Josephine Skriver

Josephine Skriver
Personlig information
Født14. april 1993 (31 år)
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Højde180 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseModel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Josephine Skriver Karlsen[1] (født 14. april 1993[2]) er en dansk model. Skriver er desuden kendt for sit velgørende arbejde, blandt andet som fortaler for homoseksuelles rettigheder.[3]

Opvækst

Josephine Skriver er født og opvokset i København. Hendes mor er IT-analytiker, og hendes far er marinbiolog. Begge hendes forældre er homoseksuelle, så Skriver blev undfanget gennem kunstig befrugtning. Hun har en yngre bror, Oliver, som hun deler de samme biologiske forældre med, og som blev undfanget ved samme metode.[4][5]

I en alder af 15 år blev Skriver opdaget og kontaktet omkring hendes modelpotentiale på en tur til New York med sit fodboldhold. Kort tid efter skrev hun kontrakt med Unique Models, et internationalt modelbureau med base i København. Hun blev derigennem kontaktet af andre agenturer uden for Danmark, men besluttede at vente til hun var færdig med sin skolegang. I 2011 efter endt skolegang begyndte hun at forfølge sin modelkarriere.[6]

Karriere

Model

Skriver debuterede i sæsonen efterår/vinter 2011, hvor hun åbnede for Alberta Ferretti og lukkede for Prada. Denne sæson gik hun også for mange andre prominente designere, herunder Calvin Klein, Gucci, Dolce & Gabbana, Givenchy, Yves Saint Laurent, Alexander McQueen, DKNY og Christian Dior. Siden har hun gået i over 300 modeshows, blandt andet for Chanel, Oscar de la Renta, Dolce & Gabbana, Victoria's Secret og Victoria Beckham.

Skriver har gennem sin karriere medvirket i annoncekampagner for mærker som H & M, Dior, Gucci, DKNY, Tommy Hilfiger, Yves Saint Laurent Beauty og Victoria's Secret.

Skriver har været på forsiden af og omtalt i en lang række modemagasiner, herunder Vanity Fair, Vogue, Elle og Harper's Bazaar.

Skriver har arbejdet med Steven Meisel for Vogue Italia, Tim Walker for American Vogue, Greg Kadel for Vogue Deutschland, Terry Richardson for H & M og Patrick Demarchelier for Dior.

Skriver har gået for Victoria's Secret siden 2013. I februar 2016 blev det annonceret, at Skriver havde skrevet kontrakt med Victoria's Secret som angel. Under VSFS 2016 (Victoria's Secret Fashion Show, red.), der fandt sted i Paris, bar hun det såkaldte Swarowski-outfit, der bestod af 450.000 Swarowski-krystaller og 3000 Swarowski-frynser. [7] [8]

Velgørende arbejde og aktivisme

Skriver voksede op som regnbuebarn i en familie med to homoseksuelle forældre. Dermed udgjorde hun en del af en minoritetsgruppe. Sideløbende med karrieren som model har hun qua egen opvækst altid været optaget af ligestilling og minoriteters rettigheder.

Skriver er ambassadør for PlanBørnefonden, hvor hun blandt andet arbejder på at forbedre vilkårene for kvinder i Uganda.[9]

Personlige liv

Skriver har været i et forhold med den amerikanske musiker Alexander DeLeon siden 2013;[10] i november 2018 annoncerede parret deres forlovelse. De giftede sig i april 2022 i Cabo San Lucas.[11] Fra 2022 bor de sammen i Los Angeles.[12]

Hun er en ivrig fan af NHLs Nashville Predators og NFLs Las Vegas Raiders og kan ofte ses ved deres kampe.[13][14]

Kildehenvisninger

  1. ^ "Seje fodboldpiger". tv2fyn.dk. 26. maj 2010
  2. ^ http://www.elle.dk/gossip/tillykke/josephine-skriver-fylder-23-aar-elle-siger-tillykke
  3. ^ "Victoria's Secret Model Talks Being an IVF Kid, Gay Parents". E! Online (amerikansk engelsk). Hentet 2016-03-04.
  4. ^ Josephine Skriver er regnbuebarn: ”Jeg har altid vidst, at jeg var elsket” - ALT.dk
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. august 2017. Hentet 10. august 2017.
  6. ^ "Model Josephine Skriver Wants To Be A Voice For The Children Of Gay Parents". BuzzFeed. Hentet 2016-03-04.
  7. ^ Swarowski-outfit
  8. ^ http://www.elle.dk/mode/tendenser-artikler/josephine-skriver-derfor-sletter-jeg-billeder-med-under-20000-likes
  9. ^ Josephine Skriver: ”Jeg kommer aldrig til at kunne forstå, hvad det vil sige at være så bange” | Femina
  10. ^ "Get to Know Josephine Skriver, Victoria's Secret's Newest Angel". 19. februar 2016.
  11. ^ Macon, Alexandra (7. april 2022). "Josephine Skriver Wore Alberta Ferretti to Marry Under the Palm Trees in Cabo San Lucas". Vogue. Condé Nast.
  12. ^ "Josephine Skriver, Alexander DeLeon Snag Chic L.A. Midcentury Modern". 12. november 2020.
  13. ^ "Victoria's Secret Angel Josephine Skriver joins NHL Celebrity Wrap to discuss Predators fandom". YouTube. Arkiveret fra originalen 2021-12-05.
  14. ^ "Victoria's Secret Model, Josephine Skriver, is NOT Your Typical Raiders Fan". Arkiveret fra originalen 25. februar 2020. Hentet 18. april 2023.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Josephine Skriver in New York 2021 (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Christopher Macsurak, Licens: CC BY 2.0
Danish model Josephine Skriver photographed in New York in 2021