Jordanes

Jordanes
Født500-tallet Rediger på Wikidata
Romerriget Rediger på Wikidata
Død500-tallet Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHistoriker, skribent Rediger på Wikidata
Kendte værkerGetica Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel. Han forfattede på latin De origine actibusque getarum forkortet til Getica om sit folks historie i 551 e.Kr. I titlen forveksler Jordanes gotere med getere, et helt andet folkeslag.[1] Værket var en forkortet udgave af et tabt latinsk værk af Cassiodorus (ca. 490-580).

Jordanes var en embedsmand hos den østgotiske konge Theoderik den Store og kaldes også Jordanis og fejlagtigt Jornandes. Blandt andet var han notar hos den romerske hærtjenestemand Guntigis, søstersøn af den østgotiske høvding Kandak eller Andak og af gotisk kongeæt. Jordanes menes at have været biskop i Kroton i det sydlige Italien og have fulgt pave Vigilius, da denne blev forvist til Konstantinopel i 550.[2]

Trajansøjlens fremstilling af dakernes og geternes gerninger, som Jordanes fejlagtigt tilskrev goterne.

Forfatterskab

Getica er en af de vigtigste kilder til goternes historie. Men politiske hensyn spillede en rolle under nedskrivningen. For det første sker der en forvanskning, så de amaliske østgoteres historie i vidt omfang gøres ensbetydende med alle goters historie. For det andet forsøger Jordanes at gøre goternes historie til en del af romersk historie. Den engelske forsker Peter J. Heather har i 1991 undersøgt tendenserne i Getica meget grundigt og peger på problemer ved at bruge værket som kilde. I Getica hævdes det, at visigotere og ostrogotere trængte ind i Romerriget som etablerede grupper og erobrere af nyt land. Ved mere samtidige kilder kan Peter Heather bevise, at visigotere og ostrogotere tværtimod var nydannede grupper, og at mange gotiske samfund ikke klarede sig gennem folkevandringstiden.[3]

Jordanes lader den gotiske sagnkonge Berig sejle ud med tre skibe fra Scandza, for at slå sig ned på egnen omkring Wisla. Hvis Scandza er Skåne, virker oplysningen troværdig, men så tilpasser han alle oplysninger til andre ældre geografer, så de handler om Scandza, og Skåne bliver nu en mægtig, spids-oval ø, som er beboet af mindst syv stammer, i Codan-bugten nord for Bremen ligesom Helgoland.

Jordanes navngiver 13 stammer eller folk i Norge, og lige så mange i Sverige. De fleste af dem kan identificeres. Han skriver om raumaricii (folk fra Romerike), ragnaricii (folk i Ranrike, dvs. Båhuslen), granii (folk i Grenland), augandzi (folk i Agder), æthelrugi (dvs. adalryger, bosat på fastlandet i Rogaland, og holmryger bosatt på øerne, eunix), og arochi (dvs. haruder eller horder, folk i Hordaland), og om finni eller skredefinni (dvs. "skridfinner", skiløbende "finner", altså samer). Herulerne omtales også.[4]

Jordanes gengiver dele af grækeren Priscus' beretning om hunnerne. Priscus opholdt sig blandt hunnere i 449, men hans værk er tabt.[1] Jordanes gengiver den klage, hunnerne fremførte ved Attilas gravfærd.[5]

Noter

  1. ^ a b Jordanes | Gothic historian | Britannica
  2. ^ [1] Gotesoga, Sigmund Skards forord
  3. ^ Peter Heather: Goths and Romans, 332-489
  4. ^ Professor Sverre Steen: Langsomt blev landet vort eget (s. 29), J.W. Cappelens forlag, Oslo 1972
  5. ^ Goternes gerninger afsnit 256

Udgaver

Litteratur

  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund, København 1969 (2. udgave, 1977); ISBN 87-500-1732-2
  • Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie; Wormanium, Oxford 1993; ISBN 87-89531-08-6

Eksterne henvisninger

Se også

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

026 Rekonstruktionsversuch wandalicher Trachten von dem Äußere Karpatensenken und Westbeskiden, 2 bis 3 Jh. PR DSC 1315 przeworsk.JPG
Forfatter/Opretter: Silar, Licens: CC BY-SA 3.0
Man and women of fine, slender build, long narrow heads and fine features. The women wears a blue line shirts without sleeves, red-trimmed at neck and shoulder edges and fastened together in front with bronze pin and on the shoulders with silver-inlaid iron pins. Long green checered skirt , tied at the wast with a leather thong. Leather belt with the iron buckle, a knife hanging from it in a leather sheath , along with a clay whorm and iron key; spindle with a decorated clay whorl stuck in the belt. Melon-sheped bead of green grass hung around the neck. Sheep's fleece over the shoulders. Hair in thin braids arranged in a bun. Openwork leather shoes tied with thong aboves the ankle. The man's dress consists of a brown woolen shirt, long trousers of fulled wool gathered at the waist into a belt with beltv carries and kept in place with string. Short fringed cape over the shoulders, fastened with a silver brooch on of the shoulder blades. Shirt with wide leather belt fitted with an iron openwork buckle and bronze rivets, also an iron ferrule with ring. Hung at the waist : archer scissors of iron, knife in leather sheath , mounted on a leather belt colled a balteus with bronze-coverd iron tip. Harpoon and iron-headed spear in the hand, a wooden shield with iron umbo and handle in the left.Hair pulled up in a 'Swebian knot'. [Prehistory and early middle ages of Lesser Poland, Guide, Archaeological Museum in Cracow, 2006, ISBN 978-83-911543-7-3 p. 33, January 2024