Jul

Kirkeårets
liturgiske farver
 Advent
 Jul
 Stefan
 Nytårsdag
 Helligtrekonger
 Fasten
 Mar. Beb.
 Palmesøndag
 Skærtorsdag
 Langfredag
 Påske
 Store bededag
 Kr. Him.
 Pinse
 Trinitatis
 Trinitatis-tiden
 Allehelgen
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer.
Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes lares.
For alternative betydninger, se Jul (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jul)

Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.[1] Datoen er traditionelt fastsat til den 25. december,[2] som er en helligdag. Selve navnet jul stammer fra den førkristne festperiode.[3]

I Danmark påbegynder den evangelisk-lutherske kirke fejringen af jul aftenen før juledag (juleaften, den 24. december). Liturgisk er juledag (den 25. december) højtid, hvilket vil sige, at fejringen begynder med 1. vesper (der er en bøn der bruges i den katolske kirke), der bedes den 24. december sidst på eftermiddagen, og fortsætter selve juledag. Vesper bruges ikke i de protestantiske kirker.

Juletiden (i folkelig forstand) omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften (23. december) til 2. juledag (26. december). Forud for julen er advent, som er en stille forberedelsestid, som starter fire søndage før jul. Liturgisk er juletiden fra den 24. om aftenen til helligtrekongersdag den 6. januar (epifani) eller til Herrens dåb.

Katolikker fejrer Jesu fødsel den 25. december.[4] Liturgisk begynder dagen den 24. om aftenen (1. vesper) og fejres med midnatsmesser [5] og højmesse juledag.[6] I den Koptiske kirke, Ortodokse kirke og den armenske kirke fejres julen 6. januar.

Fra de tidligste skriftlige vidnesbyrd beskrives julefejringen med udtrykket at "drikke jul", der stammer fra førkristen tid. Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store mængder mad og mjød. Som et led i indførslen af kristendommen i Norden, lod kirken hedningene beholde deres æde- og drikkegilde, men overtalte dem til at drikke for Jesusbarnet i stedet for Odin og Thor.[7][8][9]

Etymologi

Ordet jul stammer fra det hedenske jól eller jólablót (da det drejede sig om et blot). Det kan dreje sig om et proto-germansk ord, jehwlą (= fejring).[10] I det førkristne Skandinavien fejredes midvinteren med store mængder sul, øl og mjød.[11] Festerne hed jól (oldnordisk), Yule (engelsk), juovla (samisk) og joulu (finsk). Det er til tider blevet forslået, at ordet er beslægtet med "hjul", på baggrund af magen lyd. Sproghistorisk forskning indikerer dog, at ordene ikke er beslægtede, og at "jul" stammer fra en indoeuropæisk rod, betydende "vittighed" og/eller "leg".[12] I Haraldskvadet fra omkring år 900 taler hirdskjalden Torbjørn Hornkløve i strofe seks da også om, at "ude (på havet) vil han (kong Harald) drikke jul...og tage Frejs leg op".[10]

Juhla er måske afledt af det latinske joculus, der betyder "fest". Det er blevet diskuteret, om det engelske ord jolly (= glad, munter) oprindeligt er afledt af oldnordisk jól,[13] og ligeså fransk joli (= kønt, rart); men det latinske ord gaudere (= at glæde sig) regnes som et mere sandsynligt ophav til begge.[14]

Historie

Det er usikkert, hvornår Jesus blev født. Clemens af Alexandria skrev i Stromata 1:21, at fra Jesu fødsel og frem til kejser Commodus' død 31. december i år 192, gik der 194 år, en måned og 13 dage. Ved brug af den romerske kalender lander man på 18. november år 3 f.Kr. Clemens' oplysning bekræftes ikke af nogen anden kilde. Har han benyttet den egyptiske kalender, der ikke medtog skudår, og man tæller baglæns fra Commodus' død med 365 dage hvert år, en måned på 30 dage og dertil 13 dage, får man datoen 6. januar i år 2 f.Kr. [15] Et anonymt dokument, der menes at være skrevet i Nordafrika omkring år 243, fastsatte Jesu fødselsdag til 28. marts.[16]

Midvintersblot, vægmaleri af Carl Larsson i Nationalmuseets trappehal i Stockholm.

