Julie Sten-Knudsen
Julie Sten-Knudsen er en dansk digter og oversætter født i 1984. Hun er datter af maleren Nina Sten-Knudsen. Hun modtog præmiering fra Statens Kunstråd for sin debut Hjem er en retning i 2011 og for Spor efter fugle i 2017. I 2021 modtog hun Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.[1] Julie Sten-Knudsen er uddannet fra forfatterskolen Litterär gestaltning på Göteborgs Universitet og cand.mag. i litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hendes digte er oversat til svensk, engelsk, tysk, polsk og bosnisk.
Bibliografi
- Syv lag, Digte, Gutkind, 2021
- Spor efter fugle, Digte, Gyldendal, 2017
- Atlanterhavet vokser, Gyldendal, 2013
- Hjem er en retning, Gyldendal, 2011
Oversættelser
- Kairos af Andrzej Tichý, Arena, 2016
- Kapitel et af Jenny Tunedal, Arena, 2015
- Min krig, suiter af Jenny Tunedal, Basilisk, 2012
- Klangenes bog af Göran Sonnevi, Arena, 2012