José Santamaría

José Santamaría
José Santamaría 1976.jpg
Personlig information
Fulde navnJosé Emilio Santamaría Iglesias
Født31. juli 1929 (92 år)
Montevideo, Uruguay
Højde179 cm.
PositionMidterforsvarer
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1948–1957Nacional
1957–1966Real Madrid227(2)
Landshold
1952–1957Uruguay20(0)
1958–1962Spanien16(0)
Træner for
1968–1971Spanien (ungdom/OL)
1971–1977Español
1978–1980Spanien U/21
1980–1982Spanien
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

José Emilio Santamaría Iglesias (født 31. juli 1929 i Montevideo, Uruguay) er en uruguayansk/spansk tidligere fodboldspiller (midterforsvarer) og -træner.

Klubkarriere

Santamaría startede sin karriere den uruguayanske storklub Nacional i fødebyen Montevideo. Her spillede han i ti sæsoner frem til 1957, og vandt hele fem uruguayanske mesterskaber, før han rejste til Spanien og Real Madrid.[1] Han var de følgende ni år en bærende kraft på det Real-hold, der vandt seks spanske mesterskaber og hele fire udgaver af Mesterholdenes Europa Cup.

Landshold

Santamaría fik i 1952 debut for det uruguayanske landshold, som han i løbet af de følgende fem år spillede 20 kampe for.[2] Han var en del af det uruguayanske hold der nåede semifinalen ved VM 1954 i Schweiz[3], før han i 1957 efter sit skifte til Real Madrid opnåede spansk statsborgerskab.

For det spanske landshold nåede Santamaría at spille 16 kampe.[2] Han var med ved VM 1962 i Chile[4], og er dermed en del af en lille skare af personer, der har deltaget ved VM for to forskellige lande.

Træner

Efter at have indstillet sin aktive karriere havde Santamaría en mangeårig karriere som træner. Han stod blandt andet i syv år i spidsen for Barcelona-klubben Espanyol, og var også ansvarshavende for både det spanske landshold og U/21-landsholdet. Som træner deltog han for spanierne ved både EM 1980 i Italien og VM 1982 på hjemmebane.[5][6]

Titler

Primera Division Uruguaya

  • 1950, 1952, 1955, 1956 og 1957 med Nacional

La Liga

  • 1958, 1961, 1962, 1963, 1964 og 1965 med Real Madrid

Copa del Rey

  • 1962 med Real Madrid

Mesterholdenes Europa Cup

  • 1958, 1959, 1960 og 1966 med Real Madrid

Intercontinental Cup

  • 1960 med Real Madrid

Referencer

  1. ^ "Worldfootball.net: José Santamaría". Hentet 2018-05-16. (engelsk)
  2. ^ a b "11v11.com: José Santamaria". Hentet 2018-05-16. (engelsk)
  3. ^ "RSSSF: World Cup 1954". Hentet 2018-05-16. (engelsk)
  4. ^ "RSSSF: World Cup 1962". Hentet 2018-05-16. (engelsk)
  5. ^ "RSSSF: European Championship 1980". Hentet 2018-05-16. (engelsk)
  6. ^ "RSSSF: World Cup 1982". Hentet 2018-05-16. (engelsk)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Spain (1945–1977).svg
Forfatter/Opretter: SanchoPanzaXXI, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of Spain during the Spanish State. It was adopted on 11 October 1945 with Reglamento de Banderas Insignias y Distintivos (Flags, Ensigns and Coats of Arms Bill)
José Santamaría 1976.jpg
Forfatter/Opretter: Croes, Rob C. Nationaal Archief, Den Haag, Rijksfotoarchief: Fotocollectie Algemeen Nederlands Fotopersbureau (ANEFO), 1945-1989 - negatiefstroken zwart/wit, nummer toegang 2.24.01.05, bestanddeelnummer 928-9256, Licens: CC0
Elftal Espagnol op Schiphol i.v.m. wedstrijd tegen Feijenoord; Espagnol-trainer Santamaria