Juvelskrinet

Juvelskrinet optaget med ESOs Very Large Telescope. De klareste stjerner danner omtrent bogstavet "A" drejet ca. 60° med uret. Stjernen Kappa Crucis er den nederste stjerne i "A"-et.

Juvelskrinet[1] er en markant åben stjernehob i stjernebilledet Sydkorset. Den blev opdaget af den franske astronom Nicolas Louis de Lacaille i 1751–1752.[2]. Andre betegnelser er Kappa Crucis-hoben, NGC 4755 og Caldwell 94.[3]

Juvelskrinet kan ses med det blotte øje som en tåget stjerne omtrent 1.0° sydøst for Mimosa (Beta Crucis), som er den venstre stjerne i Sydkorset og som har størrelsesklassen mV = 1.25. En af de lysstærkeste medlemmer af hoben har fået Bayer-betegnelsen "Kappa Crucis" (størrelsesklasse 5.98), og fra den stammer hobens moderne betegnelse, Kappa Crucis-hoben.

Juvelskrinet er en af de yngste kendte åbne stjernehobe og har en anslået alder på kun 16 millioner år.[4] Hobens samlede visuelle størrelsesklasse er 4.2. Afstanden fra Solsystemet er 2.16 kpc eller 7 060 lysår[1]. Det er vanskeligt at bestemme hobens afstand nøjagtigt, fordi den ligger tæt på Kulsækken, hvis støv og gas svækker lyset.[5] Hoben består af lidt over 100 stjerner. Gennemsnittet af hobstjernernes radialhastigheder er = −21 km/s. Juvelskrinets lysstærkeste medlemmer er superkæmper, og blandt dem finder man nogle af Mælkevejsgalaksen stærkest lysende stjerner.[6]

Opdagelse og tidlige observationer

Juvelskrinet som stjernehob blev opdaget fra Kap det gode Håb i Sydafrika af Nicolas Louis de Lacaille i forbindelse med astrometriske observationer til brug for has katalog over sydlige stjerner, Cœlum Australe Stelliferum, udgivet i 1751-1752. Han anvendte en linsekikkert med en objektivdiameter på beskedne 12 mm. Han var den første til at erkende, at den tågede lysplet bestod af mange enkeltstjerner.[3][7]

Navnet "Juvelskrin" stammer fra den britiske astronom John Herschel, der beskrev den således:

"... this cluster, though neither a large nor a rich one, is yet an extremely brilliant and beautiful object when viewed through an instrument of sufficient aperture to show distinctly the very different colour of its constituent stars, which give it the effect of a superb piece of fancy jewellery."[3]
"... denne hob, endskønt den hverken er udstrakt eller stjernerig, er alligevel et ekstremt lysstærkt og smukt objekt, når den ses gennem et instrument, som har tilstrækkelig linseåbning til tydeligt at vise de meget forskellige farver på dens stjerner, der får den til at se ud som en samling kostbare juveler".

Herschel registrerede i 1834 - 1838 positionerne af lidt over 100 medlemmer af hoben.[8]

Hobens mest markante stjerner

Hobens centrale del udgøres af lysstærke stjerner, som danner et A-formet asterisme.[9]

Asterismets spids udgøres af stjernen HD 111904 (HR 4887, HIP 62894), som er en B9 superkæmpe der formodes at være variabel. Med en størrelsesklasse på mV = 5.77 er den asterismets lysstærkeste medlem. Hobens mest lysstærke medlem er den variable stjerne DS Crucis (HD 111613, HR 4876), der ligger et godt stykke fra A-asterismet. Den er en Alfa Cygni-variabel superkæmpe af spektralklasse B9.5 med en gennemsnitlig visuel størrelsesklasse på mV = 5.72; den menes dog at være en forgrundsstjerne.[10]

Bjælken i "A"-et består af fire stjerner på række:

  • Nederst til højre ses BU Crucis af størrelse 6.92, en B2-superkæmpe og formørkelsesvariabel stjerne.
  • Næste i rækken er BV Crucis, størrelse 8.662, en kæmpestjerne af spektralklasse B0.5 og en variabel af Beta Cephei-typen.
  • Herefter følger DU Crucis, en rød superkæmpe af spektralklasse M2, hvis størrelsesklasse varierer uregelmæssigt mellem 7.1 og 7.6.
  • Den sidste af de fire er CC Crucis, en B2-kæmpestjerne, størrelsesklasse 7.83, hvis hurtige rotation giver den ellipsoideform.[10]

