Josefus

Josefus Tidlige Romerrige
Personlig information
Født	יוסף בן מתתיהו 37 Jerusalem, Kongeriget Juda/Hasmonæerne/Romersk Palæstina/Byzantinske Rige/Tidlig islamisk periode i Palæstina/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Mamluk Sultanate/Osmanniske Rige/Besat fjendeterritoriumsadministration/Mandatområdet i Palæstina/Israel/Jordan/Staten Palæstina
Død	100 Rom, Italien
Far	Matthias
Søskende	Matthias
Børn	Flavius Hyrcanus, Flavius Justus, Flavius Simonides Agrippa
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Historiker, forfatter
Arbejdssted	Rom
Kendte værker	Antiquitates Iudaicae, Vita Iosephi, Contra Apionem, De Bello Iudaico
Bevægelse	Farisæere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Josefus (hebræisk Yosef ben Matitjahu, latinsk Flavius Iosephus) (37 eller 38 - 100 e.Kr.) var en jødisk historiker fra antikken.

Josefus refererede til sig selv som Jōsēpos Matthiou pais i sine værker på græsk: Josefus (Josef) søn af Matthias. Han deltog i den første jødisk-romerske krig 66-73 e.Kr. og var kommandant i Galilæa over de jødiske tropper, men blev taget til fange af romerne under den senere kejser Vespasian i 67 under forsvaret af byen Yodfat. Josefus kom til kejserhoffet og blev frigivet, efter at Vespasian var blevet kejser i 69. Han antog Flaviernes navn som sit eget efter sædvane for frigivne, og han var nu Vespasians klient.

Josefus er bedst kendt for at have skrevet to af de vigtigste kilder til den jødiske historie og kultur omkring vores tidsregnings begyndelse. Den ene, Den jødiske krig, er en delvis øjenvidneskildring af krigen, der bl.a. førte til Jerusalems ødelæggelse i 70 e.Kr. Den anden er Jødisk forhistorie, som er en uvurderlig kilde til jødedommen og de religiøse strømninger i Judæa i hans samtid; han er fx den ældste ikke kristne kilde, som nævner Johannes Døberen, Jesus og flere af apostlene.

Den jødiske krig opfattes traditionelt som et bestillingsværk af kejser Titus og derfor som flavisk propaganda; men Josefus skriver om et alvorligt tidspunkt i den jødiske historie, og hans fokus er i højere grad rettet imod jødiske forhold og krigen end mod beskrivelser af Flaviernes gode gerninger. Den danske religionsforsker Per Bilde ser i stedet værket som en appel til de flaviske kejsere om at fastholde den traditionelle romerske tolerance og beskyttelsespolitik over for jøderne, og ifølge ham skrev Josefus uafhængigt af kejseren. Den rosende omtale af Flavierne bunder derfor i, at krigen ikke kun var en personlig triumf for Flavierne, men også den begivenhed, der giver dem magten, så vi må mene, at de ønskede en vis kontrol med det, der blev skrevet om den. Josefus skrev altså det, kejserhuset ville høre, for at kunne fastholde sin tætte forbindelse dertil.

Værket er først og fremmest en skildring af jødernes kamp, men Josefus har også personlige formål med det. Han var selv en aktiv deltager og begik forræderi ved at gå over på romernes side.

Værker af Josefus, som er overleveret til i dag:

• Peri tou Ioudaikou polemou ("Den jødiske krig")
• Ioudaike archaiologia ("Jødisk forhistorie")
• Pros Apiona ("Mod Apion")
• Iosephou bios ("Josefus’ liv")

• Per Bilde: Josephus som historieskriver, København 1983.
• Erling Harsberg: Flavius Josefus. Den jødiske krig. København, 1997 (oversættelse til dansk)
• Thelma Rayek: Josephus: The Historian and his Society. London 1983.
• Mason, S: "Josephus,Daniel and the Flavian House" i: Parente, F. & Sievers, J: Josephus and the History of the Greco-Roman Period, London 1994. pp. 161-191

• J.L. Heiberg: "Bemærkninger om Josephos" (Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 2 (1921); s. 281-306) Arkiveret 24. april 2016 hos Wayback Machine

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Josefus

Spire Denne biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.