Julen har en lang historie, der strækker sig tilbage til en fællesgermansk fortid.[17] Den ældste bevarede norrøne omtale af julen findes i en hyldest af Harald Hårfager, digtet af Torbjørn Hornkløve og med en skildring af slaget i Hafrsfjord.[18]

Allerede i det 4. århundrede optræder ordet "jul" i det gotiske sprog i navnet på en måned, fruma jiuleis.[19] Også angelsakserne fejrede jul, kaldet geola (senere yule), hvilket ligesom hos goterne også var navnet på en måned.[19] Julen var en midvinterfest, hvor folk bad om solens genkomst og om frugtbarhed i det nye år.[20] Mange traditioner fra den nutidige jul har deres rødder i den førkristne fest, såsom julegildet,[17] alkoholindtagelsen,[21] julegaver,[17] samt muligvis nytårsforsætter. Sidstnævnte viser sig i form af Sonargölteren, et vildsvin, der blev ofret hver jul.[22] Folk lagde hånden på vildsvindets børste og aflagde ed.[23]

Den romerske kejser Aurelian genindførte fejringen af guddommen Sol Invictus i år 274, således at fejringen kom til foregå hvert år den 25. december.[24] Fejringen af guddommen Sol Invictus blev inspiration for de kristne, hvor de i 300-tallet e.Kr. begyndte at fejre deres guddoms fødselsdag, Jesu fødselsdag, den 25. december.[25]

Da kristendommen blev udbredt til det nordlige Europa, lå festen således nogenlunde, hvor vinterens kulmination i forvejen blev fejret.[26] Nogle forskere mener, at dette foregik i januar, mens andre forskere mener, at dette var den 25. december, omkring solhverv.[26] Den nye kristne elite ønskede i begyndelsen at ændre festens navn til Kristmesse (jævnfør engelsk Christmas), men i størstedelen af Europa lykkedes det aldrig for det nye navn at trænge igennem blandt befolkningen.[27][28]

I Danmark fejrer den evangelisk-lutherske kirke juleaften, den 24. december, mens den katolske kirke i Danmark fejrer Jesu fødsel den 25. december. Internationalt fejres Jesu fødselsdag den 25. december.[2][4]

Symbolik

Juletræ

Uddybende Uddybende artikel: Juletræ
Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod.

Juletræet har sin oprindelse i Tyskland, hvor de første lokale historier om juletræer dukker op i løbet af 1500-tallet fra byer som Bern, Freiburg og Strasbourg.[29] Juletræets oprindelse er af nogle forskere blevet knyttet til hellige træer i den førkristne periode, heriblandt Verdenstræet, men dette er usikkert.[30] Det moderne juletræ har som sagt sin oprindelse i Tyskland, hvor dets forgængere blev brugt som rekvisitter i skuespil for at repræsentere et "paradistræ".[31] Fra det vestlige Tyskland spredte juletræet sig på kort tid rundt i den vestlige verden, og i 1808 blev det først dokumenterede juletræ sat op på Holsteinborg Gods.[32]

Juletræspynt

Først i 1900-tallet blev det almindeligt at fæste en juletræsstjerne i toppen; den symboliserer Betlehemsstjernen. Øverst i træet benyttede man i stedet en engel, et lys eller et spir, mens stjerner blev hængt på grenene.[33] I Danmark og Norge pyntes træet også med landets flag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symboliserer, at julen er hjerternes fest.[34]