Asterismets fødder består nederst af den allerede nævnte Kappa Crucis (størrelsesklasse 5.98, spektralklasse B3) samt øverst af den blå superkæmpe HD 111990 (størrelsesklasse 6.77, spektralklasse B1-2) .[10]

Observation

Zoom ind på Juvelskrinet. Øverst til venstre: Vidvinkelbillede af den sydlige Mælkevej. Juvelskrinet ligger lige over den mørke Kulsæk; til vestre ses Alfa og Beta Centauri; til højre for rammen står Sydkorset (Crux). Øverst midtfor: Juvelskrinet og mod højre feltstjernerne Beta Crucis og Iota Crucis. Toppen af Kulsækken ses nederst. Øverst til højre: Juvelskrinets "A" ses roteret ca. 45° med uret. Nederst til venstre: Ditto. Nederst til højre: Hubble-juveler, stjernernes diffraktionskors skyldes fire eger, som fastholder Hubble-teleskopens sekundærspejl.

Juvelskrinet anses som et af de flotteste objekter på den sydlige himmelhalvkugle.[11] Med det blotte øje ses det som et tåget objekt af størrelsesklasse 4.[12] Man kan let finde det ved at bruge Beta Crucis som ledestjerne.[13] Set i en prismekikkert eller et lille teleskop udgør den et smukt syn. Tre af stjernerne i bjælken af A-et omtales som 'trafikfyret' på grund af deres forskellige farver.[14]

Billedgalleri

  • Vidvinkelbillede af Juvelskrinet.
    Vidvinkelbillede af Juvelskrinet.
  • Billede optaget med Digitized Sky Survey 2.
    Billede optaget med Digitized Sky Survey 2.
  • Hubble-billede af Juvelskrinet.
    Hubble-billede af Juvelskrinet.
  • Juvelskrinet set med en lille amatørkikkert.
    Juvelskrinet set med en lille amatørkikkert.

Henvisninger

  1. ^ a b "Centre de Données astronomiques de Strasbourg", SIMBAD: NGC 4755 (engelsk), hentet 2025-02-04
  2. ^ Jones, K.G. (marts 1969). "The search for the nebulae - VI". Journal of the British Astronomical Association. 79: 213-222. Bibcode:1969JBAA...79..213J.
  3. ^ a b c "Jewel Box (NGC 4755)". Deep sky observer companion database (docdb.net).
  4. ^ Kaltcheva, N.; Golev, V.; Moran, K. (2013). "Massive stellar content of the Galactic supershell GSH 305+01-24". Astronomy & Astrophysics. 562: A69. arXiv:1312.5592. Bibcode:2014A&A...562A..69K. doi:10.1051/0004-6361/201321454. S2CID 54222753.
  5. ^ Consolmagno, Guy; Davis, Dan (2005). Turn Left at Orion: A hundred night sky objects to see in a small telescope. Cambridge, UK: Cambridge University Press. s. 189. ISBN 978-0-521-78190-9 – via Google books.
  6. ^ Burnham, Robert Jr. (1978). Burnham's Celestial Handbook: An observers' guide to the universe beyond the Solar system (reprint udgave). New York, NY: Dover Publications. s. 730. ISBN 978-0-486-23568-4 – via Google books.
  7. ^ James, Andrew (22. april 2016). "Part one: 1752–1834". History of the Jewel Box. Southern astronomical delights (southastrodel.com). Hentet 2016-04-22.
  8. ^ Thackeray, A.D. (1949). "The Kappa Crucis Cluster". Monthly Notes of the Astronomical Society of South Africa. 8: 30. Bibcode:1949MNSSA...8...30T.
  9. ^ James, Andrew (22. april 2016). "Introduction". NGC 4755 : The Jewel Box "The Jewel of the South". Southern astronomical delights (southastrodel.com). Hentet 2016-04-22.
  10. ^ a b c Kharchenko, N.V.; Piskunov, A.E.; Röser, S.; Schilbach, E.; Scholz, R.-D. (2004). "Astrophysical supplements to the ASCC-2.5 . II. Membership probabilities in 520 Galactic open cluster sky areas". Astronomische Nachrichten. 325 (9): 740. Bibcode:2004AN....325..740K. doi:10.1002/asna.200410256.
  11. ^ Kaler, James B. (1989). Stars and Their Spectra: An introduction to the spectral sequence. Cambridge, UK: Cambridge University Press. s. 13. ISBN 978-0-521-58570-5 – via Google books.
  12. ^ Ridpath, Ian; Tirion, Wil (2007). Stars and Planets. Princeton University Press. s. 134. ISBN 978-0-691-13556-4 – via Google books.
  13. ^ Mobberley, Martin (2009). The Caldwell Objects. Astronomers' Observing Guides. Springer. s. 196. doi:10.1007/978-1-4419-0326-6. ISBN 978-1-4419-0325-9 – via Google books.
  14. ^ Inglis, Mike (2004). Astronomy of the Milky Way: The observer's guide to the southern Milky Way. Springer. s. 78-79. ISBN 978-1-85233-709-4 – via Google books.

