Julemødet 1888

3.00 kr. frimærke

3.20 kr. frimærke

12.00 kr. frimærke

Den 22. december 1888 stod der i Færøernes dengang eneste avis, Dimmalætting, denne korte notits:

Invitationen, der var underskrevet af 9 fremstående færinger, var indledningen til en ny æra i det færøske folks historie – med den starter den nationale bevægelse.

En stor skare samledes i lagtingshuset denne mørke, regnfulde eftermiddag med storm og dårligt føre. Der blev holdt taler, diskuteret og sunget færøske sange. Størst indtryk på forsamlingen gjorde det, da lyrikeren Rasmus Effersøe citerede en stridshymne digtet til lejligheden af den unge Joannes Patursson. Det lange digts budskab præsenteres al­lerede i første strofe:

Nu er tiden kommet;

hvor vi i samdrægtighed

må tage hinanden i hånden

og arbejde for vort modersmål.

Det er folkets pligt både over for sig selv oe forfædrene at redde og pleje den mest dyrebare kulturarv af alle — sproget. Men modersmålet er nu så ydmyget i sit eget land, at det ikke kan reddes uden hele folkets indsats og vilje.

Resolutionen

Mødet endte med vedtagelse af en resolu­tion i 6 punkter:

1. Færøsk sprog skal være tilladt som undervisnings­sprog i skolen, så snart tilstrækkelig mange færøsksprogede skolebøger er lavet.
2. I histo­rieundervisningen skal vægten lægges på Færøernes historie.
3. Dansk udenadslære i kristendomskundskab skal afskaffes, i stedet skal det læste gengives på færøsk.
4. Det skal være præsterne tilladt at bruge færøsk sprog i og udenfor kirken.
5. Fær­øsk sprog skal indføres i alle offentlige forhold.
6. Det sidste punkt går ud på, at der skal arbejdes frem imod at etablere en færøsk folkehøjskole.

Føroyingafelag

Det dårlige vejr havde hindret mange i at rejse til Torshavn fra fjerne bygder – derfor blev der indkaldt til et nyt møde 6. januar 1889, hvor Føroyingafelag (Den Fær­øske Forening) – blev stiftet med følgende principprogram:

1. At det færøske sprog skal genvinde sin ære og værdighed,
2. At færinger må holde sammen og udvikle sig på alle områder, så de kan klare sig selv.

Frimærker

3 af indbydernes portrætter er placeret nederst på hvert frimærke.

• 300 oyru: Notitsen i Dimmalætting 22.12.1888.
• 320 oyru: Et resultat af den nationale bevægelse var folkemøderne, som arran­geredes om sommeren, gerne på natur­skønne steder, mellem fjeldene. I denne tegning fra et folkemøde i 1908 har dig­teren og tegneren William Heinesen fanget den særlige feststemning, som kende­tegnede disse folkestævner op til 2. ver­denskrig.
• 1200 oyru: Teksten viser det første af 19 vers i Jóannes Paturssons kampdigt.

Kilder

• Postverk Føroya Arkiveret 7. februar 2006 hos Wayback Machine
• Nú er tann stundin komin til handa Arkiveret 17. juli 2007 hos Wayback Machine