Julemanden

Uddybende Uddybende artikel: Julemanden

Julemanden er en mystisk figur i julemytologien, skabt på baggrund af mange indflydelser. En af de primære og mest ofte nævnte er den kristen helgen, Sankt Nicolaus.[34] Sankt Nicolaus levede i byen Myra i Anatolien (nuværende Tyrkiet) mellem det 3. og 4. århundrede. Sankt Nicolaus var kendt som en gavmild mand og en gavegiver, der bl.a. gav tre poser guld til en forgældet far, således at han kunne betale sine døtres medgift og de ikke behøvede at blive prostituerede.[35] I middelalderen begyndte mange lande at fejre en helligdag i hans navn d. 6. december, hvor man blandt andet uddelte gaver.[35]

Sankt Nicolaus var dog overvejende en Syd- og Centraleuropæisk tradition, og blev aldrig kendt som gavegiver i Norden. I stedet blev han blandet med flere skikkelser fra den lokale folketro, der derefter dannede grundlaget for de nordiske juletraditioner.[36] Julenissen er et eksempel på dette, et andet er Julebukken.[37] Det formodes ofte, at julegavetraditionen stammer udelukkende fra Sankt Nicolaus, men dette er tvivlsomt, da norrønne kilder nævner konceptet af julegaver ('jólagjafir') helt tilbage til Vikingetidens slut.[17] Flere af julemandens træk kan angiveligvis spores tilbage til guden Odin, der var særligt forbundet med midvinter og julen.[38] Dette inkluderer julemandens kappe, lange hvide skæg og hætte, der alle er karakteristiske træk af den gamle Julemand.[39] Også julemandens natrytteri (på en hest i den oprindelige tradition, senere rensdyr importeret fra Amerika[40]) jævnfører Odins hest Sleipner, hvorpå han red gennem luften.[38] At Odin skulle være forbundet med julen fremgår også af, at han var kendt som Jólnir[19] og Jauloherra[41], begge betydende noget i retningen af "Julens Herre". Et andet af Odins julerelaterede navne var Jólfaðr[42], der muligvis er videreført i et af julemandens ældre navne, Julefader.[43]

Julenissen

Uddybende Uddybende artikel: Julenisse

Julenissen er et dansk fænomen,[44] der stammer fra romantikken i 1800-tallet, med rødder i troen på et overnaturligt væsen, fx en vætte.[34]

Bibelcitater

Den kristne jul er fejringen af Jesu fødsel. I forbindelse med Jesu fødsel fremgår det af Bibelen, hvad formålet var med, at Gud sendte Jesus: "Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den Enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham".[45]

Juletraditioner

Uddybende Uddybende artikel: Juletraditioner

Juletraditionerne varierer fra land til land og fra familie til familie.

Danmark

Udvalgte traditioner er f.eks. krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortælling om julemanden, ophæng af kravlenisser, og julekort til venner og familie med ønsker om "glædelig jul og godt nytår".

Julemåneden

Julegaver under juletræet.

December kaldes også julemåneden med eksempler på følgende traditioner:

Lillejuleaften 23. december

Udvalgte eksempler på traditioner:

Juleaftensdag 24. december

Julemiddag.

Juleaftensdag er ikke en officiel helligdag.

Dagen kan gå med at forberede juleaften, hvor aktiviteter kan være:

Juleaften

I Danmark kan juleaften holdes med følgende traditioner:

Juledag 25. december

Familien Brøndum samlet om bordet på juledag 1900 (Michael Ancher/Skagens Kunstmuseum).[47]
Lande, hvor juledag IKKE er en officiel helligdag, er markeret med brun farve.

Juledag er en af verdens mest udbredte helligdage.

Anden juledag 26. december

Anden juledag (Sankt Stefans dag) holdes der ofte julefrokost. I England kaldes dagen Boxing Day.

Tredje juledag

Tredje juledag blev afskaffet som helligdag i 1770.

Fjerde juledag

I norrøn tid hed 28. december "børnedagen" eller "de uskyldige børns dag", til minde om barnemordet i Betlehem.[48] Den dag skulle børnene få noget godt at spise, gå på besøg til hinanden og lave grin med de voksne.

