Jupiters måner

Denne artikel er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik og fjern eller ret selv teksten hvis du kender til emnet.
Fotomontage af Jupiter og de fire måner, der blev opdaget af Galilei.

Planeten Jupiter har 95 kendte måner pr. 2023, [1] hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999. Jupiter er dermed den plantet med næstflest måner i vores solsystem, kun overgået af Saturn med 146 måner pr. 2023.[2]

Tabel med måner

NavnNr.OpdagetGruppeDiameter
(km)
Banehældning Halve storakse (km)OmløbstidExcentricitet
MetisXVI4. mar. 1979Amalthea43,00127 6917t 4m 29,0s0,0012
AdrasteaXV8. jul. 1979Amalthea16,0 – 26,00128 6907t 9m 29,66s0,0018
AmaltheaV9. sep. 1892Amalthea134 – 2620,36181 99511t 57m 22,67s0,0046637841
ThebeXIV5. mar. 1979Amalthea90,0 – 1100,9221 90016t 11m 16,8s0,0177
IoI7. jan. 1610Galilei3631 – 36600,05421 7001d 18t 27m 33,5s0,0041
EuropaII7. jan. 1610Galilei31220,47671 0343d 13t 13m 42,042s0,0094
GanymedesIII11. jan. 1610Galilei52620,21 070 4127d 3t 42m 33,376s0,0011
CallistoIV7. jan. 1610Galilei48210,211 882 70916d 16t 32m 11,19s0,0074
ThemistoXVIII30. sep. 1975(Ingen)8,013,8657 391 650129d 19t 51m 46,0s0,2006
LedaXIII11. sep. 1974Himalia20,027,2111 097 250238d 19t 46m 33,6s0,1854
HimaliaVI3. dec. 1904Himalia17029,5911 432 430249d 17t 25m 26,0s0,1443
LysitheaX6. jul. 1938Himalia36,028,30211 653 223256d 23t 52m 48,0s0,1132
ElaraVII2. jan. 1905Himalia86,030,6611 683 120257d 23t 38m 14,3s0,1723
DiaLIII5. dec. 2000Himalia4,02612 555 000286d 22t 48m 0,0s0,2484
CarpoXLVI9. feb. 2003(Ingen)3,05516 989 0001a 90d 20t 24m 0,0s0,4297
S/2003 J 128. feb. 2003(Ingen)1,013517 582 0001a 124d 6t 0m 0,0s0,5095
EuporieXXXIV11. dec. 2001Ananke2,013219 304 0001a 185d 11t 0m 0,0s0,1432
S/2003 J 3LX5. feb. 2003Ananke2,011220 221 0001a 218d 15t 0m 0,0s0,197
S/2003 J 18LV6. feb. 2003Ananke2,09820 514 0001a 231d 8t 0m 0,0s0,0221
OrthosieXXXV11. dec. 2001Ananke2,010220 720 0001a 257d 7t 26m 24,0s0,2808
EuantheXXXIII11. dec. 2001Ananke3,012420 797 0001a 255d 5t 45m 36,0s0,2321
AnankeXII28. sep. 1951Ananke28,0149,52620 815 2301a 248d 6t 26m 37,6s0,3963
HarpalykeXXII23. nov. 2000Ananke4,414420 858 0001a 258d 1t 0m 0,0s0,2268
PraxidikeXXVII23. nov. 2000Ananke6,813220 907 0001a 260d 3t 0m 0,0s0,2308
S/2003 J 166. feb. 2003Ananke2,014920 957 0001a 251d 2t 38m 24,0s0,2246
IokasteXXIV23. nov. 2000Ananke5,0×5,212721 061 0001a 266d 1t 12m 0,0s0,216
MnemeXL6. feb. 2003Ananke2,014821 069 0001a 254d 18t 57m 36,0s0,2273
HermippeXXX9. dec. 2001Ananke4,014921 131 0001a 268d 15t 36m 0,0s0,2096
