Jurij Nikulin

Jurij Nikulin
Personlig information
Født	Юрий Владимирович Никулин 18. december 1921 Demidov[1], Smolensk oblast, Rusland
Død	21. august 1997 (75 år) Moskva, Rusland
Dødsårsag	Hjerteinsufficiens
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Nationalitet	Sovjetunionen Rusland
Politisk parti	Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Beskæftigelse	Filmskuespiller, cirkusartist, militærperson, klovn
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" Jubilæumsmedaljen for 70-året for Sovjetunionens væbnede styrker Fædrelandets fortjenstordens tredje grad Den patriotiske krigs orden 2. klasse Leninordenen med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Jurij Vladimirovitj Nikulin (russisk: Юрий Владимирович Никулин født 18. december 1921, død 21. august 1997) var en sovjetisk og russisk skuespiller og klovn, der medvirkede i mange populære film.

Han er bedst kendt for sine roller i Leonid Gajdajs komedier, såsom Diamantarmen og Kavkazskaja plennitsa, ili Novyje prikljutjenija Sjurika (da.: Den kaukasiske fange, eller Sjuriks nye eventyr), selvom han lejlighedsvis medvirkede i dramatiske roller.^[2] Han havde endvidere en stor karriere som klovn ved Cirkusset i Moskva, der tog navn efter Nilkulin.

Han blev i 1973 tildelt hæderen Folkets Kunstner i USSR og Det Socialistiske Arbejdes Helt i 1990. Han modtog også en række statspriser, herunder den prestigefyldte Leninorden, som han modtog to gange.

Biografi

Opvækst og militærkarriere

Nikulin blev født i byen Demidov i Smolensk oblast lige efter afslutningen af Den Russiske Borgerkrig. Familien flyttede til Moskva i 1925. Jurij forlod skolen i Moskva i 1939 og blev få måneder senere indkaldt til militærtjeneste. ^[3]

Nikulin blev indkaldt til Den Røde Hær den 18. november 1939 i en alder af 17 år. I december 1939 blev han sendt til vinterkrigen mod Finland og gjorde tjeneste ved et luftværnsbatteri nær Sestroretsk.^[4]

I 1941 ventede Nikulin på hjemsendelse, men da den tyske invasion af Sovjetunionen begyndte, blev hjemsendelsen udskudt. Han blev i 1942 med sin deling placeret i nærheden af det belejrede Leningrad. Efter krigens afslutning blev han i begyndelsen af 1946 hjemsendt fra hæren.^{[5] [3][4]}

Cirkuskarriere

(c) Андрей Александрович…, CC BY 3.0

Da krigen sluttede, forsøgte Nikulin uden held at komme ind på skuespillerskolen VGIK. Han blev i stedet optaget på Noginsk teaterskole, men ombestemte sig snart og gik ind i Moskva-cirkusskolen.^{[3] [6]}

Nikulins stil, præcise timing og hans sjove masker gjorde ham til en fremragende komiker.^[7] Han begyndte som assistent for Karandasj, dengang den mest berømte klovn i USSR. I cirkusskolen mødte Nikulin Mikhail Shuidin. De dannede en klovneduo og optrådte sammen gennem hele deres karriere.^[8]

I manegen spillede Nikulin en flegmatisk, langsom og ikke-smilende person. Han blev også uden for USSR hyldet som "en hjerneklovn" med rig mimik og udtryksfuldhed, og sammenlignet med Buster Keaton og Charlie Chaplin.^[9][10]

Nikulin stoppede med at optræde som klovn som 60-årig. Han forklarede, at "en klovn skal ikke være grå og se patetisk ud".^{[11][12] [13]}

Han blev direktør for Moskvas Cirkus på Tsvetnoj Boulevard og blev efterfulgt på posten af sin søn Maxim.^[14] Efter Nikulins død i 1997 blev det cirkusset omdøbt til Nikulin Cirkus til ære for ham. Et bronzemonument til minde om Nikulin er placeret foran cirkusset.^[10]

Filmskuespiller

Hans fik debut som filmskuespiller i 1958 i filmen The Girl with the Guitar . Han optrådte i næsten et dusin spillefilm, hovedsageligt i 1960'erne og 1970'erne, og opnåede stor succes i kortfilm instrueret af Leonid Gajdaj . " ^[15]

I de første to film med Gajdaj, Dog Barbos and the Unusual Cross og senere Samogonsjjiki (da.: Hjemmebrænderne, 1961), blev Nikulin præsenteret som en karakter ved navn Fjols i en trio sammen med Georgij Vitsin som "Kujonen" og Jevgenij Morgunov som "Prof". I tidligere sovjetrepublikker er han især kendt for sin rolle i populære filmserier om den kriminelle trio. Serien inkluderede film som Operatsija Y i drugije prikljutjenija Sjurika (da.: Operation Y og Shuriks andre eventyr og Kavkazskaja plennitsa, ili Novyje prikljutjenija Sjurika (da.: Den kaukasiske fange, eller Sjuriks nye eventyr).^[3][16]

