Judy Cornwell

Judy Cornwell
Personlig information
Fulde navnJudy Valerie Cornwell
Født22. februar 1940 (83 år)
Hammersmith, London, England
ÆgtefælleJohn Kelsall Parry (g. 1960)
Aktive år1959-nu
RollerDaisy
Eksterne henvisninger
judycornwell.com

Judy Valerie Cornwell (født 22. februar 1940) er en engelsk skuespillerinde, som nok mest er kendt som Daisy i den engelske tv-serie Fint skal det være.

Biografi

Cornwells far tjente i RAF, og hun voksede op i England, hvor hun gik på en klosterskole, inden hendes familie emigrerede til Australien. Hun har skrevet om sine barndomsoplevelser i selvbiografi Adventures of a Jelly Baby. Hun vendte tilbage til Storbritannien, hvor hun blev professionel danser og komiker. I sine teenageår havde hun engagement som danser og komiker mellem nøgendanserne på Windmill Theatre, inden hun blev uddannet skuespiller. Hendes lange karriere omfatter roller i radioen i The Navy Lark, i det kontroversielle stykke Oh! What a Lovely War, egen tv-komedieserie Moody og Pegg og flere sæsoner med The Royal Shakespeare Company.

Film Og TV

Cornwells filmroller omfatter bl.a. Mrs. Claus i filmen Santa Claus: The Movie. På tv har hun optrådt i Dixon of Dock Green, Cakes and Ale, Bergerac, Doctor Who, flere episoder af Farrington of the F.O., The Famous Five, The Bill, Små og store synder, Miss Marple og Kriminalkommissær Barnaby. Hun har også optrådt i radioen som Wren Cornwell i The Navy Lark. Judy har også optrådt i BBC-sæbeoperaen EastEnders som Queenie Trott, den onde tyranniske mor til den elskelige taber Heather Trott. Hun er dog nok bedst kendt rollen som den elskelige arbejderklassehusmor Daisy i tv-serien Fint skal det være fra 1990-1995.

offentliggjorte værker

Cornwell har udgivet en række bøger, herunder sin selvbiografi Adventure of a Jelly Baby (udgivet 2005), og flere romaner, herunder Cow and Cow Parsley i 1985, Fishcakes at the Ritz i 1989, The Seventh Sunrise i 1994 og Fear and Favour i 1996.

Privatliv

Cornwell blev gift med John Kelsall Parry den 18. december 1960, og de har et barn. Hendes bedstemor var music hall-sangeren Sarah Bonner.

Roller på TV

ÅrTitelRolle
1974Moody and PeggDaphne Pegg
1976Cakes and AleRosie
1980–1981The Good Companions,
1983Jane EyreMrs. Reed
1985There Comes a TimeVanessa James
1987Doctor Who, "Paradise Towers"Maddy
1987Dorothy L. Sayers Mysteries, "Strong Poison"Miss Booth
1990–1995Fint skal det væreDaisy
1992Nice TownAunt Peggy
1996Famous Five, "Five on a Hike Together"Mrs. Baker
1998The Life and Crimes of William PalmerMrs. Palmer
2007, 2008EastEndersQueenie Trott

Filmroller

ÅrTitelRolle
1967Two for the RoadPat
1967Jules Verne's Rocket to the MoonLady Electra
1968The Wild RacersPippy
1970Brotherly LoveRosie
1970Stormfulde højderNelly Dean
1970Every Home Should Have OneLiz Brown
1971Whoever Slew Auntie Roo?Clarine
1985Santa Claus: The MovieAnya
1987Cry FreedomReceptionist
1995PersuasionMrs. Musgrove

Eksterne henvisninger