l'Air
Balkenkreuz.svg  Luftwaffe
US Army Air Corps Hap Arnold Wings.svg  United States Army Air Forces
BeboereTyske Luftwaffe (1941-1944),
9. amerikanske luftvåben (1944-1945)
Slag/krige2. verdenskrig

Juvincourt flyveplads er en nedlagt militær flyveplads, som ligger nær Juvincourt-et-Damary i departementet Aisne i det nordlige Frankrig.

Flyvepladsen blev oprindeligt anlagt som en græsbane af det franske luftvåben inden 2. verdenskrig. Juvincourt blev udvidet til at være en af de største tyske flybaser i Frankrig under den tyske besættelse (1940–1944) og den husede en bred vifte af både jager- og bombefly, herunder tyske jetjagere og jetbombefly. Efter at være blevet erobret af de Allierede i september 1944 blev flyvepladsen en stor base for jagere, transport- og bombefly fra United States Army Air Forces under resten af krigen i Europa (1944–1945).

I dag er flyvepladsen et stille sted, hvor der udkæmpes paintball-kampe og hvor der ligger et Robert Bosch GmbH bilafprøvningscenter og bane. Omfattende efterladenskaber fra krigen kan ses i området foruden den tidligere flyveplads.

Historie

1. verdenskrig

Juvincourt flyveplads har sin oprindelse tilbage til omkring 1917 som en græsbane anlagt af den franske hærs flystyrker som en frontflyveplads på Vestfronten. Fra november 1918 blev "Julvécourt aérodrome" stillet til rådighed for American Expeditionary Force (AEF) flystyrker i Frankrig. 1. Aero Squadron, Photographic Section No. 1 og 12. Aero Squadron rykkede alle ind i starten af november og blev der til krigen sluttede den 11. november. Senere rømmede amerikanerne pladsen ved månedens slutning.[1]

Efter krigens slutning blev flyvepladsen lukket og jorden givet tilbage til landmændene. Den præcise placering af Julvécourt flyveplads er ikke blevet fastslået udover at den lå i nærheden af Juvincourt-et-Damary.

Mellemkrigsårene

Royal Air Force udstationerede 16 Fairey Battles til flyvepladsen i september 1939

En ny militærflyveplads blev anlagt ved Juvincourt i 1938-39. Den bestod af en græslandingsbane med tre små hjælpelandingsbaner tilknyttet:[2]

Det ser ud til, at det franske luftvåben anså Juvincourt for at være en forstærkningsflyveplads og ikke stationerede fly på stedet. Efter udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939, sendte Royal Air Force 16 Fairey Battles fra 76 Wing, 142 Squadron til Proviseux (Berry-au-Bac), mellem den 2. og 12. september 1939. De britiske fly kom imidlertid ikke i kamp under Spøgelseskrigen, og blev den 12. september flyttet til Plivot.[3][4]

Luftwaffe

Junkers Ju 88-bombefly
Tyske Messerschmitt Me 262 fly havde base på flyvepladsen

Flyvepladsen blev erobret af tyskerne i juni 1940 under slaget om Frankrig, og blev udbygget af Luftwaffe til den største tyske militære flyveplads i Frankrig under besættelsen med mere end 300 fly udstationeret.[5]

Under Luftwaffes kontrol blev flyvepladsen stærkt udvidet med et omfattende byggeprogram. Tre betonlandingsbaner i kompasretninger 17/35 (170°/350°) på 1.610 m; 09/27 på 1.600 m og 05/23 1.980 m blev bygget så flyvepladsen kunne anvendes i al slags vejr. Rundt om blev anlagt en rullebane (taxibane) som forbandt enderne på landingsbanerne og skabte forbindelse til flyvepladsens bygninger.[2] Et stort kontroltårn af beton blev opført, 49°25′32.87″N 003°52′11.32″Ø / 49.4257972°N 3.8698111°Ø / 49.4257972; 3.8698111 (Kontroltårn) og en omfattende støttebase blev bygget mod sydvest 49°25′25″N 003°51′36″Ø / 49.42361°N 3.86000°Ø / 49.42361; 3.86000 (Støttebase) i et skovområde med betonbygninger, barakker, værksteder og beskyttelsesrum, jorddækkede betonhangarer og en række rullebaner, som forbandt støtte- og vedligeholdelsesfaciliteterne med flyvepladsen. Et jernbanespor blev bygget med forbindelse til den nordlige hovedlinje til transport af forsyninger og udstyr foruden demonterede fly og ammunition til basen. I forbindelse med basen blev der bygget barakker i Juvincourt-et-Damary nordøst for og adskilt fra flyvepladsen.[2]

