Journalisthøjskolen
- "DJH" omdirigeres hertil. For den tekniske skole med samme forkortelse, se Den jydske Haandværkerskole.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole | |
---|---|
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole | |
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på Helsingforsgade i Aarhus N | |
Generelle informationer | |
Type | Uddannelses- og forskningsinstitution |
Sted | Aarhus, Danmark |
Grundlagt | 1946 |
Tidligere navn | Danmarks Journalisthøjskole |
Rektor | Julie Sommerlund |
Eksterne henvisninger | |
www.dmjx.dk | |
CVR-nummer | 31111048 |
Oversigtskort | |
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (før 2008 Danmarks Journalisthøjskole) er Danmarks største uddannelses- og forskningsinstitution på det journalistiske område. Skolen ligger på Helsingforsgade i det nordlige Aarhus og uddanner journalister og fotojournalister på en fireårig bacheloruddannelse, hvoraf halvandet år foregår i praktik. Fra 2019 og frem til 2021, tog uddannelsen tre et halvt år, hvoraf et år var i praktik.
Afdelingen for fagjournalistik udbyder desuden en række uddannelser:
- Fagjournalistuddannelsen på heltid eller deltid (for personer, som har gennemført en videregående uddannelse, og som har mindst to års erhvervserfaring)
- Tillægsuddannelsen (for universitetsstuderende på kandidatniveau)
- Suppleringsuddannelsen i journalistisk formidling (for bachelorstuderende på humaniora)
- I samarbejde med Aarhus Universitet udbydes fra 2007 desuden kandidatuddannelsen cand.public. som henvender sig både til universitets- og journalistbachelorer.
Journalistuddannelsen i Aarhus startede i 1946 som et kursus på Aarhus Universitet og var i mere end et halvt århundrede det eneste sted i landet, der uddannede journalister. Navnet Danmarks Journalisthøjskole har været brugt siden 1962, mens loven om journalisthøjskolen først blev vedtaget i 1970. Den tidligere journalisthøjskole på Olof Palmes Allé blev indviet i 1973.
I januar 2008 fusionerede Danmarks Journalisthøjskole med Mediehøjskolen (tidl. Den Grafiske Højskole). Fællesnavnet er nu Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Rektorer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
- 1994-2007: Kim Minke
- 2007-2007: Jens Otto Kjær Hansen (konstitueret)
- 2007-2011: Anne-Marie Dohm
- 2011-2019: Jens Otto Kjær Hansen
- 2019-2021: Trine Nielsen
- 2021-2022: Jens Grund (konstitueret)
- 2022-: Julie Sommerlund
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Journalisthøjskolen
- Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: OpenStreetMap contributors, Licens: CC BY-SA 3.0
Kort over Aarhus.
N 56.2643 S 56.0812 Ø 10.3484 V 10.0539
- Du må frit:
- at dele – at kopiere, distribuere og overføre værket
- at remixe – at tilpasse værket
- Under følgende vilkår:
- kreditering – Du skal give passende kreditering, angive et link til licensen, og oplyse om der er foretaget ændringer. Du må gøre det på enhver fornuftig måde, men ikke på en måde der antyder at licensgiveren godkender dig eller din anvendelse.
- deling på samme vilkår – Hvis du bearbejder, ændrer eller bygger videre på dette værk, skal du distribuere dine bidrag under den samme eller en kompatibel licens som originalen.
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user:Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på Helsingforsgade 6a i det nordlige Aarhus