Joshua Angrist
 Joshua Angrist | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 18. september 1960 (62 år)  Columbus, Ohio, USA |
| Barn | Noam Angrist |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Princeton Universitet, Oberlin College |
| Medlem af | American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Universitetslærer, økonometriker, økonom |
| Fagområde | Økonomi |
| Arbejdsgiver | Harvard Universitet, Massachusetts Institute of Technology |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Nobelprisen i økonomi (2021), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences, Fellow of the Econometric Society, John von Neumann-prisen (2011) |
| Nobelpris |  Nobelprisen i økonomi 2021 |
| Eksterne henvisninger | |
| Joshua Angrists hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Joshua David Angrist (født 18. september 1960 i Columbia i Ohio, USA) er en amerikansk/israelsk økonom, der er professor ved Massachusetts Institute of Technology. Han fik i 2021 Nobelprisen i økonomi sammen med sin medforfatter Guido Imbens og med arbejdsmarkedsøkonomen David Card for deres forskning, der gjorde brug af naturlige eksperimenter. Angrist og Imbens delte halvdelen af prisen for deres fælles arbejde med at udvikle metoder til at studere dette forskningsområde.[1][2]
Karriere
Angrist fik en mastergrad i økonomi ved Princeton University i 1987 og en Ph.D.-grad sammesteds i 1989. Hans Ph.D.-afhandling havde titlen Econometric Analysis of the Vietnam Era Draft Lottery. Derefter var Angrist adjunkt på Harvard University 1989-1991, senior lecturer ved Det hebraiske universitet i Jerusalem 1991-95 og lektor sammesteds 1995-1996, lektor ved MIT 1996-1998 og professor ved MIT fra 1998 og frem.[3]
Forskning
Angrist og Imbens har sammen udarbejdet en metodologi til at afgøre, i hvilket omfang man kan bruge naturlige eksperimenter til bl.a. at udlede gyldige udsagn om årsag og virkning af økonomisk-politiske tiltag. Deres metode anvendes i dag af mange forskere, der arbejder med empiriske undersøgelser.[2] Ifølge lektor Jeppe Druedahl ved Københavns Universitet er deres arbejde ligesom David Cards et eksempel på, hvordan faget økonomi de seneste 30-40 år har ændring sig i retning mod et større fokus på empirisk arbejde ved at designe undersøgelser og udvikle pålidelige metoder til at finde årsagssammenhænge. Metoderne bruges nu ikke kun indenfor økonomi, men også indenfor andre samfundsvidenskaber som sociologi og statskundskab.[4]
Kilder
- ^ Nobelstiftelsens hjemmeside om økonomiprisen 2021. Besøgt 11. oktober 2021.
- ^ a b Schou, Poul: artiklen Joshua Angrist i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 11. oktober 2021.
- ^ Angrists CV hos MIT, besøgt 11. oktober 2021.
- ^ Niklas Asp Nielsen: Ved du, hvad 'naturlige eksperimenter' er? Det bør du, for de har lige udløst Nobelprisen i økonomi. Artikel på videnskab.dk 11. oktober 2021.
Eksterne henvisninger
| ||||||||||||||||||||||||||
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC BY-SA 3.0
Vector image of the Nobel prize medal
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 3.0
Getalenteerde studenten willen graag naar elitescholen in onder andere Boston en New York in voorbereiding van de universiteit.
Maar is er een toegevoegde waarde van elitescholen boven de reguliere scholen? Joshua Angrist, hoogleraar economie aan MIT, heeft dit onderzocht en moet de conclusie trekken dat die toegevoegde waarde er nauwelijks is.
Wel is er een zogeheten "peer-effect" meetbaar voor kinderen uit minderheden, geen goed nieuws voor elitescholen.