Josefine Ottesen

Josefine Ottesen
Pressebillede Josefine Ottesen.jpg
Josefine Ottesen
Personlig information
Født4. februar 1956 (67 år)
København, Danmark
NationalitetDanmark Dansk
ForældreForfatter Thea Bank Jensen og cand.theol. Peder Ottesen
ÆgtefælleJan Schønemann
BørnAdam Schønemann, Naja Schønemann
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBørnebogsforfatter, skuespiller, teaterinstruktør
Nomineringer og priser
UdmærkelserKulturministeriets Børnebogspris
Børnebibliotekarernes Kulturpris
Eksterne henvisninger
www.josefineottesen.dk

Josefine Ottesen (født 4. februar 1956) er en dansk børnebogsforfatter, skuespiller, teaterinstruktør mm.

Slægt og familie

Ottesen er datter af forfatteren Thea Bank Jensen og cand.theol. Peder Ottesen. Hun er født i København, men tilbragte det meste af sin tidlige barndom i Nordjylland på statsungdomshjemmet Kjettrupgaard, hvor hendes forældre var forstanderpar. Efter forældrenes skilsmisse flyttede hun med sin mor til Nordsjælland. Hun afsluttede sin folkeskole i Jægerspris og blev boende hjemme til hun var 18 år.

Josefine er gift med musikeren Jan Schønemann og har børnene Adam og Naja.

Uddannelse og scenekunstarbejde

I 1975 flyttede Josefine til Hjørring for at gå på Hjørring Seminarium[1]. Det blev imidlertid ret hurtigt klart for hende, at det ikke var lærergerningen, der trak, og hun begyndte allerede året efter på Herning Højskoles dramalærerlinje med den hensigt senere at uddanne sig videre inden for teatret.  Derefter flyttede hun i 1977 til Svendborg, hvor hun stadig bor.

Efter et kort ansættelsesforhold på Baggårdteatret i Svendborg rejste hun i 1980 til Californien for at følge undervisningen på "Dell’arte, School of Physical Theatre".[2] Efter at have gennemført skolens teatertræningsprogram vendte hun tilbage til Danmark og etablerede sammen med Claus Mandøe "Verdens Lilleste CirkusVarieteTeater", der de næste fem år turnerede landet tyndt med deres "Teaterfortællinger".

I perioden 1985-1989 var Josefine instruktør for teatergruppen Gadesjakket i Odense og instruerede i 1988 også to forestillinger for Fair Play i Holbæk. Mellem 1989 og 1993 satte hun en række forestillinger op i med børne-og ungdomsteatret “Fuld fart frem”, der var skrevet i samarbejde med børnene og de unge.

Forfatterkarriere

I 1983 debuterede Ottesen som forfatter sideløbende med sin teaterkarriere, og de næste knap femten år skrev hun parallelt med arbejdet som skuespiller, instruktør og dramatiker. Allerede i 1986 fik hun stor succes med Eventyret om fjeren og rosen, som hun i 1987 fik tildelt Kulturministeriets børnebogspris for. Eventyret om fjeren og rosen udkom i første omgang med en slutning som faktisk ikke var Josefines foretrukne, men redaktørens[3]. Senere er bogen blevet genudgivet med Josefines foretrukne slutning og med en CD til med musik, der er skrevet til fortællingen.

Midt i 1990'erne besluttede hun sig for at koncentrere sig fuldt ud om skriveriet, og hun har siden opnået stor anerkendelse fra både anmeldere og læsere.

Josefine Ottesen skriver fortrinsvis for børn og unge, men hun har også mange voksne læsere. Hendes historier bevæger sig mellem fantasy, eventyr og fantastiske fortællinger[4], og en del af de større romanserier kan læses på flere niveauer. Hun er især kendt for Krigeren 1-3, Historien om Mira 1-3 og Det døde land 1-3, men hun har som forfatter også haft stor betydning for nye læsere/svage læsere, især med Drageherren 1-11,[5] Enya, Krigerprinsessen 1-7 og Sagaen om Sigurd 1-6.

Sidst i nullerne begyndte Josefine at skrive andre genrer end fantasy, der ellers havde været hendes gebet siden starten af firserne. Først Det Døde Land, der er en dystopisk fremtidsvision og derefter flere romaner baseret på historisk research – dog stadig med en stor grad af fantastiske elementer.

Moderens ungarsk-jødiske ophav har betydet meget for hendes identitet og historiske opmærksomhed og har også været en del af drivkraften bag en af hendes mest læste børnebogsserier, Historien om Mira.[6]

Siden hun i 1987 fik tildelt Kulturministeriets Børnebogspris[7] for Eventyret om Fjeren og Rosen, har hun været indstillet til og har modtaget en lang række priser, både nationalt og internationalt.

Ottesen har siden 2011 været på top ti-listen over modtagere af Bibliotekspenge, og siden 2014 fast siddet på andenpladsen, kun overgået af Bjarne Reuter.

Kulturentreprenør

I 2017 var Josefine Ottesen medstifter af Sydfyns Kulturforening,[8] der afholdt en stor parade i Svendborg med deltagelse af 2000 lokale borgere.[9] Antallet af deltagere til paraden gav Sydfyns Kulturforening blod på tanden og der er planlagt endnu en parade i foråret 2019.

1. Januar 2018 overtog Josefine det tidligere Frelsens Hær-hus på Lundevej 2 i Svendborg, for at lave forsamlingshus[10].

