Junior-VM i håndbold 2011 (mænd)

Juniorverdensmesterskabet i håndbold for mænd 2011 var det 17. junior-VM i håndbold for mænd, og slutrunden med deltagelse af 24 hold afvikledes i fire arenaer i og omkring Thessaloniki, Grækenland i perioden 17. – 31. juli 2011.^[1] Spillere født i 1990 eller senere kunne deltage i mesterskabet.

Mesterskabet blev vundet af Tyskland, som i finalen besejrede Danmark med 27-18. Dermed fik tyskerne revanche for nederlaget til netop Danmark i semifinalen ved U.20-EM året før. Sejren var Tysklands anden sejr ved junior-VM for mænd, og de forsvarede dermed titlen vundet i 2009. Danmarks sølvmedaljer betød, at holdet dermed vandt medaljer for femte junior-VM i træk. Bronzemedaljerne gik til Tunesien, som i bronzekampen vandt 24-18 over Egypten. Det var første gang i junior-VM's historie, at to afrikanske hold sluttede blandt de fire bedste.

Rangering

Junior-VM 2011 Guld Tyskland Sølv Danmark Bronze Tunesien 4. Egypten 5. Spanien 6. Frankrig 7. Sverige 8. Slovenien 9. Portugal 10. Norge 11. Brasilien 12. Iran

Junior-VM 2011 13. Rusland 14. Algeriet 15. Qatar 16. Grækenland 17. Ungarn 18. Serbien 19. Sydkorea 20. Argentina 21. Chile 22. Canada 23. Benin 24. Venezuela

Slutrunde

Værtsland og arenaer

Slutrunden blev afviklet i og omkring Thessaloniki, Grækenland. Grækenland var junior-VM-værtsland for anden gang – første gang var i 1991. Kampene blev afviklet i fire arenaer:

Hold

Kvalifikation

Asiens tre deltagere blev fundet ved det asiatiske juniormesterskab, som blev afviklet i Teheran, Iran den 23. juli – 1. august 2010. De tre bedst placerede hold ved mesterskabet, Qatar, Sydkorea og Iran, kvalificerede sig til VM-slutrunden.

I Afrika gjaldt juniorafrikamesterskabet 2010 som kvalifikation. Mesterskabet blev afholdt i Libreville, Gabon i perioden 31. juli – 8. august 2010, og de fire VM-pladser gik til de fire bedst placerede hold ved mesterskabet: Egypten, Tunesien, Algeriet og Benin.

Fra Europa var Grækenland som værtsland automatisk kvalificeret. De to bedste hold fra U.20-EM 2010 (Danmark og Portugal) kvalificerede sig direkte til slutrunden. Derudover skulle der findes yderligere otte europæiske hold, og EHF afviklede sin kvalifikationsturnering den 7. – 9. januar 2011. De otte hold, der kvalificerede sig til slutrunden, blev Serbien, Slovenien, Spanien, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn og Rusland.^[2]

I Panamerika talte juniorpanamerikamesterskabet, som blev afholdt i Brasilia, Brasilien den 17. – 21. april 2011 som kvalifikationsstævne. Kun fem nationer deltog, og det betød, at alle fem hold, Argentina, Brasilien, Canada, Chile og Uruguay, kvalificerede sig til slutrunden i Grækenland.^[3] Efterfølgende meldte Uruguay imidlertid afbud, og den ledige plads blev overtaget af Venezuela, som var førstereserve i PATHF.^[4]

Endelig var Oceanien blevet tildelt én plads ved VM-slutrunden, men kontinentet valgte ikke at tilmelde noget hold, og den ledige plads gik i stedet til Norge, der var førstereserve i Europa.^[5]

Lodtrækning

Lodtrækningen til gruppeinddelingen i den indledende runde blev foretaget den 16. april 2011 i Thessaloniki. Inden lodtrækningen var holdene blev fordelt i seks seedningslag – dog var de panamerikanske hold endnu ikke fundet, da lodtrækningen fandt sted.

