Julius Mankell

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.

Julius Mankell
Personlig information
Født	8. juni 1828 Klara församling, Sverige
Død	23. februar 1897 (68 år) Jakob och Johannes församling, Sverige
Gravsted	Norra begravningsplatsen
Far	Abraham Mankell
Mor	Carolina Wilhelmina Mankell
Uddannelse og virke
Medlem af	Kungliga Krigsvetenskapsakademien
Beskæftigelse	Militærhistoriker, oversætter, militærperson, politiker
Kendte værker	Anteckningar rörande svenska regementernas historia
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Julius Mankell (født 8. juni 1828 i Stockholm, død 23. februar 1897 sammesteds) var en svensk militær forfatter og politiker.

Mankell blev 1850 underløjtnant, deltog 1863 hemmelig i de polske frihedsmænds rækker i kampen mod Rusland, blev kaptajn i regimentet 1869 og forlod 1874 krigstjenesten. Hans forfattervirksomhed, der var stor og omfattende, bevægede sig på flere områder: det rent militære, det krigshistoriske, det politisk-historiske og det rent politiske. Hans vigtigste skrifter er: Studier öfver svenska skärgårdsflottans historia, krigssätt och användande vid Sveriges forsvar (1855), Atlas öfver svenska krigshistoriens märkvärdigaste fältslag (3 hefter, 1857—59), Anteckningar rörande svenska regementers historia (1860—64, 2. udgave 1866), Anteckningar rörande finska arméns och Finlands krigshistoria (2 dele, 1870). Af hans skrifter må endvidere nævnes Fälttoget i Norge 1814 (1887) og Öfversigt af svenska krigsinrättningarnas historia (2 bind, i 1890—93).

Der blev lagt ikke ringe beslag på Mankells dygtighed i politiske hverv. Som medlem af komiteen af 1864 for søofficersuddannelsens ordning blev han en virksom befordrer af den 1866—73 bestående udsondring fra flåden af det såkaldte skærgårdsartilleri, til hvis brug han forfattede en Lärobok i skärgårdskrigskonst (1872). Som politiker var Mankell fuldt ud radikal. For sine anskuelser virkede han blandt andet som en af stifterne af de politikke foreninger Nyliberala sällskapet (1868) og Reformforeningen (1879) og som rigsdagsmand. Mankell var medlem af rigsdagens 2. kammer 1870—72 og optrådte som sådan med vidtgående forslag med hensyn til fæstningsvæsenet, hærorganisationen og skolesagen. På rigsdagen 1871 kom han ind i det særlige udvalg for forsvarssagen og 1872 i lovudvalget. 1882—90 var Mankell medlem af rigsdagens 1. Kammer samt atter 1891—96 af 2. kammer. I flere år var han statsrevisor. I hans sidste år var spørgsmålet om almindelig valgret en hovedgenstand for hans interesse.

Kilder

• Mankell, Julius i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)