Bibliografi

  • Prinsesse Morgenrøde og Lindormen, Mallings 1983
  • Eventyret om fjeren og rosen, Mallings 1986/Carlsen 1998
  • Eventyret om påfuglen, der ville synge, Mallings 1987
  • Eventyret om drengen og morgenstjernen, Mallings 1988
  • Dragens kys, Mallings 1994/Høst og Søn 1999
  • Roselil og hendes venner, Mallings 1995/Sesam 2006
  • Roselil og Blomsterkrigen, Mallings 1996/Sesam 2006
  • Roselil og den lille drage, Mallings 1997/Sesam 2006
  • Den lille ridder, Høst og Søn 1998
  • De artigste børn i verden, Høst og Søn 1999
  • Regnbuestenen, Høst og Søn 1999
  • Drømmenøglen, Høst og Søn 2000
  • Drageherren 1-11, Letlæsningsserie for Alrune 2000
  • Grønnesø bind 1: Den Stjålne Sten, Sesam 2000
  • Krigeren bind 1: På den yderste ø, Høst og Søn 2001
  • Grønnesø bind 2: Visdommens Vogter, Sesam 2002
  • Roselil og den mørke skygge, Alrune 2002
  • Roselil tager til fest, Alrune 2002
  • Krigeren bind 2: Bag Borgens Mure, Høst og Søn 2002
  • Grønnesø bind 3: Soltårerne, Sesam 2003
  • Krigeren bind 3: Over åbent vand, Høst og Søn 2003
  • Hvem der først blev vred, Alrune 2003
  • Trine Trold og Lars Larve 1-3, Alrune 2003/04
  • Enya bind 1-6, Alrune 2003/2005
  • Pigen, der trådte på brødet, Alrune 2004
  • Snedronningen, Alrune 2004
  • Kærestefolkene og andre historier, Alrune 2004
  • Skarnbassen, Alrune 2004
  • W.I.T.C.H. serie - Isblomsten, Sesam 2004
  • W.I.T.C.H. serie - Den gyldne kilde, Sesam 2005
  • K.I.C.K.S. slår til, Alrune 2005
  • Historien om Mira bind 1: Dæmonernes hvisken, Høst og Søn 2005
  • Sagaen om Sigurd bind 1-6, Alrune 2005/2006
  • Historien om Mira bind 2: Dronningens tåre, Høst og Søn 2006
  • Historien om Mira bind 3: Krystalhjertet, Høst og Søn 2006
  • Krigerprinsessen bind 1 -7, Alrune 2006/2007
  • Den Skjulte Nøgle bind 1-5, Alrune 2008/2010
  • Hullerikkerne bind 1: Heltemod og kragelort, Høst og Søn 2008
  • Det døde land bind 1: Golak Høst & Søn 2008
  • Der var engang …, Høst og Søns Forlag 2009
  • Danerriget bind 1: Slægtens offer Høst & Søn 2009
  • Hullerikkerne bind 2: Lynild og ormehug, Høst og Søn 2009
  • Det døde land bind 2: Genfødt Høst & Søn 2009
  • Hullerikkerne bind 3: Vingesus og odderplask, Høst og Søn 2010
  • Det døde land bind 3: Gudløs Høst & Søn 2011
  • Hullerikkerne bind 4: Rævehørm og sejrshyl, Høst og Søn 2012
  • Danerriget bind 2: I Vendernes vold Høst & Søn 2012
  • Teseus 1-5, Alrune 2012-2014
  • 4 letlæste bøger om Hullerikkerne fra Syvstammetræet, Høst og Søns forlag 2013
  • Rejsen til den Gyldne Pagode, Danida 2013
  • Helgi Daner, Josefine Ottesen Forlag 2014
  • Havenisserne flytter ind, Høst & Søn 2015 - i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp
  • Løvindens Datter bind 1-6, Alrune 2015-2017
  • Vikingesagn Peoples Press 2017

Udvalgte priser og nomineringer

Referencer

  1. ^ "Baggrundsartikel i Nordjyske". Arkiveret fra originalen 25. januar 2018. Hentet 25. januar 2018.
  2. ^ Dell'Arte - Official Site - Home
  3. ^ "Om Eventyret om fjeren og rosen, josefineottesen.dk's arkiv". Arkiveret fra originalen 29. december 2017. Hentet 25. januar 2018.
  4. ^ Forfatterbiografi på forfatterweb.dk
  5. ^ Anmeldelse af Drageherren
  6. ^ Rreligion.dk, Artikel, "Jeg var hele tiden bange for at blive nødt til at flygte"
  7. ^ a b c Liste over modtagere af Kulturministeriets Børnebogspris
  8. ^ Sydfyns Kulturforenings hjemmeside
  9. ^ TV2Fyn, video og artikel, "Undervandsparade inviterer til fest i Svendborg"
  10. ^ Artikel, dr.dk, januar 2018
  11. ^ "Forfatterprisen - Årets modtager 2004". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 7. april 2013.
  12. ^ Liste over modtagere af Børnebibliotekarernes Kulturpris
  13. ^ Liste over modtagere af BMFs børnebogspris
  14. ^ Orla-priser uddelt til børn og unges bogfavoritter, Web-artikel, dr.dk
  15. ^ "Nominerede til ALMA-prisen 2010". Arkiveret fra originalen 23. januar 2018. Hentet 23. januar 2018.
  16. ^ Svendborg kommunes Facebookopslag om Talent- og Kulturprisen 2017

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Pressebillede Josefine Ottesen.jpg
Pressebillede til fri brug med kildeangivelse af forfatteren Josefine Ottesen