Seedningslag 1 Danmark Portugal Slovenien Egypten

Seedningslag 2 Tyskland Sverige Frankrig Panamerika 1

Seedningslag 3 Spanien Serbien Panamerika 2 Grækenland

Seedningslag 4 Rusland Tunesien Qatar Panamerika 3

Seedningslag 5 Ungarn Sydkorea Algeriet Panamerika 4

Seedningslag 6 Norge Panamerika 5 Benin Iran

Lodtrækningen resulterede i følgende gruppesammensætning efter at de panamerikanske deltagere var fundet.^[6]

Gruppe A Slovenien Frankrig Serbien Tunesien Chile Norge

Gruppe B Danmark Argentina Grækenland Qatar Algeriet Uruguay

Gruppe C Egypten Tyskland Brasilien Rusland Sydkorea Benin

Gruppe D Portugal Sverige Spanien Canada Ungarn Iran

Efterfølgende meldte Uruguay som nævnt afbud, og den ledige plads i gruppe B blev overtaget af Venezuela.^[4] IHF offentliggjorde programmet for slutrunden den 21. juli 2011.^[7]

Indledende runde

De 24 hold var inddelt i fire grupper med seks hold i hver. I hver gruppe spillede de seks hold alle-mod-alle, og de fire bedste hold fra hver gruppe gik videre til ottendedelsfinalerne. Holdene, der sluttede som nr. 5 eller 6 i hver gruppe, spillede videre i placeringsrunden om 17.- til 24.-pladserne.

Gruppe A

Dato Tid Kamp Res. Pause 17.7. 14:30 Serbien – Chile 35–19 17-70 16:30 Slovenien – Tunesien 32–28 17-15 18:30 Frankrig – Norge 29–29 17-15 18.7. 14:00 Tunesien – Frankrig 31–22 14-90 14:30 Norge – Serbien 29–26 16-90 18:30 Chile – Slovenien 23–42 12-19 19.7. 14:30 Tunesien – Chile 35–12 10-60 16:30 Slovenien – Norge 30–24 15-13 18:30 Frankrig – Serbien 24–23 12-15 21.7. 14:30 Serbien – Slovenien 19–28 09-15 16:30 Frankrig – Chile 37–22 18-13 16:30 Norge – Tunesien 27–39 18-20 22.7. 14:30 Serbien – Tunesien 22–25 07-14 16:30 Chile – Norge 16–39 08-17 18:30 Slovenien – Frankrig 27–31 14-12

Hold Kampe Mål Point Slovenien 5 159-125 8 Tunesien 5 158-115 8 Frankrig 5 143-132 7 Norge 5 148-140 5 Serbien 5 125-125 2 Chile 5 092-188 0

Gruppe B

Dato Tid Kamp Res. Pause 17.7. 18:30 Argentina – Venezuela 31–17 17-70 20:30 Danmark – Qatar 30–19 14-11 21:00 Grækenland – Algeriet 25–28 11-12 18.7. 16:00 Qatar – Argentina 34–29 18-14 18:00 Algeriet – Danmark 22–23 11-13 20:00 Venezuela – Grækenland 21–29 08-14 19.7. 16:30 Danmark – Venezuela 38–14 20-50 18:30 Qatar – Algeriet 26–27 14-11 20:30 Argentina – Grækenland 24–29 07-11 21.7. 14:30 Argentina – Algeriet 26–23 17-12 18:30 Grækenland – Danmark 26–29 15-14 20:30 Venezuela – Qatar 23–39 11-18 22.7. 16:30 Algeriet – Venezuela 39–21 22-80 18:30 Danmark – Argentina 40–18 22-10 20:30 Grækenland – Qatar 27–26 14-14

Hold Kampe Mål Point Danmark 5 159-099 10 Algeriet 5 139-121 6 Grækenland 5 136-128 6 Qatar 5 144-135 4 Argentina 5 128-143 4 Venezuela 5 096-176 0

