Julius Evola

Julius Evola
Personlig information
FødtGiulio Cesare Andrea Evola Rediger på Wikidata
19. maj 1898 Rediger på Wikidata
Rom, Italien Rediger på Wikidata
Død11. juni 1974 (76 år) Rediger på Wikidata
Rom, Italien Rediger på Wikidata
GravstedCampo Verano Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSapienza - Università di Roma,
ITI L.Da Vinci[1] Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, forfatter, filosof, digter, bjergbestiger Rediger på Wikidata
FagområdeEsoterisme, Politisk filosofi, Historiefilosofi, metafysik, filosofi Rediger på Wikidata
Faglig interesseOkkultisme Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSicherheitsdienst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedRom Rediger på Wikidata
Kendte værkerThe Aryan Doctrine of Battle and Victory[2], Synthesis of the Doctrine of Race[3], Orientamenti[4], The Mystery of the Grail[5], The Hermetic Tradition : symbols and teachings of the royal art[6] med flere Rediger på Wikidata
BevægelseKonservativ Revolution, individualisme, fascistisk mystik, traditionalisme, nyfascisme Rediger på Wikidata
Påvirket afVilfredo Pareto, Tristan Tzara, Giambattista Vico, Benedetto Croce, Joseph de Maistre med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Julius Evolas hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Giulio Cesare Andrea "Julius" Evola (født 19. maj 1898 i Rom, død 11. juni 1974 samme sted)[7] var en italiensk filosof, politisk tænker, digter, billedkunstner, okkultist, esoteriker, metafysiker og baron[8].

Han er bedst kendt for sit arbejde inden for traditionalisme og politisk radikalisme. Evolas konservative politiske holdninger er ofte blevet karakteriseret som ekstreme. Han var en kontroversiel figur, hvis ideer har haft en betydelig indflydelse på traditionalistisk og højreorienteret tankegang[9].

Filosofi

Julius Evola var kendt for sit omfattende forfatterskab, hvor han skrev om emner som tradition, spiritualitet, politik, metafysik og kulturkritik. Han var inspireret af forskellige filosofiske traditioner, herunder buddhisme, hinduisme og vestlig esoterisme[10][8].

Evola udviklede en omfattende filosofi, der er dybt rodfæstet i traditionel metafysik, spiritualitet og aristokratisk elitisme. Han forfægtede en form for traditionalisme, der hævdede, at det moderne samfund var degenereret og havde mistet forbindelsen til de traditioner, som han mente var nødvendige for en sand menneskelig orden[11]. Han kritiserede modernitetens rationalisme, materialisme og individualisme og søgte i stedet at genskabe en samfundsorden baseret på autoritet og åndelige principper.

Evola var dybt engageret i esoteriske traditioner, som han så som vejledende for den åndelige vej[12]. Evola hyldede ideen om heroisk kamp og ære som en vej til åndelig oplysning[13]. Han mente, at den spirituelle vækst kunne opnås gennem prøvelser og modgang. Han kritiserede New Age-bevægelsen for at mangle respekt for traditionerne og for at forsømme de historiske rødder[14].

Det er vigtigt at bemærke, at Evolas filosofi var sammensat og undertiden modsætningsfyldt. Mens nogle af hans ideer deler ligheder med traditionelle filosofiske og religiøse systemer, var hans tilgang også præget af elitisme, autoritarisme og tilknytning til moderne højreorienterede tanker.

Politisk tænkning

Julius Evola's politiske tænkning var kompleks og ofte kontroversiel. Han udviklede en form for traditionel konservatisme, der adskilte sig fra både liberale, marxistiske, fascistiske og socialistiske ideologier og også fra mere moderne former for konservatisme[8].

Politisk var Evola tilknyttet forskellige højreorienterede og traditionalistiske bevægelser i det 20. århundrede[8]. Selv om han var tilhænger af autoritære og traditionelle værdier, var han ikke tilhænger af fascismen, som han tog afstand fra i flere skrifter[15][16][17]. Hans politiske ideer udgjorde snarere en form for traditionel konservatisme, der søgte at genoplive eller bevare gamle sociale og kulturelle strukturer[8]. Evola kritiserede således fascismen for at være for materialistisk og for ikke at leve op til hans idealer om en åndelig samfundsorden[18][16]. Evola havde også personlige konflikter med Mussolinis regime. Han blev for eksempel arresteret og fængslet kortvarigt i 1938 på grund af sin opposition til fascismen og hans forbindelse til en antifascistisk kreds[11].

Evola hyldede ideen om et naturligt hierarki i samfundet, hvor en åndelig og kulturel elite skulle styre samfundet. Han mente, at denne elite skulle lede samfundet baseret på deres åndelige udvikling og visdom. Evola var dybt kritisk over for demokratiet og modernitetens værdier. Han mente, at demokratiet førte til en nedbrydning af traditionelle værdier og autoritet, og at moderniteten førte til en forfladigelse af åndelig og kulturel værdi[8].

