Julius Heinrich Petermann

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.

Julius Heinrich Petermann
Personlig information
Født	12. august 1801 Glauchau
Død	10. juni 1876 (74 år) Bad Nauheim
Nationalitet	Tysk
Uddannelse og virke
Medlem af	Det Preussiske Videnskabsakademi, Ruslands Videnskabsakademi
Beskæftigelse	Universitetslærer, orientalist, armenolog
Fagområde	Orientalisme
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Julius Heinrich Petermann (født 12. august 1801 i Glauchau, død 10. juni 1876 i Nauheim) var en tysk orientalist.

Petermann blev 1837 ekstraordinær professor i østerlandske sprog i Berlin og senere medlem af Akademiet. Han berejste Forasien og Persien i årene 1852—55 (beskrevet i hans Reisen im Orient, 2 bind, 1860—61) og 1867—68 Palæstina og Syrien.

Hans hovedværk er: Grammatica linguæ Armeniacæ (1837); værdifulde er også de af ham med andre udgivne korte grammatikker over flere østerlandske sprog: Porta linguarum Orientalium (1840; 2. udgave 1864—72).

Efter Schwartzes død udgav Petermann dennes koptiske Pistis Sophia med latinsk oversættelse (1851); 1872 begyndte han udgivelsen af Pentateuchus Samaritanus (fuldendt af Vollers 1891). Han har også udgivet: Thesaurus s. Liber magnus, vulgo liber Adami appellatus, desuden en hebraisk grammatik efter samaritansk udtale med mere.

Kilder

• Petermann, Julius Heinrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)