Det vides at følgende tyske kampenheder (alle fra Luftflotte 3, Fliegerkorps I) var på basen:[2][5][6][7]

I august 1944 ankom der et Arado Ar 234A jetfly til flyvepladsen fra Sonderkommando Götz for at udføre rekognosceringsflyvninger over den allierede skibsfart ved landgangsstrandene i Normandiet. Flyvningen den 2. august var den første fotorekognoscering, der blev gennemført med et jetfly. To Ar 234 fortsatte med at flyve missioner fra Juvincourt indtil den 26. august. En af piloterne, Erich Sommer, havde opdaget et medlem af den franske modstandsbevægelse ved flyvepladsen med et kamera. Snart efter angreb RAF flyvepladsen. De to Ar 234 forblev ubeskadigede, men den 28. august forlod de Juvincourt til fordel for Belgien.

Juvincourt var ofte mål for allierede bombeangreb i 1943-1944. Arkiverne for det amerikanske 8. luftvåben viser, at tunge B-17 Flying Fortress bombefly angreb flyvepladsen i oktober 1943 og januar 1944.[8] Den blev også rutinemæssigt angrebet af 9. luftvåbens B-26 Marauder bombefly. Disse angreb i koordinerede angreb, som regel hen på eftermiddagen, når 8. luftvåbens tunge bombefly var på vej tilbage fra angreb på mål i Tyskland. Angrebene var tilrettelagt således, at de havde størst mulig effekt i at holde de tyske jagere på jorden, så de ikke kunne angribe de tunge jagerfly. Også P-47 Thunderbolt jagerbombere fra 9. luftvåben blev sendt afsted for at gennemføre angreb på Juvincourt efter angrebene fra Marauderne. De mødtes med de tunge bombefly for at give dem jagerbeskyttelse tilbage til England. Da P-51 Mustang-eskadriller fra 8. luftvåben begyndte at ledsage de tunge bombefly hele vejen frem og tilbage i midten af 1944, var det rutine for dem også at angribe Juvincourt på tilbagevejen med en overflyvning, hvor de angreb ethvert muligt mål på flyvepladsen.[9][10]

Allieret brug

A-68 Juvincourt flyveplads 1944

Flyvepladsen blev erobret fra tyskerne af allierede landstyrker den 5. september 1944. Inden tyskerne opgav basen, sprængte de alle de bygninger, som ikke allerede var ødelagt under allierede luftangreb. Da basen var kommet på amerikanske hænder blev den repareret af ingeniørtropper fra 9. ingeniørkommandos 820. Engineer Aviation Regiment og den blev erklæret klar til operativ anvendelse den 7. september, kun få dage efter at den var blevet erobret. Flyvepladsen fik betegnelsen Juvincourt Airfield (A-68).

Amerikansk P-47 Thunderbolt udstationeret i Frankrig i 1945.