Gruppe C

Dato Tid Kamp Res. Pause 17.7. 16:30 Egypten – Rusland 30–33 14-16 18:30 Tyskland – Benin 41–22 21-10 20:30 Brasilien – Sydkorea 36–32 19-18 18.7. 16:30 Rusland – Tyskland 22–27 10-12 18:30 Sydkorea – Egypten 26–31 13-14 18:30 Benin – Brasilien 21–39 12-20 19.7. 14:30 Egypten – Benin 43–20 22-10 18:30 Tyskland – Brasilien 29–23 12-11 20:30 Rusland – Sydkorea 31–30 15-17 21.7. 18:30 Tyskland – Sydkorea 46–33 24-15 18:30 Brasilien – Egypten 18–28 09-11 20:30 Benin – Rusland 18–39 10-18 22.7. 14:30 Sydkorea – Benin 33–25 12-12 18:30 Brasilien – Rusland 23–28 12-15 20:30 Egypten – Tyskland 21–26 08-13

Hold Kampe Mål Point Tyskland 5 169-121 10 Rusland 5 153-128 8 Egypten 5 153-123 6 Brasilien 5 139-138 4 Sydkorea 5 154-169 2 Benin 5 106-194 0

Gruppe D

Dato Tid Kamp Res. Pause 17.7. 18:30 Portugal – Canada 49–17 25-50 18:30 Sverige – Iran 47–30 26-15 20:30 Spanien – Ungarn 33–19 17-50 18.7. 16:30 Canada – Sverige 20–40 10-20 16:30 Iran – Spanien 24–43 12-23 20:30 Ungarn – Portugal 21–32 10-14 19.7. 16:30 Portugal – Iran 36–25 17-15 16:30 Sverige – Spanien 26–27 12-12 18:30 Canada – Ungarn 21–42 09-19 21.7. 16:30 Sverige – Ungarn 40–17 19-50 16:30 Spanien – Portugal 35–31 17-13 18:30 Iran – Canada 45–24 25-16 22.7. 16:30 Ungarn – Iran 29–35 16-18 16:30 Portugal – Sverige 28–27 14-16 18:30 Spanien – Canada 54–17 27-11

Hold Kampe Mål Point Spanien 5 192-117 10 Portugal 5 176-125 8 Sverige 5 180-122 6 Iran 5 159-179 4 Ungarn 5 128-161 2 Canada 5 099-230 0

Finalekampe

Seksten hold var gået videre til ottendedelsfinalerne fra den indledende runde, og herfra blev turneringen afviklet som en ren cupturnering. Taberne i ottendedelsfinalerne gik videre til placeringskampene om 9.- til 16.-pladsen, taberne i kvartfinalerne spillede videre om 5.- til 8.-pladsen, mens taberne i semifinalerne spillede om bronzemedaljerne i bronzekampen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Ottendedelsfinaler 24.7. 13:00 Spanien – Brasilien 39–24 19-10 Tyskland – Iran 36–29 16-14 15:30 Slovenien – Qatar 38–35[8] 17-14 Frankrig – Algeriet 32–26 17-80 18:00 Sverige – Rusland 40–39[9] 16-17 Egypten – Portugal 30–29 13-17 20:30 Danmark – Norge 35–30 20-13 Grækenland – Tunesien 21–24 13-13 Kvartfinaler 26.7. 18:00 Danmark – Sverige 28–27 17-17 Tunesien – Spanien 31–30 13-15 20:30 Egypten – Slovenien 26–21 12-10 Frankrig – Tyskland 23–28 12-12 Semifinaler 28.7. 18:00 Danmark – Tunesien 35–21 20-13 20:30 Egypten – Tyskland 24–25 11-14 Bronzekamp 30.7. 18:00 Tunesien – Egypten 24–18 14-80 Finale 30.7. 20:30 Danmark – Tyskland 18–27 10-13

Ottendedelsfinaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale                               Danmark 35     Norge 30       Danmark 28     Sverige 40     Sverige 27     Rusland 39         Danmark 35     Spanien 39         Tunesien 21     Brasilien 24       Spanien 30   Grækenland 21     Tunesien 31     Tunesien 24         Danmark 18   Algeriet 26         Tyskland 27   Frankrig 32       Frankrig 23     Iran 29     Tyskland 28     Tyskland 36         Tyskland 25   Portugal 29         Egypten 24     Egypten 30       Egypten 26   Qatar 35     Slovenien 21     Slovenien 38