Juletræsfest

Juletræsfester afholdes i dagene op til jul eller i ugen mellem jul og nytår på mange arbejdspladser, i forsamlingshuse, lokal- og idrætsforeninger mv. Faste indslag er besøg af julemanden, uddeling af godteposer, dans om juletræet, diverse sanglege.

Internationalt

Storbritannien

I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne pakkes ud julemorgen (juledags morgen). Ofte er de at finde i ophængte strømper.

Frankrig

I Frankrig er julemiddagen meget egnsbestemt: de fleste får laks og østers, hvorimod pariserne er gået tilbage til marineret andebryst. Mange sværger til paté med gåselever, foie gras. Under navnet le Reveillon indtages julemiddagen ofte efter midnatsmessen.[49]

Referencer

  1. ^ jul | Gyldendal - Den Store Danske
  2. ^ a b "Juledag". folkekirken.dk. 2015. Hentet 2015-03-20.
  3. ^ Danmarkshistorien.dk | Hentet 06/12/18
  4. ^ a b Den katolske kirke i Danmark - kirkeåret. Hentet den 26. december 2014.
  5. ^ catholic365.com: Pope St Telesphorus Citat: "...Telesphorus is said to have begun the tradition of midnight Mass at Christmas, which is not likely because the first celebration is not mentioned until Clement of Alexandria in about 200..."
  6. ^ aquinasandmore.com: The Tradition of Midnight Mass Arkiveret 1. december 2017 hos Wayback Machine Citat: "...The celebration of Epiphany on January 6 had previously been the major Christmas-like celebration, but once December 25 became the widely agreed-upon date of Christmas the celebrations moved to that date as well..."
  7. ^ Julen er en hedensk drukfest, videnskab.dk Hentet 05-12-2016
  8. ^ Jul, fra hendenske skikke til kristen højtid, Religion.dk Hentet 05-12-2016
  9. ^ Jule i vikingetiden og den tidlige middelalder, danmarkshistorien.dk Hentet 05-12-2016
  10. ^ a b jul – Store norske leksikon
  11. ^ Julen er en hedensk drukfest fra vikingetiden
  12. ^ Wiktionary.org | Hentet 06/12/18
  13. ^ Wiktionary.org | Hentet 06/12/18
  14. ^ https://www.etymonline.com/word/jolly
  15. ^ "When Was Jesus Born? Clement of Alexandria « Dr. Platypus". Arkiveret fra originalen 3. januar 2019. Hentet 3. januar 2019.
  16. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. januar 2019. Hentet 3. januar 2019.
  17. ^ a b c d "Jul i vikingetiden og den tidlige middelalder". Danmarkshistorien.dk | Hentet 06/12/18
  18. ^ [1] dansk oversættelse nederst
  19. ^ a b c Simek (2007:379)
  20. ^ "jul". Store Norske Leksikon | Hentet 06/12/18
  21. ^ Hollander (2007:106)
  22. ^ Raudvere, Catharina og Schødt, Peter Jens: More than Mythology, Nordic Academic Press, 2012, s. 74.
  23. ^ Saga Heiðreks konungs ins vitra, kapitel 10 fra Heimskringla.no
  24. ^ Tim Jensen, lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet. Video, se tid 1:02
  25. ^ Tim Jensen, lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet. Video, se tid 1:14
  26. ^ a b Tim Jensen, lektor og religionsforsker ved Syddansk Universitet. Video, se tid 1:30
  27. ^ Videnskaben.dk
  28. ^ Danmarkshistorien.dk
  29. ^ juletræets historie - Dansk Skovforening. Hentet den 19. december 2014.
  30. ^ "BBC Religion & Ethics – Did the Romans invent Christmas?". BBC Religion & Ethics. 17/12/12. Opbevaret fra den oprindelige 07/12/16 | Hentet 14/09/16
  31. ^ "Christmas tree". Encyclopædia Britannica. | Hentet 06/12/18
  32. ^ "Juletræets historie". historie-online.dk | Hentet 06/12/18
  33. ^ [2] Grethe Brandsø: "Pynt med indhold", Drammens Tidende, 27, december 2009
  34. ^ a b c Finn Stefansson (2009) Symbolleksikon. Side 220. ISBN 978-87-02-06002-7
  35. ^ a b "From St. Nicholas to Santa Claus: the surprising origins of Kris Kringle". National Geographic. Udgivet 06/12/16 | Hentet 06/12/18
  36. ^ "julenissen". Store Norske Leksikon. | Hentet 06/12/18
  37. ^ Schager, Karin. Julbocken i folktro och jultradition, Rabén & Sjögren, 1989.
  38. ^ a b Ellis-Davidson, Hilda Roderick. 1964. Gods and Myths of Northern Europe. s. 148.
  39. ^ Baker, Margaret. Discovering Christmas Customs and Folklore: A Guide to Seasonal Rites Throughout the World. Osprey Publishing. 1962. s. 62.
  40. ^ "How did Santa’s reindeer get their names?" Oxford Dictionaries Arkiveret 6. december 2018 hos Wayback Machine | Hentet 06/12/18
  41. ^ Price, Neil S. The Viking Way: Religion and War in Late Iron Age Scandinavia. 2002. s. 246.
  42. ^ Guðbrandur Vigfússon (1874:326).
  43. ^ "Julefader". Supplement til ODS, 1992-2005. | Hentet 06/12/18
  44. ^ https://videnskab.dk/kultur-samfund/1800-tallets-borgerskab-skabte-julenissen Videnskab.dk Set den 13. januar 2019.
  45. ^ "Bibelen Online - Det Nye Testamente, Første Johannesbrev, Kapitel 4,9. Hentet den 26. december 2015". Arkiveret fra originalen 27. december 2015. Hentet 26. december 2015.
  46. ^ Lillejuleaften er en folkelig og travl dag | Kristendom.dk
  47. ^ Skagens Museum - Michael Ancher. Hentet den 26. december 2015.
  48. ^ primstav – Store norske leksikon
  49. ^ Ten dishes that make a French Christmas feast - The Local