Selv om den kunne anvendes var Juvincourt stærkt ødelagt efter de talrige allierede luftangreb siden 1942 og tyskernes sprængninger. Amerikanerne nøjedes med den del af basen, som var nærmest på byen Juvincourt 49°26′36″N 003°53′09″Ø / 49.44333°N 3.88583°Ø / 49.44333; 3.88583 (Juvincourt), og reparerede 35/17 NV/SØ landingsbanen. Hovedparten af personellet blev indkvarteret i gamle tyske og franske militærbarakker i byen. Besætninger og jordpersonel satte stor pris på barakkerne, da de havde været vant til at bo i telte siden deres afrejse fra England i juni. De barakker som ikke var lavet af jernbeton var ødelagt, men nogle af sidstnævnte var også ødelagt af 500 punds-bomberne fra Maraudere og flyvende fæstninger. Mange bygninger af mursten var gjort ubrugelige og deres indre lå i ruiner.[11][12]

Under amerikansk kontrol benyttede 9. luftvåben basen til adskillige enheder fra 7. september indtil basen blev lukket i juli 1945. Følgende enheder vides at have været stationeret på Juvincourt:

  • 439. troppetransportgruppe, 8. - 28. september 1944 (C-47 Skytrain)
  • 404. jagergruppe, 13. september - 4. oktober 1944 (P-47 Thunderbolt)
  • 365. jagergruppe, 15. september - 4. oktober 1944 (P-47 Thunderbolt)
  • 36. jagergruppe, 1. – 27. oktober 1944 (P-47 Thunderbolt)
  • 367. jagergruppe, 28. oktober 1944 - 1. februar 1945 (P-38 Lightning)
  • 368. jagergruppe, 27. december 1944 - 5. januar 1945 (P-47 Thunderbolt)
  • 410. bombegruppe, februar – maj 1945 (A-20 Havoc)

Hver gruppe havde tre eller fire kampeskadriller på flyvepladsen, hvilket gjorde Juvincourt til en af de største og mest aktive USAAF-flybaser i Europa, udenfor England. Angreb på tyske landstyrker, broer, flyvepladser, jernbaner og andre interessante mål blev udført af Thunderbolts mens de allierede landstyrker rykkede østpå ind i Luxembourg og gennem Westwall ind i Tyskland.[13] Hertil kom, at Royal Air Force også benyttede Juvincourt, men enheder og fly kendes i øjeblikket ikke.

Da krigen sluttede, blev Juvincourt fortrinsvis en transportflyveplads, som også blev anvendt af RAF til hjemtransport af britiske, australske og newzealandske krigsfanger. Disse transporter foregik ved hjælp af Lancaster-bombefly fra No 463 og 467 Squadrons, RAAF sammen med 186 og 50 Squadrons RAF (operation Exodus).

Flyvepladsen blev givet tilbage til franskmændene den 2. juli 1945.

Efter krigen

Efter at basen var kommet under fransk kontrol lå den øde i adskillige år. Der var meget ueksploderet ammunition på stedet, som skulle fjernes, og det samme skulle vragene af tyske og amerikanske fly. Mange af bygningerne på basen var blevet ødelagt under allierede luftangreb, og selv om nogle var blevet repareret af de amerikanske ingeniørtropper, lå de fleste i ruiner. Selv om det var en fransk flybase fra før krigen, ville det franske luftvåben ikke have noget at gøre med en tysk flyveplads på fransk grund. Som følge heraf udlejede luftfartsministeriet jord, landingsbaner, bygninger m.v. til landmænd til anvendelse indenfor landbruget, og sendte ammunitionsryddere ind for at fjerne farlig ammunition.

I 1950 blev basen som følge af koldkrigstruslen fra Sovjetunionen tilbudt United States Air Force af luftfartsministeriet, som led i Frankrigs NATO-forpligtelse til at opbygge en moderne flybase på stedet. Der blev gennemført noget byggeri, herunder støbning af en 2.400 meter lang jet-landingsbane (05/23) syd for den hidtidige flyveplads, foruden områder til spredning af fly i hver ende af landingsbanen. Byggeriet blev imidlertid aldrig færdiggjort på grund af de høje omkostninger ved at bryde lejeaftalerne med landmændene og de høje omkostninger ved at fjerne de tyske betonlandingsbaner og andre faciliteter. Det var billigere at bygge en flybase et andet sted og jorden blev simpelthen solgt til private interesser.[2][14]

I dag

I dag er flyvepladsen i Juvincourt et stille sted, som fortrinsvis består af marker. Hovedvejen N44 krydser flyvepladsen i den sydvestlige del.