Placeringskampe

Placeringskampene om 5.- til 8.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der blev slået ud i kvartfinalerne. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 5.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 7.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Semifinaler 27.7. 18:00 Sverige – Spanien 26–28 12-90 20:30 Slovenien – Frankrig 29–30 16-16 Kamp om 7.-pladsen 28.7. 16:00 Sverige – Slovenien 27–24 12-90 Kamp om 5.-pladsen 28.7. 18:00 Spanien – Frankrig 29–28 15-11

Samlet rangering 5. Spanien 6. Frankrig 7. Sverige 8. Slovenien

Placeringskampene om 9.- til 16.-pladsen havde deltagelse af de otte hold, der blev slået ud i ottendedelsfinalerne. Holdene mødtes først i fire kvartfinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampene om 9.- til 12.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 13.- til 16.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Kvartfinaler 25.7. 13:00 Norge – Rusland 41–40[10] 20-14 15:30 Algeriet – Iran 28–36 12-19 18:00 Portugal – Qatar 39–29 19-12 20:30 Grækenland – Brasilien 20–23 11-13 Semifinaler om 13.- til 16.-pladsen 27.7. 16:00 Qatar – Algeriet 21–22 12-11 20:30 Rusland – Grækenland 32–22 17-12 Semifinaler om 9.- til 12.-pladsen 27.7. 15:30 Portugal – Iran 37–33[11] 12-17 18:00 Norge – Brasilien 34–29 15-14 Kamp om 15.-pladsen 28.7. 15:30 Grækenland – Qatar 23–31 14-14 Kamp om 13.-pladsen 28.7. 14:00 Rusland – Algeriet 28–24 13-90 Kamp om 11.-pladsen 28.7. 13:30 Brasilien – Iran 22–21 13-90 Kamp om 9.-pladsen 28.7. 12:00 Norge – Portugal 37–41 13-19

Samlet rangering 9. Portugal 10. Norge 11. Brasilien 12. Iran 13. Rusland 14. Algeriet 15. Qatar 16. Grækenland

Placeringskampene om 17.- til 20.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der endte på femtepladserne i grupperne i den indledende runde. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 17.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 19.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Semifinaler 24.7. 18:00 Serbien – Argentina 32–27 19-14 20:00 Sydkorea – Ungarn 31–34 13-18 Kamp om 19.-pladsen 25.7. 18:00 Argentina – Sydkorea 31–41 15-22 Kamp om 17.-pladsen 25.7. 20:00 Serbien – Ungarn 35–36[12] 14-18

Samlet rangering 17. Ungarn 18. Serbien 19. Sydkorea 20. Argentina

Placeringskampene om 21.- til 24.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der endte på sjettepladserne i grupperne i den indledende runde. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 21.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 23.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause Semifinaler 24.7. 14:00 Chile – Venezuela 28–24 13-10 16:00 Benin – Canada 22–23 12-12 Kamp om 23.-pladsen 25.7. 14:00 Venezuela – Benin 18–28 07-12 Kamp om 21.-pladsen 25.7. 16:00 Chile – Canada 27–26[13] 11-10

Samlet rangering 21. Chile 22. Canada 23. Benin 24. Venezuela

All star-hold

Position	Spiller
Målmand	Nils Dresrüsse
Venstre fløj	Oussama Boughanmi
Venstre back	Christian Dissinger
Playmaker	Mads Mevsah Larsen
Højre back	Andrej Bespalov
Højre fløj	Patrick Wiesmach Larsen
Stregspiller	Andreas Nilsson

Christian Dissinger blev kåret som mesterskabets mest værdifulde spiller.

Topscorere

Antal	Spiller
91 mål	Sajad Esteki
80 mål	Iman Jamali
58 mål	Sergej Zjedik
53 mål	Patrick Wiesmach Larsen
	Kent Robin Tønesen
52 mål	Raul Nantes Campos
50 mål	Kentin Mahe
	Joao Ferrez
	Erwin Feuchtmann

Kilder / eksterne henvisninger

• XVIII I.H.F. MEN'S JUNIOR WORLD HANDBALL CHAMPIONSHIP Arkiveret 31. marts 2019 hos Wayback Machine (engelsk)
• IHF – XVIII Men's Junior World Championship 2011-Greece (engelsk)