Evola kritiserede også materialismen og kapitalismen som destruktive for samfundet og den enkelte[8]. Han mente, at materialismen og kapitalismen førte til en overvægt af fokus på materielle besiddelser og økonomisk succes på bekostning af åndelige værdier[19]. Evola kritiserede også kapitalismen for den uretfærdige fordeling af ressourcer, hvor nogle få få mennesker akkumulerede store formuer på bekostning af masserne. Han mente, at dette skabte ulighed og sociale spændinger, der truede samfundets stabilitet[8].

Indflydelse

Evola's værker har haft en betydelig indflydelse på forskellige politiske, intellektuelle og kulturelle bevægelser[9][11][15]. Herunder har han påvirket mange debatter om tradition, modernitet og politik, samt bevægelser som søger åndelig udvikling gennem gamle traditioner[20].

Evolas filosofi har blandt andet haft indflydelse på højreorienterede og traditionalistiske politiske bevægelser[9][18]. Hans ideer om aristokratisk elitisme, tradition og kritik af modernitet har været inspirationskilder for flere konservative grupper[21].

Det er vigtigt at bemærke, at Evolas indflydelse ikke bliver opfattet som entydigt positiv, og hans ideer er blevet kritiseret for deres elitisme, autoritarisme og tilknytning til højreekstremisme. Selvom Evola stadig er en kontroversiel figur, har hans arbejde fortsat indflydelse inden for visse intellektuelle kredse, især inden for traditionalisme, højreorienteret politik, konservatisme og esoterisk filosofi[18][22].

Bibliografi

  • L'individuo e il divenire del mondo (1926).
  • L'uomo come potenza (1925).
  • Teoria dell'individuo assoluto (1927).
  • Imperialismo pagano (1928)
  • Fenomenologia dell'individuo assoluto (1930)
  • La tradizione ermetica (1931)
  • Maschera e volto dello spiritualismo contemporaneo: Analisi critica delle principali correnti moderne verso il sovrasensibile (1932)
  • Heidnischer Imperialismus (1933)
  • Rivolta contro il mondo moderno (1934)
  • Il Mistero del Graal e la Tradizione Ghibellina dell'Impero (1937)
  • Il mito del sangue. Genesi del Razzismo (1937)
  • Sintesi di dottrina della razza (1941)
  • Indirizzi per una educazione razziale (1941)
  • La dottrina del risveglio (1943)
  • Lo Yoga della potenza (1949)
  • Gli uomini e le rovine (1953)
  • Metafisica del sesso (1958)
  • L'operaio nel pensiero di Ernst Jünger (1960)
  • Cavalcare la tigre (1961)
  • Il cammino del cinabro (1963)
  • Il Fascismo. Saggio di una analisi critica dal punto di vista della Destra (1964)

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  6. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  7. ^ Literary Encyclopedia — Julius Evola
  8. ^ a b c d e f g h Furlong, Paul. Social and political thought of Julius Evola. Routledge, 2011.
  9. ^ a b c Stucco, Guido. "The Legacy of a European Traditionalist: Julius Evola in Perspective." The Occidental Quarterly 2.3 (2002): 21-44.
  10. ^ Evola 1949
  11. ^ a b c Evola, Julius. Men among the ruins: post-war reflections of a radical traditionalist. Simon and Schuster, 2018.
  12. ^ Hakl, Hans Thomas. "The Symbology of Hermeticism in the Work of Julius Evola." Lux in Tenebris. Brill, 2017. 334-362.
  13. ^ Evola, Julius. Metaphysics of war: Battle, victory & death in the world of tradition. Arktos, 2011.
  14. ^ Evola, Julius. Revolt Against the Modern World: Politics, Religion, and Social Order in the Kali Yuga. Simon and Schuster, 2018.
  15. ^ a b Ferraresi, Franco. "Julius Evola: Tradition, reaction, and the radical right." European Journal of Sociology/Archives Européennes de Sociologie 28.1 (1987): 107-151.
  16. ^ a b Evola, Julius. A traditionalist confronts fascism. Arktos, 2015.
  17. ^ Evola, Julius. Fascism viewed from the Right. Arktos, 2013.
  18. ^ a b c Drake, Richard. "Julius Evola and the Ideological Origins of the Radical Right in Contemporary Italy." Political Violence and Terror: Motifs and Motivations (1986): 61-89.
  19. ^ Wolff, Elisabetta Cassina. "Apolitìa and tradition in Julius Evola as reaction to Nihilism." European Review 22.2 (2014): 258-273.
  20. ^ Dreby 2023
  21. ^ Furlong, Paul. "Authoritarian conservatism after the war: Julius Evola and Europe." Collingwood and British Idealism Studies11.2 (2005): 5-26.
  22. ^ Does Steve Bannon Realize That Julius Evola Hated Christianity? - The Atlantic

Medier brugt på denne side

Evola.jpg
Baron Julius Evola , early 40s