Af de tre betonlandingsbaner, som blev anlagt af Luftwaffe er det kun den nordvestlig/sydøstlige (17/35), som stadig findes i fuld længde og bredde, om end nogle sektioner er blevet fjernet i årenes løb. Mange lappede bombekrater kan ses i betonen. En betydelig del af den øst/vestlige landingsbane (09/27) findes stadig, også med mange lapper, men 05/23 landingsbanen er næsten forsvundet. En meget lille del kan imidlertid ses midt på en mark 49°26′03.80″N 003°52′03.26″Ø / 49.4343889°N 3.8675722°Ø / 49.4343889; 3.8675722 (05/23 landingsbane) som forbindelse mellem to ensporede markveje, som er de resterende smalle betonbaner fra den tidligere landingsbane, hvis fulde bredde kan ses i ændringer i terrænet langs vejen. Den omkransende rullebane findes også som enkeltsporede betonmarkveje. Forbindende rullebaner på flyvepladsen findes også i samme tilstand.

Et interessant sted 49°26′07.27″N 003°52′27.84″Ø / 49.4353528°N 3.8744000°Ø / 49.4353528; 3.8744000 (Deviation) kan ses midt på flyvepladsen. Det er en betoncirkel i en ring, som viser verdenshjørnerne på kompasset. Den havde forbindelse til en rullebane og blev brugt til at svaje flyenes kompasser. Kontroltårnet af beton er i dag en restaurant, som er forbundet med noget der lader til at være en bygning fra krigens tid, og ligger i dag på den vestlige side af N44. Omkring 1 km mod nordvest, også langs N44 ligger der en britisk soldaterkirkegård fra 1. verdenskrig 49°25′50.23″N 003°51′48.53″Ø / 49.4306194°N 3.8634806°Ø / 49.4306194; 3.8634806 (Britisk soldaterkirkegård) med faldne fra skyttegravene på Vestfronten, som forløb i nærheden af området. Nær kirkegården er der betonbeskyttelsesrum, som tyskerne opførte og forstærkede som beskyttelse for personellet under de hyppige allierede luftangreb.[2]

Skovområdet sydvest for flyvepladsen 49°25′42″N 003°51′53″Ø / 49.42833°N 3.86472°Ø / 49.42833; 3.86472 (Skovområdet med flyværksteder), langs N44 er der hvor de tyske flyværksteder blev opført. Der ligger stadig mange bygninger i skovene i forskellige grader af forfald. Næsten alle var bygget i beton. Dette område er nu privat og der er adgang forbudt. Skovene rummer også underjordiske beskyttelsesrum, betonhangarer, ruiner af barakker, værksteder og andre bygninger. Billeder af disse bygninger kan ses her:[2] På luftfotografier kan resterne af rullebaner og parkeringsområder ses. Jernbanesporet 49°26′10.27″N 003°51′09.24″Ø / 49.4361861°N 3.8525667°Ø / 49.4361861; 3.8525667 (Jernbanesporet) kan stadig ses på luftfotografier, men skinnerne er for længst fjernet.

I kommunen Juvincourt-et-Damary, nordøst for flyvepladsen er der adskillige bygninger, som lader til at være rester af tidligere militærbarakker og beskyttelsesrum. 49°26′33.33″N 003°53′25.25″Ø / 49.4425917°N 3.8903472°Ø / 49.4425917; 3.8903472 (Rester 1), 49°26′35.67″N 003°53′28.13″Ø / 49.4432417°N 3.8911472°Ø / 49.4432417; 3.8911472 (Rester 2), 49°26′46.24″N 003°53′12.56″Ø / 49.4461778°N 3.8868222°Ø / 49.4461778; 3.8868222 (Rester 3). Nogle er forladt, mens nogle bruges af byens borgere.[2]