Se også

Religion

Tradition

Julepynt/tradition

Julemad/juleslik/juledrik

Julemad på Frilandsmuseet.

Øvrigt

Eksterne henvisninger

Wikiquote har citater relateret til:
Søsterprojekter med yderligere information:


Medier brugt på denne side

Map of Countries that do not recognize Christmas as Public Holiday.svg
Forfatter/Opretter: Nanib and other uploaders of Map of Countries that do not recognize Christmas as Public Holiday.png, SVG conversion by Skriplerio, Licens: CC0
Map of countries that do not recognize Christmas on December 25 or January 7 as a public holiday.
  • Taiwan: December 25 is observed in Taiwan as the Constitution Day, but is not an official holiday observed by civil servants of the central government. Some sectors of the workforce may have time off. It is not designated for Christmas, but for the anniversary of the 1947 ROC Constitution.
  • Pakistan: December 25 is a public holiday in Pakistan, but is not designated for Christmas, but for the birthday of Muhammad Ali Jinnah, the founder of Pakistan.
AnkerTiedemann Julemarked -2810-29.jpg
Forfatter/Opretter: Anker Tiedemann, Nationalmuseet, Licens: CC BY 3.0
Julemad på Frilandsmuseet
Julemiddag.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Juletræet.jpg
Forfatter/Opretter: Malene Thyssen, Licens: CC BY-SA 3.0
Et dansk juletræ med levende lys og hjemmelavede juledekorationer som røde hjerter, hvide papirs-snekrystaller, en gylden stjerne i toppen og med alle gaverne pakket under træet.
Midvinterblot (Carl Larsson) - Nationalmuseum - 32534.tif
The painting shows a naked man with his head held high standing on a gilded sleigh drawn by four strong men, two pulling and two pushing. A one-eyed priest is shown in the centre of the picture with the hammer of the pagan God Thor raised above his head. In front of the priest, with his back to us, is the executioner wearing a red cloak. His head is bowed. The knife he is holding is hidden from the victim on the sleigh but we realize that, at any moment, he will drive it into the exposed chest of the naked man. The venue that Carl Larsson has created for the sacrifice is the pagan temple in Gamla Uppsala. The royal victim is the mystical King Domald and the story is taken from the famous Old Norse Prose Edda written in Iceland by Snorre Sturlasson early in the 13th century. Snorre claims that Domald was sacrificed in order to appease the gods and to bring to an end several years of failed harvests. There is no other evidence that Domald ever existed.