Hans mest populære film er komedierne Diamantarmen, 12 stuljev (da.: 12 Stole), Stariki-razbojniki (da.: Bedstefar-røverne). Hans dramatiske talent afslørede sig i tragiske roller i Andrej Tarkovskijs Den yderste dom og flere film om Anden Verdenskrigs temaer (Sergej Bondartjuks Oni srazjalis za Rodinu (da.: De kæmpede for Moderlandet og Aleksej Germans Dvadtsat dnej bez vojny (da.: Tyve dage uden krig).^[11][17][3]

Familie

I 1949 mødte Nikulin sin fremtidige ægtefælle, Tatiana Pokroskaja, en rytter og en elev fra Timirjazev Agricultural Academy . Hun begyndte at arbejde i cirkus, deltog i mange af hans skuespil og rejste med Nikulin og Shuidin. Tatiana spiller også mindre roller i flere af Nikulins film. ^[18]

Død

Juri Nikulin døde den 21. august 1997 og blev begravet på Novodevitjekirkegården i Moskva.^[19]

Filmografi

Referencer

1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Peter Rollberg (2009). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 488-489. ISBN 978-0-8108-6072-8.
3. ^ ^{a b c d e} Razzakov 2016.
4. ^ ^{a b} Danilevich, H. (2016-12-18). "Клоун на фронте. Как Юрий Никулин защищал подступы к Ленинграду" [Klovn på slagmarken: Hvordan Jurij Nikulin deltog i forsvaret af Leningrad] (russisk). Argumenti i Fakti. Hentet 2020-12-03.
5. ^ Glushkova 2011.
6. ^ Nikulin 2009.
7. ^ Татьяна Никулина ушла из жизни на 85-м году жизни, mk.ru; accessed 10 February 2018.(russisk)
8. ^ nevil, D. (1997-08-22). "Obituary: Yuri Nikulin". The Independent (engelsk). Hentet 2020-12-03.
9. ^ "Yuri Nikulin" (engelsk). The Economist. 1997-08-28. Hentet 2020-12-03.
10. ^ ^{a b} Siemens 2011.
11. ^ ^{a b} "90 лет назад родился любимец страны — Юрий Никулин" [90 årsdag for Ruslands mest elskede skuespiller] (russisk). Pervyj kanal. 2011-12-18. Hentet 2020-12-04.
12. ^ Кошмарные сны Максима Никулина о телевидении — Интервью с намёком, zapiski-rep.ucoz.ru; hentet 10. februar 2018 (russisk)
13. ^ Российское Генеалогическое Древо Arkiveret 25. februar 2013 hos Wayback Machine
14. ^ "Yuri Nikulin Is Dead at 75; Beloved Russian Master Comic". The New York Times (engelsk). 1997-08-22. Hentet 2020-12-03.
15. ^ Lally, K. (1997-08-27). "Tears for a king among clowns Appreciation: Yuri Nikulin, the man who managed to bring joy to a long-suffering people, is gone. Russians old and young mourn, and their bouquets and wreaths fill six trucks". The Baltimore Sun (engelsk). Hentet 2020-12-03.
16. ^ "Самый любимый клоун: 15 лет без Никулина" [Den mest elskede klovn] (russisk). Argumenti i Fakti. 2012-08-21. Hentet 2020-12-04.
17. ^ "95 лет со дня рождения Юрия Никулина" [95 år siden Jurij Nikulins fødsel] (russisk). Kultura Channel. 2016-12-18. Hentet 2020-12-04.
18. ^ "Юрий и Татьяна Никулины. История любви" [Yuri and Tatiana Nikulin:Love Story] (russisk). Argumenti i Fakti. 2014-10-27. Hentet 2020-12-04.
19. ^ Yeltsin's Last Meeting with the People Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine, Kommersant Moscow, kommersant.com; accessed 10 February 2018.

Litteratur

• Razzakov, Fyodor (2016). Юрий Никулин. Смешное и трагическое (russisk). Algoritm. ISBN 978-5-906880-45-1.
• Glushkova, V. G. (2011). Смоленская земля (russisk). Veche. ISBN 978-5-9533-4792-1.
• Nikulin, Yuri (2009). Почти серьёзно... (russisk). Zebra-E. ISBN 978-5-1705-5586-4.
• Siemens, Elena (2011). Theatre in Passing: A Moscow Photo-Diary. Chicago: Chicago Press. ISBN 978-1-84150-374-5.

Eksterne henvisninger

• Jurij Nikulin på Internet Movie Database (engelsk)
• Jurij Nikulin på Filmdatabasen
• Jurij Nikulin på Svensk Filmdatabas (svensk)
• Jurij Nikulin på AlloCiné (fransk)
• Jurij Nikulin på AllMovie (engelsk)
• Jurij Nikulin på Turner Classic Movies (engelsk)
• Jurij Nikulin på Rotten Tomatoes (engelsk)
• Jurij Nikulin på The Movie Database (engelsk)
• Den store russiske klovn Yuri Nikulin