ThelxinoeXLII9. feb. 2003Ananke2,010321 162 0001a 262d 18t 0m 0,0s0,2206
HelikeXLV6. feb. 2003Ananke4,012121 263 0001a 269d 12t 28m 48,0s0,1558
ThyoneXXIX11. dec. 2001Ananke4,011621 405 5701a 274d 13t 15m 40,7s0,2536
S/2003 J 15LVIII6. feb. 2003Ananke2,010922 627 0001a 322d 12t 28m 48,0s0,191
EurydomeXXXII9. dec. 2001Pasiphae3,014322 865 0001a 352d 1t 55m 12,0s0,2759
ArcheXLIII31. okt. 2002Carme3,014622 931 0001a 358d 15t 36m 0,0s0,2588
HerseL8. feb. 2003Carme2,014022 992 0001a 251d 2t 38m 24,0s0,2378
PasitheeXXXVIII11. dec. 2001Carme2,014423 004 0001a 354d 4t 33m 36,0s0,2675
S/2003 J 106. feb. 2003Carme2,011523 041 0001a 351d 0t 0m 0,0s0,4295
ChaldeneXXI26. nov. 2000Carme3,812023 100 0001a 358d 10t 0m 0,0s0,259
IsonoeXXVI23. nov. 2000Carme3,811923 155 0001a 361d 0t 0m 0,0s0,2471
ErinomeXXV23. nov. 2000Carme3,014323 196 0001a 363d 6t 0m 0,0s0,2552
KaleXXXVII9. dec. 2001Carme2,013323 217 0001a 364d 5t 16m 48,0s0,2599
S/2003 J 96. feb. 2003Carme1,013523 384 0002a 2d 18t 57m 36,0s0,2632
SpondeXXXVI9. dec. 2001Pasiphae2,011223 487 0002a 17d 20t 9m 36,0s0,3121
MegacliteXIX25. nov. 2000Pasiphae5,414423 493 0002a 22d 9t 0m 0,0s0,4197
S/2003 J 5LVII6. feb. 2003Carme4,011823 495 0002a 8d 5t 31m 12,0s0,2478
S/2003 J 196. feb. 2003Carme2,014123 533 0002a 9d 22t 4m 48,0s0,2556
S/2003 J 236. feb. 2003Pasiphae2,013823 563 0002a 1d 22t 33m 36,0s0,2714
KalykeXXIII23. nov. 2000Carme5,213723 566 0002a 11d 12t 0m 0,0s0,2465
EukeladeXLVII5. feb. 2003Carme4,011823 661 0002a 15d 21t 21m 36,0s0,2721
CarmeXI30. jul. 1938Carme46,0120,6623 734 4652a 16d 12t 11m 36,6s0,3122
TaygeteXX25. nov. 2000Carme5,014123 800 0002a 1d 21t 50m 0,0s0,2525
S/2003 J 45. feb. 2003Pasiphae2,09923 930 0002a 24d 17t 45m 36,0s0,3618
HegemoneXXXIX8. feb. 2003Pasiphae3,015023 947 0002a 9d 2t 24m 0,0s0,3276
CylleneXLVIII8. feb. 2003Pasiphae2,011623 951 0002a 21d 10t 33m 36,0s0,4116
AoedeXLI8. feb. 2003Pasiphae4,011323 981 0002a 31d 0t 0m 0,0s0,4322
KoreXLIX8. feb. 2003Pasiphae2,013924 011 0002a 48d 16t 19m 12,0s0,3351
KallichoreXLIV6. feb. 2003Carme2,014124 043 0002a 34d 5t 31m 12,0s0,264
AitneXXXI9. dec. 2001Carme4,014324 046 0002a 30d 10t 48m 0,0s0,3168
AutonoeXXVIII10. dec. 2001Pasiphae4,012124 046 0002a 30d 10t 48m 0,0s0,3168
PasiphaeVIII27. jan. 1908Pasiphae60,0143,0424 094 7702a 33d 13t 58m 7,6s0,2953
CallirrhoeXVII6. okt. 1999Pasiphae8,613224 103 0002a 28d 6t 0m 0,0s0,2828
SinopeIX21. jul. 1914Pasiphae38,0146,6624 214 3902a 39d 6t 42m 43,1s0,2468
S/2003 J 25. feb. 2003(Ingen)2,015229 541 0002a 249d 11t 45m 36,0s0,2255