Sydøst for krigstidens flyveplads ligger den landingsbane til jetfly m.m., som blev bygget da Juvincourt blev foreslået som NATO-flyvebase. I dag ejes den af Robert Bosch GmbH og bruges som center for afprøvning af biler.[2]

Henvisninger

  1. ^ Mauer, Mauer (1969), Combat Squadrons of the Air Force, World War II, Air Force Historical Studies Office, Maxwell AFB, Alabama. ISBN 0-89201-097-5
  2. ^ a b c d e f g h i "History of Juvincourt Airfield". Arkiveret fra originalen 13. august 2009. Hentet 7. december 2013.
  3. ^ Royal Air Force slagorden den 10. maj 1940
  4. ^ No. 142 Squadron (RAF): Second World War
  5. ^ a b Der Flugplatz Juvincourt, 1939-1945
  6. ^ "Units and aircraft of the Luftwaffe in the West". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2009. Hentet 25. oktober 2009.
  7. ^ Identification codes of units of the Luftwaffe 1939 - 1945
  8. ^ USAFHRA History Search - Juvincourt
  9. ^ Ud fra information i USAAF filmen "Target For Today" (kan ses på https://www.youtube.com/watch?v=kkGL7vuC2A4)
  10. ^ USAFHRA Document 00233753
  11. ^ "IX Engineering Command Advanced Landing Grounds". Arkiveret fra originalen 30. juni 2019. Hentet 7. december 2013.
  12. ^ Johnson, David C. (1988), U.S. Army Air Forces Continental Airfields (ETO), D-Day to V-E Day; Research Division, USAF Historical Research Center, Maxwell AFB, Alabama.
  13. ^ Maurer, Maurer. Combat Squadrons of the Air Force, World War II. Maxwell AFB, Alabama: Office of Air Force History, 1982
  14. ^ McAuliffe, Jerome J: U.S. Air Force in France 1950-1967 (2005), Chapter 2, Base Selection and Movement to France, 1950-1954

> 16. ^ http://www.bbc.co.uk/ww2peopleswar/stories/57/a8966857.shtml


Eksterne kilder

Indeholder mange billeder af ruinerne af flyvepladsen, mange i afspærrede områder, som ikke er tilgængelige for offentligheden.
Indeholder mange billeder af flyvepladsen og basen mens den blev anvendt af Luftwaffe, og har detaljerede beskrivelser af de enheder og fly der var stationeret der.

Medier brugt på denne side

P 47d 44 33240 358fg toul 0145.jpg
A USAAF Republic P-47D-30-RA Thunderbolt (s/n 44-33240) "Tarheel Hal" (IA-N) flown by Lt "Ike" Davis of the 366th Fighter Squadron, 358th Fighter Group at Toul Air Base, France in January 1945.
A-68 Juvincourt Airfield ALG 1944.jpg
A-68 Juvincourt Airfield ALG 1944
Me 262s at Fassberg in 1945.jpg
A group of captured Messerschmitt Me 262 aircraft under armed guard at Faßberg, Lower Saxony (Germany), a former Luftwaffe airfield, circa in May 1945. The aircraft at left is `black X' of KG 51, W.Nr. 500200. This Me 262 was flown from Zatec, Czechoslovakia, by lieutenant Froelich and surrendered to British forces. It is now in the collection of the Australian War Memorial. The middle aircraft is `white 5', a Me 262A-1 of JG 7, W.Nr. 111690.
Roundel of France.svg
Roundel of the French Air Force.
Balkenkreuz.svg
Insignia of the German Armed Forces in WWII.
US Army Air Corps Hap Arnold Wings.svg
Emblem (Shoulder Sleeve Insigne) used by the United States Army Air Forces before it was created as its own military service, the United States Air Force, in 1947. Continues to be used by the USAF as one of its emblems, known as the "Hap" Arnold Wings.