José Antonio Páez

José Antonio Páez Herrera
Jose Antonio Páez restored.jpg
Páez en gang mellem 1855 og 1865.
Venezuelas 3. præsident
Embedsperiode
13. januar 1830 – 20. januar 1835
ForegåendeSimón Bolívar som Colombias præsident
Efterfulgt afAndrés Narvarte
Venezuelas 9. præsident
Embedsperiode
1. februar 1839 – 28. januar 1843
ForegåendeCarlos Soublette
Efterfulgt afCarlos Soublette
Venezuelas 19. præsident
Embedsperiode
29. august 1861 – 15. juni 1863
ForegåendePedro Gual Escandon
Efterfulgt afJuan Crisóstomo Falcón
Personlige detaljer
Født13. juni 1790
Spanien Curpa, Cumaná, Ny-Granada, nu i Portuguesa, Venezuela
Død6. maj 1873 (82 år)
USA New York, USA
GravstedNationale Pantheon af Venezuela
Politisk partiFlag of Partido conservador de Venezuela.svg Partido Conservador (1839-48)
Ægtefælle(r)Dominga Ortiz Barbarita Nieves
PartnerBarbarita Nieves
BeskæftigelseOfficer og politiker
ReligionRomersk-katolsk
UnderskriftJosé Antonio Páez Signature.svg
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

José Antonio Páez Herrera (13. juni 1790-6. maj 1873) var en venezuelansk officer og politiker. Páez Herrera kom fra en fattig familie og havde en hård opvækst, og i 1810 kom han med i en kavalerieskadron på den republikanske side i kampen for venezuelansk uafhængighed mod det det spanske kolonistyre. Fra 1813 ledede han sin egen enhed bestående af llaneros, og hans enhed vandt alle de seks større slag, hvor han havde kommandoen. Páez var leder af kampene på sletterne i det sydlige Venezuela, mens Simón Bolívar ledede kampene mod øst i landet. I 1818 mødtes de for at samordne kampen for uafhængigheden, og i 1821 deltog Páez i det afgørende slag ved Carabobo. For sine bedrifter under frihedskrigen blev Páez kendt som El Centauro de los Llanos ("kentauren fra sletterne"), El León de Payara ("løven fra Payara") og El Taita.

Efter Simón Bolívars død i 1830 og Gran Colombias sammenbrud i 1831, blev Páez den første præsident for et uafhængigt Venezuela. Senere tjente han som republikkens præsident i endnu to perioder, fra 1839 til 1843 og fra 1861 til 1863. Han er blevet anset som et førsteklasses eksempel på en sydamerikansk caudillo i 1800-tallet.

¡Vuelvan Caras! (vend helt om) - Páez i sit mest berømte slag, slaget på Las Queseras del Medio, malet af Arturo Michelena i 1890.
José Antonio Páez på et oliemaleri af Martín Tovar y Tovar i 1874.
Foregående:Venezuelas præsident
Coat of arms of Venezuela (1830-1836).svg
13. januar 1830 - 20. januar 1835
Efterfølgende:
Simón Bolívar (i 1819)Andrés Narvarte
Foregående:Venezuelas præsident
Coat of arms of Venezuela (1830-1836).svg
1. februar 1839 - 28. januar 1843
Efterfølgende:
Carlos SoubletteCarlos Soublette
Foregående:Venezuelas præsident
Coat of arms of Venezuela (1830-1836).svg
29. august 1861 - 15. juni 1863
Efterfølgende:
Pedro Gual EscandonJuan Crisóstomo Falcón

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

José Antonio Páez by Tovar y Tovar.jpg
José Antonio Páez painting.
Flag of Partido conservador de Venezuela.svg
Bandera del Partido Conservador de Venezuela
Jose Antonio Páez restored.jpg
Retrato de José Antonio Páez (1790-1873), Presidente de Venezuela entre 1855 y 1865.
Coat of arms of Venezuela (1830-1836).svg
Forfatter/Opretter: Milenioscuro, Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of arms of State of Venezuela (1830)
José Antonio Páez Signature.svg
José Antonio Páez's signature in SVG
Flag of Cross of Burgundy.svg
Forfatter/Opretter: Ningyou., Licens: CC BY-SA 3.0
Flag with the cross of Burgundy (saltire). Also named Cross of Burgundy flag. It was used in the Catholic Monarchy and in its viceroyalties such as New Spain and Peru. It was also used by Spain as a military or king's prosonal flag. Used by the Carlist movement.
US flag 37 stars.svg
US Flag with 37 stars. In use 4 July 1867–3 July 1877. Created by jacobolus using Adobe Illustrator, and released into the public domain.
Vuelvan caras.jpg
Vuelvan Caras es una pintura de Arturo Michelena donde relata un episodio de la Batalla de Las Queseras del Medio, en el momento en que José Antonio Páez ordena a sus jinetes dar la vuelta para atacar a la caballeria española que los perseguía.