When Carl Larsson had completed his painting showing Gustav Vasa's entry into Stockholm there was just one wall panel left empty at the museum. It is not surprising that Carl Larsson also wanted to fill it. And without the museum commissioning a painting or organizing a competition, Carl Larsson submitted a design of his own in 1911. As a contrast to midsummer which was portrayed in the Gustav Vasa panel he chose as his subject a Midwinter Sacrifice from Viking times. And as a complement to the royal triumph of Gustav Vasa he proposed a picture of a king being sacrificed for the good of his people.

The sketch gave rise to vociferous criticism when it was exhibited at the Nationalmuseum in 1911. Experts accused Carl Larsson of mixing together items from different periods of history. His vision was historically incorrect. Added to which, historical painting, such as the proposed Midwinter Sacrifice, had become less fashionable.

As opposition to his proposed painting grew, so did Carl Larsson's determination to carry out the project. As the most celebrated painter in Sweden he invested all his artistic prestige and he completed the vast painting at his own expense. The 80m2 canvas was temporarily hung in the museum in 1915. But after much debate all the way up to cabinet level, the painting was refused. It was taken down and, following the death of Carl Larsson in 1919, was shown at the Museum of Sketches in Lund for almost 40 years.

In 1983 the Midwinter Sacrifice was shown in Stockholm for the first time since 1915. It was borrowed for an exhibition on myths at the Museum of National Antiquities. Following this exhibition the painting was sold by the heirs of Carl Larsson to a Swedish art dealer. The Nationalmuseum refused an opportunity of buying the painting. The Museum of National Antiquities was interested in acquiring it but could not afford the price. A national collection to purchase the Midwinter Sacrifice was discussed but came to nothing. At the same time there was lively discussion in the press as to whether the painting ought to hang in the Nationalmuseum or not. Some people claimed that it did not have the artistic quality that one could demand of a work hung in the Nationalmuseum. Nor was the Old Norse subject matter relevant to the Nationalmuseum in that the historical collections had been removed in the 1930s to form the Museum of National Antiquities. In 1987 the Midwinter Sacrifice was sold at auction in London. It was acquired by a Japanese collector who greatly admired the painting. It was generally assumed that Sweden had now lost the painting.

But when the Nationalmuseum celebrated its bicentenary in 1992 with a major Carl Larsson exhibition, the Midwinter Sacrifice was borrowed from its Japanese owner. It was displayed in the entrance hall for the first time since 1915. Three-hundred thousand visitors saw the exhibition and a majority of them were positive towards the Midwinter Sacrifice. In 1997, after lengthy negotiations and thanks to generous financial help from private donors and foundations the Nationalmuseum was able to purchase Carl Larsson's Midwinter Sacrifice.
Nisse1.jpg
Forfatter/Opretter: Du kan vælge den licens du foretrækker., Licens: CC BY-SA 3.0
Julenisse. Denne lavede jeg selv i saltdej, lidt stof og et par minitræsko.
Gifts xmas.jpg
Forfatter/Opretter: Kelvin Kay, en:user:kkmd, Licens: CC BY-SA 3.0
Christmas gifts.
Golden Christian Cross.svg
Forfatter/Opretter: Skriplerio, Licens: CC0
It is created in Inkscape, in A4 size (approximately letter size).