Koordinater: Sky map 12h 53m 42s, −60° 22′ 00″

Medier brugt på denne side

NGC 4755 "El Joyero" a través de un pequeño telescopio.jpg
Forfatter/Opretter: Esteban J. Andrada, Licens: CC BY-SA 4.0
El Joyero o NGC 4755 es un cúmulo estelar abierto que toma su nombre de la variedad de colores en sus estrellas, las que se ven como si fueran joyas
A Snapshot of the Jewel Box cluster with the ESO VLT.jpg
Forfatter/Opretter: ESO/Y. Beletsky, Licens: CC BY 4.0
The FORS1 instrument on the ESO Very Large Telescope (VLT) at ESO’s Paranal Observatory was used to take this exquisitely sharp close up view of the colourful Jewel Box cluster, NGC 4755. The telescope’s huge mirror allowed very short exposure times: just 2.6 seconds through a blue filter (B), 1.3 seconds through a yellow/green filter (V) and 1.3 seconds through a red filter (R).
Wide Field Image of the Jewel Box.jpg
Forfatter/Opretter: ESO, Licens: CC BY 4.0
This image of the well-known NGC 4755 cluster or Jewel Box was taken with the Wide Field Imager (WFI) on the MPG/ESO 2.2-metre telescope at ESO’s La Silla Observatory. It highlights the cluster and its rich surroundings in all their multicoloured glory.
Putting the Jewel Box in perspective (composite image).jpg
Forfatter/Opretter: ESO, NASA/ESA, Digitized Sky Survey 2 and Jesús Maíz Apellániz (Instituto de Astrofísica de Andalucía, Spain), Licens: CC BY 4.0
This composite image serves as a still “zoom-in”, showing the rich star field in which NGC 4755 nestles and then moving in to the detailed Hubble image of the Kappa Crucis Cluster, or Jewel Box, itself. The range of images begins with a very wide-field view of the sky surrounding NGC 4755. The images then progressively “zoom in” to reveal a “close-up” of the Jewel Box, featuring several very bright, pale blue super-giant stars, a solitary ruby-red super-giant and a variety of other brilliantly coloured stars.
Jupiter and moon.png
Forfatter/Opretter: Fork of free file File:Celestia.png, Licens: GPL
Image of the planet Jupiter and one of its moons
Digitized Sky Survey 2 Image of NGC 4755.jpg
Forfatter/Opretter: ESO, ESA/Hubble and Digitized Sky Survey 2. Acknowledgment: Davide De Martin (ESA/Hubble), Licens: CC BY 4.0
A wide-field image of the region around NGC 4755 constructed from data from the Digitized Sky Survey 2. The bright star is Mimosa, one of the four stars in the Southern Cross. The darkness towards the bottom of the image is part of the Coal Sack, a vast area of obscuring dust easily visible to the unaided eye.
A Hubble gem - the Jewel Box.jpg
This image is a “close-up” view from the NASA/ESA Hubble Space Telescope of NGC 4755, or the Jewel Box cluster. Several very bright, pale blue super-giant stars (eg. κ Crucis on the left, HD 111934 on the lower right and HIP 62913 in the middle right), a solitary ruby-red super-giant (HIP 62918 - upper right) and a variety of other brilliantly coloured stars are visible in the image, as well as many much fainter ones, often with intriguing colours. The huge variety in brightness exists because the brighter stars are 15 to 20 times the mass of the Sun, while the dim points are less than half the mass of the Sun. This is the first image of an open galactic cluster with imaging extending from the far ultraviolet to the near-infra-red.