Julius Beck

Julius Beck
Personlig information
Fulde navnJulius Eskelund Beck
Født27. april 2005 (18 år)
Danmark
PositionMidtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
AGF (på leje)
Ungdom
2007-2013Galten FS
2013-2021AGF
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2020-2021SønderjyskE3(0)
2021-Spezia0(0)
2023-AGF (leje)0(0)
Landshold
2020-2021Danmark U/164(0)
2021-2022Danmark U/1712(1)
2022-2023Danmark U/188(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 31. august 2023.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 31. august 2023

Julius Eskelund Beck (født 27. april 2005) er en dansk fodboldspiller, der spiller for AGF, hvortil han kom på leje fra italienske Spezia i sensommeren 2023. Hertil kom han i sommeren 2021 fra SønderjyskE.

Han er midtbanespiller og debuterede i Superligaen som en af de yngste spillere nogensinde.

Karriere

Sønderjyske

Beck er søn af Henrik Beck, der spillede i Haderslev FK (forløberen for Sønderjyske), og Julius Beck kom til at spille i klubben, der nu hed SønderjyskE. Her fik han superligadebut som en af de yngste spillere nogensinde, da han var 16 år og 12 dage gammel.[1] Han fik yderligere to kampe i Superligaen i samme sæson.

Spezia

Kort inden transfervinduet lukkede i sommeren 2021 kom Beck til Sønderjyskes italienske søsterklub, Spezia Calcio.[2] Her gjorde han det så godt, at han fik Serie A-debut i oktober 2022 som blot 17-årig og senere samme måned i en pokalkamp for klubben, i begge tilfælde som indskifter mod slutningen af kampen.[3]

AGF

Lige inden transfervinduet lukkede i sommeren 2023 lejede Spezia Beck ud til danske AGF for resten af sæsonen 2023-2024.[4]

Landshold

Beck har spillet flere kampe på danske ungdomslandshold, især U/17-landsholdet, hvor han har spillet 12 kampe, og U/18-landsholdet.[5]

Referencer

  1. ^ Dehn, Anders (10. maj 2021), "Søn af tidl. anfører: Det fylder meget derhjemme", Tipsbladet, hentet 1. september 2023
  2. ^ Brandt, Theis Fischer (31. august 2021), Bekræftet: SE sælger 16-årig til Spezia, bold.dk, hentet 1. september 2023
  3. ^ Sand, Nicolai (19. oktober 2023), Ung Spezia-dansker skiftet ind i sikker pokal-sejr, bold.dk, hentet 1. september 2023
  4. ^ Hjort, Alex Munk (1. september 2023), AGF henter Julius Beck hjem fra Italien, bold.dk
  5. ^ Julius Beck, dbu.dk, hentet 26. juli 2021

Eksterne henvisninger