Juan Carlos af Spanien

Juan Carlos
Kong Juan Carlos i 2003
Konge af Spanien
Regerede	22. november 1975 – 19. juni 2014 (38 år og 209 dage)
Forgænger	Alfons 13. (som konge) Francisco Franco (som diktator)
Efterfølger	Felipe 6.
Ægtefælle	Sofia af Grækenland (g. 1962)
Børn	Elena af Spanien Cristina af Spanien Felipe 6. af Spanien
Fulde navn	Juan Carlos Alfonso Víctor María de Borbón y Borbón-Dos Sicilias
Hus	Huset Bourbon
Far	Juan, Greve af Barcelona
Mor	Maria de las Mercedes af Bourbon-Begge Sicilier
Født	5. januar 1938 (87 år) Rom, Italien
Signatur
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Ridder af Elefantordenen 1980

Juan Carlos I^[a] (Juan Carlos Alfonso Víctor María de Borbón y Borbón-Dos Sicilias; født 5. januar 1938) var konge af Spanien fra 1975 til 2014.^[1]

Juan Carlos er sønnesøn af Alfonso 13., der forlod Spanien ved udråbelsen af den anden spanske republik i 1931. Han blev født i Rom, hvor den spanske kongefamilie levede i eksil. Efter Francisco Francos sejr i den spanske borgerkrig (1936–1939) blev Spanien et fascistisk diktatur, og selv om Alfonso 13. havde støttet fascisterne fra starten i håbet om at kunne få sin krone tilbage, forblev kongefamilien i eksil. Efter aftale med Francisco Franco kom Juan Carlos i 1948 til Spanien, hvor han fra 1955 gennemgik en militæruddannelse og studerede filosofi, politik og økonomi. Franco havde i 1947 proklameret, at Spanien var et monarki, men at landet var uden en monark. I 1969 blev Juan Carlos blandt flere emner udnævnt til Francos arvtager, og efter Francos død blev han i 1975 udråbt til konge.

Det blev forventet, at han ville fortsætte i samme stil som Francisco Franco, men kort efter han satte sig på tronen igangsatte han reformer, der skulle demontere Francos regime og begyndte Spaniens overgang til demokrati. Dette ledte til godkendelsen af Spaniens grundlov ved en folkeafstemning i 1978, der genetablerede det konstitutionelle monarki. I 1981 spillede Juan Carlos en stor rolle i at forhindre et kup der forsøgte at få Spanien tilbage til den Francistiske regering i kongens navn. Han er blevet hyldet for sin rolle i Spaniens overgang til demokrati, og i 2008 blev han betragtet som den mest populære leder i Iberoamerika.^[2]

Kongen og monarkiets omdømme begyndte at blive dårligt efter kontroverser om hans familie begyndte at komme frem, og det blev yderligere forværret i forbindelse med en elefantjagt, som han havde deltaget i på et tidspunkt, hvor landet var i økonomisk krise.^[3] I 2014 meddelte Juan Carlos, at han havde besluttet at abdicere og overlod tronen til sin søn Felipe, der blev indsat som Kong Felipe 6.^[4] Han angav personlige årsager som årsagen. Siden august 2020 har Juan Carlos levet i selvvalgt eksil fra Spanien, som følge af beskyldninger om hans upassende forbindelse til handelsaftaler med Saudi Arabien.^[5][6]

Juan Carlos' farfar var den spanske konge Alfonso 13., der uden at abdicere havde forladt Spanien i forbindelse med udråbelsen af den anden spanske republik i 1931. Den spanske kongefamilie havde herefter levet i eksil i Rom, hvor Juan Carlos blev født den 5. januar 1938(1938-01-05) som søn af Alfonso 13.'s søn Juan de Borbón y Battenberg, greve af Barcelona og Maria de las Mercedes af Bourbon-Begge Sicilier.^[7] Kort efter han blev født, flyttede hans forældre til Villa Gloria, et fire-etagers hus i det elegante kvarter Parioli i Rom. Han blev døbt den 26. januar 1938 i Malteserordenens kapel i Rom af kardinal Eugenio Pacelli, den senere pave Pius 12., med navnene Juan Carlos Alfonso Víctor María de Borbón. I familien var han kendt som Juanito eller Don Juanito for at adskille ham fra sin far. Hans bedstemor, dronning Victoria Eugenia, var gudmor, og hans morfar, prins Carlo Tancredo af Bourbon-Begge Sicilier, var gudfar.

Efter Francisco Francos sejr i den spanske borgerkrig blev Spanien et fascistisk diktatur. Selv om Alfonso 13. havde støttet fascisterne fra starten i håbet om at kunne få sin krone tilbage, forblev kongefamilien i eksil. I 1942 flyttede familien til den schweiziske by Lausanne, hvor den forblev indtil 1946, og hvor Juan Carlos gik på den prestigefyldte Le Rosey-skole. I 1946 flyttede familien til byen Estoril i nærheden af Lissabon i Portugal.^[7]

På et møde afholdt den 25. august 1948 ombord på yachten Azor i Biscayabugten blev det aftalt mellem Francisco Franco og greven af Barcelona, at Juan Carlos skulle opdrages i Spanien. I 1948 rejste den 10 år gamle Juan Carlos derfor til Spanien, hvor han ankom den 9. november. Det var første gang, han satte sine fødder på spansk jord. Fra 1955 gennemgik han en militæruddannelse og studerede filosofi, politik og økonomi.