S/2010 J 1LI7. september 2010Carme1163,223 314 335724,34 dage0,320
S/2010 J 2LII8. september 2010Ananke1150,420 307 150588,36 dage0,307


S/2016 J 1LIV2. juni 2017Pasiphae3139,83920 595 483603,83 dage0,1377
S/2011 J 2LVI27. november 2011Pasiphae≈2148,7723 400 981731,32 dage0,3321


S/2017 J 1LIX5. juni 2017Pasiphae≈2149,19723 483 978734,15 dage0,3969
S/2011 J 1-27. september 2011(Ingen)1162,820 155 290582,22 dage0,2963

Opdagelse

Galileo Galilei fandt de første fire Jupitermåner i løbet af nogle få nætter i januar måned 1610, og disse måner kaldes under ét for de galileiske måner. Galilei tildelte månerne romertal i stedet for navne ligesom planeterne har; den måne vi i dag kalder Io blev kaldt Jupiter-I, Europa hed Jupiter-II, Ganymedes Jupiter-III og Callisto Jupiter IV. Dette system bruges den dag i dag, parallelt med de navne fra den græske mytologi som Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1975.

De næste fire århundreder opdagede man ni "nye" måner omkring Jupiter, samt fik et kort "glimt" af en tiende, Themisto, som dog "forsvandt" igen, da man ikke fik nok information om dens omløbsbane til at kunne spore den. Den blev "genopdaget" i 2000. Rumsonden Voyager 1 passerede Jupiter den 5. marts 1979, og ved dens hjælp opdagede man tre nye måner; Adrastea, Metis og Thebe. Inklusiv den forsvunde Themisto havde man nu observeret i alt 17 måner om Jupiter, og det tal forblev uændret indtil 1999, hvor man fandt hvad der nu kendes som jupitermånen Callirrhoe.

Da et hold astronomer under ledelse af Scott S. Sheppard og David C. Jewitt fra Hawaiis Universitet begynde at lede systematisk efter små måner omkring Jupiter, fandt de 10 "nye" måner indenfor knap to uger. De gentog succesen godt et år senere, og fandt denne gang yderligere 11 måner. I 2002 fandt de "kun" én hidtil ukendt måne, Arche, men da man fortsatte eftersøgningen i fem dage i februar 2003, fik man bekræftet intet mindre end 23 nye Jupitermåner!

Grupperinger

Efter Voyager-rumsonden kendte man formelt 16 Jupitermåner, plus den "forsvundne" Themisto, og disse 16 måner havde baner der naturligt inddelte dem i fire grupper, hvoraf de føromtalte galileiske måner er én gruppe, men de mange nyligt opdagede måner tegner et noget mere kompliceret billede. Med Themisto og Carpo som de eneste undtagelser kan Jupiters måner sorteres i seks grupper:

  1. Amalthea-gruppen, der består af fire små måner i snævre kredsløb indenfor 200.000 kilometer fra Jupiters centrum.
  2. De galileiske måner, med baneradier fra 400.000 til 2 millioner kilometer.
  3. Himalia-gruppen; en gruppe af måner med næsten ens omløbsbaner, 11-12 millioner kilometer fra Jupiter.
  4. Ananke-gruppens medlemmer ligger lidt mere spredt ca. 21 millioner kilometer fra Jupiter: Deres omløb er retrograde, dvs. de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Jupiter, i øvrigt i relativt "stejle" vinkler i forhold til Jupiters ækvator.
  5. Carme-gruppen er lidt mere samlet, men igen med retrograde omløb i stejle vinkler i forhold til Jupiters ækvator
  6. Pasiphae-gruppen er en ikke særlig skarpt afgrænset gruppering for de alleryderste Jupitermåner.

Især Himalia-gruppen får nogle astronomer til at gætte på at månerne i visse grupper i virkeligheden er "brudstykker" af større himmellegemer der engang er enten kollideret eller revet i stykker af tidevandskræfterne i Jupiters tyngdefelt.

Med undtagelse af Thebe bærer alle Jupitermåner med retrograde omløb et navn der ender på bogstavet E.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter


Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Clockimportant.svg
Forfatter/Opretter:

The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.

Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPL
This image is combined from the following two images.
Jupiter and the Galilean Satellites.jpg
This "family portrait," a composite of the Jovian system, includes the edge of Jupiter with its Great Red Spot, and Jupiter's four largest moons, known as the Galilean satellites. From top to bottom, the moons shown are Io, Europa, Ganymede and Callisto. The Great Red Spot, a storm in Jupiter's atmosphere, is at least 300 years old. Winds blow counterclockwise around the Great Red Spot at about 400 kilometers per hour (250 miles per hour). The storm is larger than one Earth diameter from north to south, and more than two Earth diameters from east to west. In this oblique view, the Great Red Spot appears longer in the north-south direction. Europa, the smallest of the four moons, is about the size of Earth's moon, while Ganymede is the largest moon in the solar system. North is at the top of this composite picture in which the massive planet and its largest satellites have all been scaled to a common factor of 15 kilometers (9 miles) per picture element. The Solid State Imaging (CCD) system aboard NASA's Galileo spacecraft obtained the Jupiter, Io and Ganymede images in June 1996, while the Europa images were obtained in September 1996. Because Galileo focuses on high resolution imaging of regional areas on Callisto rather than global coverage, the portrait of Callisto is from the 1979 flyby of NASA's Voyager spacecraft.