Just Holm
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Just Holm | |
---|---|
Just Holm Foto: Johannes Hauerslev | |
Personlig information | |
Født | 8. maj 1815 Randers, Danmark |
Død | 20. marts 1907 (91 år) Frederiksberg, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Elever | August Jerndorff |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Just Jean Christian Holm (8. maj 1815 i Randers – 20. marts 1907 på Frederiksberg) var en dansk portrætmaler.
Just Holm var søn af regimentskirurg Just Christian Holm og Jeannette Margrethe Strambou, født Suenson. Han besøgte den lærde skole i Randers, men opgav studeringerne for at blive maler, særlig portrætmaler, et fag, han viste anlæg for. Han kom derfor til København og fik adgang til Kunstakademiet, hvor han 1835 avancerede til modelskolen og 1838 vandt den lille sølvmedalje. I tiden 1840-43 var han for egen regning udenlands og opholdt sig navnlig i München og Paris. Han begyndte at udstille i 1837 og var i en lang årrække en søgt portrætmaler; navnlig yndedes hans portrætter i halv naturlig størrelse. Blandt hans arbejder kan fremhæves, foruden en del børneportrætter, et billede, Gruppeportræt af 11 læger fra 1848, Frederiksborg Museum. Ved siden heraf malede han, navnlig efter rejsen i udlandet, nogle enkelte genrebilleder. Han udstillede sidste gang i 1884. Han var tegnelærer ved de forenede kirkeskoler 1864-82. Holm forblev ugift.
Just Holm indtog en ledende stilling inden for Den Danske Frimurerorden og har portrætteret flere andre frimurere.[1]
Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.
Referencer
- ^ H.O., "Just Holm", i: Merete Bodelsen og Povl Engelstoft (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon København: Aschehoug 1947-52. Se også Nordisk Frimurertidende, II, 1889-90, 1-5.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.
Just Jean Christian Holm (1815-1907), Danish portrait painter