Den 14. maj 1962 giftede han sig i Athen med prinsesse Sofia af Grækenland, der var den ældste datter af kong Paul 1. og dronning Frederika af Grækenland. Efter deres bryllupsrejse flyttede prinseparret ind i Zarzuela-paladset i udkanten af Madrid. I årene efter fik de tre børn: Infanta Elena i 1963, Infanta Cristina i 1965 og Infant Felipe i 1968.^[7]

Franco havde i 1947 proklameret, at Spanien var et monarki, men landet var uden en udpeget monark indtil 1969, da Juan Carlos blandt flere emner blev udnævnt til prins. Under Francos sygdom i 1974 og 1975 var han statschef, og efter Francos død blev han i 1975 udråbt til konge.

Selv om Juan Carlos i 1969 havde sværget på Francobevægelsens principper, brød han i praksis ret hurtigt med den autoritære stat og var sammen med statsminister Adolfo Suárez fra 1976 den drivende kraft i omformningen af Spanien til et moderne demokrati. Ved forfatningen af 1978 blev Spanien igen et konstitutionelt monarki. Hans holdning under det mislykkede kupforsøg i 1981 viste, at han forsvarede det nye demokrati, og det gav ham en autoritet langt ud over forfatningens ordlyd. Udenrigspolitisk har han med mange statsbesøg støttet Spaniens voksende samarbejde med især Europa og Latinamerika. Juan Carlos har ved sin stabiliserende virkning på demokratiet vist kongedømmets berettigelse i et land, hvor monarkiet i nyere tid har givet anledning til megen strid.

Den 10. november 2007 udtalte kong Juan Carlus ordene "¿Por qué no te callas?" ("Hvorfor holder du ikke kæft?!") til Venezuelas præsident Hugo Chávez ved det iberisk-amerikanske topmøde i Santiago, Chile. Ordene faldt efter Chávez havde afbrudt Spaniens premierminister José Luis Rodríguez Zapatero, der forsvarede sin forgænger og politiske modstander, José María Aznar, som Chávez havde kaldt for en "fascist" og "mindre menneskelig end en slange".^[8] Chávez havde også beskyldt Aznar for at have støttet et mislykket forsøg på at vælte Chávez ved et statskup i 2002; som reaktion på kong Juan Carlos' bemærkning udvidede Chávez beskyldningen til også at gælde kongen.

Efter i mange år at være blevet hyldet for sin rolle i Spaniens overgang til demokrati begyndte kongens og monarkiets omdømme at blive dårligere, særligt efter kontroverser om hans familie begyndte at komme frem, og det blev yderligere forværret i forbindelse med en elefantjagt i Afrika i 2012, som han havde deltaget i på et tidspunkt, hvor landet var i økonomisk krise.^[3] En meningsmåling i januar 2014 viste, at 62% af den spanske befolkning mente, at kongen burde træde tilbage.^[3]

Den 2. juni 2014 meddelte Juan Carlos, at han havde besluttet at abdicere til fordel for sin søn Felipe.^[9] Han angav personlige årsager som årsagen. Abdikationen forudsatte dog godkendelse af både den spanske regering og parlament, hvilket blev givet med et stort politisk flertal den 11 juni.^[10] Den 18. juni abdicerede Juan Carlos officielt efter en regeringstid på over 38 år.^[4] Dagen efter den 19. juni blev kronprins Felipe indsat som Kong Felipe 6.^[11] Siden august 2020 har Juan Carlos levet i selvvalgt eksil fra Spanien, som følge af beskyldninger om hans upassende forbindelse til handelsaftaler med Saudi Arabien.^[5][6]

Juan Carlos I havde andre titler end konge af Spanien. Titler arvet fra andre lande og gamle spanske territorier. Han arvede titlen som konge af Jerusalem fra sin italienske familie. Titlen stammer fra korstogenes tid.

Konge af	Spanien	Kastilien	Leon	Aragonien	Begge Sicilier	Jerusalem	Navarra
	Granada	Toledo	Valencia	Galicien	Mallorca	Sevilla	Sardinien
	Cordoba	Korsika	Murcia	Menorca	Jaen	Algarve	Algeciras
	Gibraltar	De Kanariske Øer	De Østindiske Øer	De Vestindiske Øer	Territorierne i Det Oceaniske Hav
Ærkehertug af	Østrig
Hertug af	Burgund	Brabant	Milano	Athen	Neopatria
Greve af	Habsburg	Flandern	Tyrol	Roussillon	Barcelona
Herre af	Bizkaia	Molina

•  Spanien: 1.171. Ridder af Den gyldne Vlies (Sp.g.V.) (1941)

•  Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1980)^[12]
•  Letland: Kommandør af Storkorset af Trestjerneordenen (siden den 16. oktober 2004).^[13]
•  Norge: Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.*) (1982)
•  Sverige: Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) (1979)
•  Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen (Stb.H.) (1988)

Juan Carlos giftede sig den 14. maj 1962, først ved en romersk-katolsk ceremoni i Sankt Dionysios Areopagitas-katedralen og derefter ved en græsk-ortodoks ceremoni i Metropolis-katedralen i Athen med prinsesse Sofia af Grækenland, ældste datter af kong Paul 1. og dronning Frederika af Grækenland.

Der er født 3 børn i ægteskabet:

• Spanien under Franco
• Spaniens historie
• Huset Bourbon

• Preston, Paul (2004). Juan Carlos: Steering Spain from Dictatorship to Democracy (engelsk). W W Norton & Co Inc. ISBN 0-393-05804-2..
• Van der Kiste, John (2011). Divided Kingdom: The Spanish Monarchy From Isabel to Juan Carlos (engelsk). Stroud: The History Press. ISBN 9780752470832. Hentet 2. januar 2025.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Juan Carlos af Spanien

• Det Spanske Kongehus' officielle hjemmeside (spansk)

• Juan Carlos 1. af Spaniens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
• Juan Carlos 1. af Spaniens profil på Olympedia (engelsk)
• Juan Carlos 1. af Spaniens profil hos NNDB (engelsk)
• Juan Carlos 1. af Spaniens profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)