Jurij Tjukalov

Jurij Tjukalov
Født4. juli 1930 Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
Død19. februar 2018 (87 år) Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
GravstedNikolajkirkegården ved Aleksandr Nevskij-klostret Rediger på Wikidata
Højde181 cm Rediger på Wikidata
Vægt77 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBilledhugger, roer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1952 - mændenes singlesculler,
roning ved sommer-OL 1956 - mændenes dobbeltsculler,
roning ved sommer-OL 1960 - mændenes dobbeltsculler,
EM i roning 1954 - mændenes firer med styrmand,
EM i roning 1955 - mændenes singlesculler med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserHædret træner af USSR,
Fædrelandets fortjenstordens medalje af anden klasse,
Medaljen "For tapperhed",
Arbejdets røde fanes orden,
Medalje "For Forsvaret af Leningrad" med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jurij Sergejevitj Tjukalov (russisk: Юрий Серге́евич Тюкалов) (født 4. juli 1930 i Leningrad, død 19. februar 2018) var en russisk roer og dobbelt olympisk guldvinder.

Rokarriere

Tjukalov deltog i singlesculler for Sovjetunionen første gang, nationen var med til OL i 1952 i Helsinki. Her var australieren Mervyn Wood regerende OL-mester og en af favoritterne. Både Wood og Tjukalov vandt deres heats, og Tjukalov vandt derpå sin semifinale. Finalen udviklede sig hurtigt til en duel mellem Tjukalov og Wood, der førte i løbets første halvdel. Herefter havde Tjukalov de bedste kræfter og endte med at vinde Sovjetunionens første OL-guldmedalje i roning, mens Wood fik sølv og polakken Teodor Kocerka bronze.[1]

I 1954 blev han europamester i firer med styrmand,[2] og i 1955 vandt han sølv ved EM efter Kocerka.[3] Året efter udgjorde han den ene del af en dobbeltsculler sammen med Aleksandr Berkutov, og de vandt guld ved EM.[4] Derfor var de blandt favoritterne ved OL 1956 i Melbourne, og de vandt deres indledende heat sikkert og var dermed i finalen. Her holdt den sovjetiske båd sig lidt tilbage i begyndelsen, men lagde sig i spidsen inden halvvejsmærket. Herfra så de sig ikke tilbage og vandt med otte sekunder ned til USA på andenpladsen, mens Australien fik bronze.[5]

De følgende år var Tjukalov og Berkutov suveræne og vandt EM-guld tre år i træk (1957-1959)[4] og vandt Henley Royal Regatta i 1957 og 1958. De var derfor storfavoritter ved OL 1960 i Rom, men de blev overraskende besejret i indledende heat af Václav Kozák og Pavel Schmidt fra Tjekkoslovakiet, der var toere fra EM året forinden. Tjukalov og Berkutov kom dog til finalen via opsamlingsheat, men endnu en gang var den tjekkoslovakiske duo for stærk og vandt guld med et forspring på tre sekunder til den sovjetiske båd, der fik sølv, og en schweizisk båd, der fik bronze.[6]

Tjukalov og Berkutov tog derpå revanche og vandt endnu en EM-guld i 1961,[4] inden Tjukalov opnåede sin sidste internationale mesterskabsmedalje ved det første VM i 1962, hvor han var med til at vinde bronze i firer med styrmand.[7]

Resultater

OL-medaljer

  • 1952: Guld Guld i singlesculler
  • 1956: Guld Guld i dobbeltsculler
  • 1960: Sølv Sølv i dobbeltsculler

VM-medaljer

  • VM i roning 1962: Bronze Bronze i firer med styrmand

EM-medaljer

Referencer

  1. ^ Single Sculls, Men, olympedia.org, hentet 29. august 2024
  2. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Vierer m.Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 29. august 2024
  3. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Einer) (tysk), sport-komplett.de, hentet 29. august 2024
  4. ^ a b c Rudern - Europameisterschaften (Herren - Doppelzweier) (tysk), sport-komplett.de, hentet 29. august 2024
  5. ^ Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 29. august 2024
  6. ^ Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 29. august 2024
  7. ^ Rudern - Weltmeisterschaften, Vierer mit Steuermann - Herren (tysk), sport-komplett.de, hentet 29. august 2024

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Med 1.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Med 2.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Med 3.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Olympic flag.svg
Olympic Movement flag

Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.