Noter

v d r Verdensmesterskaber i håndbold Indendørs (7-mands) Mænd A-VM Tyskland 1938 Sverige 1954 DDR 1958 Vesttyskland 1961 Tjekkoslovakiet 1964 Sverige 1967 Frankrig 1970 DDR 1974 Danmark 1978 Vesttyskland 1982 Schweiz 1986 Tjekkoslovakiet 1990 Sverige 1993 Island 1995 Japan 1997 Egypten 1999 Frankrig 2001 Portugal 2003 Tunesien 2005 Tyskland 2007 Kroatien 2009 Sverige 2011 Spanien 2013 Qatar 2015 Frankrig 2017 Danmark/Tyskland 2019 Egypten 2021 Polen/Sverige 2023 Danmark/Norge/Kroatien 2025 Tyskland 2027 B-VM Østrig 1977 Spanien 1979 Frankrig 1981 Holland 1983 Norge 1985 Italien 1987 Frankrig 1989 Østrig 1992 C-VM Portugal 1976 Schweiz 1978 Færøerne 1980 Belgien 1982 Italien 1984 Portugal 1986 Portugal 1988 Finland 1990 U.21 Sverige 1977 Danmark/Sverige 1979 Portugal 1981 Finland 1983 Italien 1985 Jugoslavien 1987 Spanien 1989 Grækenland 1991 Egypten 1993 Argentina 1995 Tyrkiet 1997 Qatar 1999 Schweiz 2001 Brasilien 2003 Ungarn 2005 Makedonien 2007 Egypten 2009 Grækenland 2011 Bosnien-Hercegovina 2013 Brasilien 2015 Algeriet 2017 Spanien 2019 Ungarn 2021 U.19 Qatar 2005 Bahrain 2007 Tunesien 2009 Argentina 2011 Ungarn 2013 Rusland 2015 Georgien 2017 Makedonien 2019 Grækenland 2021 Kvinder A-VM Jugoslavien 1957 Rumænien 1962 Vesttyskland 1965 Sovjetunionen 19681 Holland 1971 Jugoslavien 1973 Sovjetunionen 1975 Tjekkoslovakiet 1978 Ungarn 1982 Holland 1986 Sydkorea 1990 Norge 1993 Østrig/Ungarn 1995 Tyskland 1997 Norge/Danmark 1999 Italien 2001 Kroatien 2003 Rusland 2005 Frankrig 2007 Kina 2009 Brasilien 2011 Serbien 2013 Danmark 2015 Tyskland 2017 Japan 2019 Spanien 2021 Danmark, Norge & Sverige 2023 Tyskland & Holland 2025 Ungarn 2027 B-VM Vesttyskland 1977 Danmark 1981 Polen 1983 Vesttyskland 1985 Bulgarien 1987 Danmark 1989 Litauen 1992 C-VM Spanien 1986 Frankrig 1988 Italien 1991 U.20 Rumænien 1977 Jugoslavien 1979 Canada 1981 Frankrig 1983 Sydkorea 1985 Danmark 1987 Nigeria 1989 Frankrig 1991 Bulgarien 1993 Brasilien 1995 Elfenbenskysten 1997 Kina 1999 Ungarn 2001 Makedonien 2003 Tjekkiet 2005 Makedonien 2008 Sydkorea 2010 Tjekkiet 2012 Kroatien 2014 Rusland 2016 Ungarn 2018 Rumænien 2020 U.18 Canada 2006 Slovakiet 2008 Dominikanske Republik 2010 Montenegro 2012 Makedonien 2014 Slovakiet 2016 Polen 2018 Kina 2020 Strandhåndbold Egypten 2004 Brasilien 2006 Spanien 2008 Tyrkiet 2010 Oman 2012 Brasilien 2014 Ungarn 2016 Rusland 2018 Italien 2020 Markhåndbold Mænd Tyskland 1938 Frankrig 1948 Schweiz 1952 Vesttyskland 1955 Østrig 1959 Schweiz 1963 Østrig 1966 Kvinder Ungarn 1949 Tyskland 1956 Holland 1960 1 Slutrunden blev aflyst på grund af Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968.