Julebæk

Maleren Harald Trolle besøgte stranden ved Julebæk i anden halvdel af 1800-tallet.

Julebæk er et mindre kystområde på Sjællands nordkyst mellem Helsingør og Hellebæk, lige hvor bækken fra den vanddrevne Hammermøllen i Hellebæk løber ud i stranden. Stedet er lokalt kendt som en tidligere god badestrand. Ved strandvejen i udkanten af Teglstrup Hegn ligger restaurationen Julebækhuset, og oppe på kystskrænten ligger den tidligere Hjemmeværns-politiskole, der i 1995 blev solgt til Tvind.

Hvor Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen kører gennem Teglstrup Hegn lå et nu nedlagt trinbræt – Julebæk, hvorfra der var 5-10 minutters gang gennem skoven til badestranden.

Julebæk er nævnt i et digt om Julemanden Julle i en ABC af Halfdan Rasmussen, der boede i dette hjørne af Sjælland og af og til brugte lokale stednavne i sine digte.

Julebæk Fyr er en lille bygning på strandsiden af strandvejen. Det er et såkaldt vinkelfyr og grundet Øresunds ringe bredde, har det ikke været nødvendigt at hæve fyret væsentligt over havoverfladen. Fyret er opført i 1925. Koordinater: 56°03′48″N 12°34′04″Ø / 56.0632°N 12.5679°Ø / 56.0632; 12.5679

Medier brugt på denne side

Harald Trolle - Talrige personer på stranden ved Julebæk.png
Julebæk, near Helsingør, used to be a popular beach resort.