Joseph Glæser

Joseph Glæser
Information
Født25. november 1835 Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Død29. september 1891 (55 år) Rediger på Wikidata
Hillerød, Danmark Rediger på Wikidata
StatsborgerDanmark Rediger på Wikidata
FarFranz Joseph Glæser Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKomponist, organist Rediger på Wikidata
Instrumenter
Orgel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Joseph August Eduard Friedrich Glæser (født 25. november 1835 i Berlin, død 29. september 1891 i Hillerød) var en dansk organist og komponist. Han var søn af komponisten og kapelmesteren Franz Joseph Glæser.

Joseph Glæser kom med sin far til Danmark 1842. Han blev student i 1854 og begyndte efter faderens ønske på et juridisk studium, men stoppede og kastede sig over musikken i stedet. Han var startet allerede som 4-årig med klaverspil og havde senere fået teoriundervisning af sin far. Han levede i nogle år som musiklærer i København. I 1865 fik han Det anckerske Legat og drog på en studierejse til Wien og Paris, hvor han fik opført en koncertouverture.

Efter hjemkomsten blev han organist ved Frederiksborg Slotskirke (1866-1891) og virkede også som musiklærer og igangsætter af det lokale musikliv i Hillerød.

Glæser var meget produktiv som komponist. Der foreligger op mod 300 kompositioner fra hans hånd. De fleste af disse er dog sange (især fra årene 1866-1877) af hvilke mange dengang blev folkeeje, men ikke mere synges.

Musik

  • Høje Nord, Friheds Hjem (uropfort ved studentermøde i Kristiania 1869)
  • duetter
  • firstemmige mandssange
  • en del salmemelodier
  • et oratorium (1858)
  • klaverstykker for 2 og 4 hænder
  • Alle mulige Roller (skuespil 1857)
  • Gildet paa Solhaug (skuespil 1861)
  • En gammel Soldat (skuespil)
  • Jægerne (skuespil 1860)
  • et treakts-syngestykke
  • Fjernt fra Danmark (ballet 1860)
  • Droslen slog i Skov sin klare Trille (romance 1857)
  • Velkommen lærkelil (sang)
  • Sange på Wikisource

Litteratur

Medier brugt på denne side

Joseph Glæser.gif
Fotografi af organisten og komponisten da:Joseph Glæser (1835-1891)