Jordan Letjkov
Personlig information | |||
---|---|---|---|
Fulde navn | Jordan Letjkov | ||
Født | 9. juli 1967 (54 år) Straldzha, Bulgarien | ||
Højde | 178 cm. | ||
Position | Midtbanespiller | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1984–1991 | Sliven | 155 | (55) |
1991–1992 | CSKA Sofia | 29 | (17) |
1992–1996 | Hamburger SV | 101 | (11) |
1996–1997 | Olympique Marseille | 28 | (2) |
1997–1998 | Beşiktaş | 17 | (4) |
2001–2002 | CSKA Sofia | 19 | (5) |
2002–2004 | Sliven | 21 | (4) |
Landshold | |||
1989-1998 | Bulgarien | 45 | (5) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Jordan Letjkov (på bulgarsk: Йордан Лечков) (født 9. juli 1967 i Straldzha, Bulgarien) er en tidligere bulgarsk fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller hos flere europæiske klubber, samt for Bulgariens landshold. Af hans klubber kan blandt andet nævnes CSKA Sofia i hjemlandet, Hamburger SV i Tyskland samt franske Olympique Marseille. Hans klubkarriere hæmmedes dog i en vis grad af hans til tider svingende humør samt temperament, der somme tider bragte ham i kontroverser med træner eller klubkammerater (bl.a. også med hans temperamentsfulde danske klubkammerat Stig Tøfting). Hans præstationer på klubniveau overgås da så afgjort også af hans præstationer på det bulgarske landshold.
Landshold
Letjkov spillede i årene mellem 1989 og 1998 45 kampe for Bulgariens landshold, hvori han scorede fem mål. Han deltog blandt andet ved både VM i 1994 og EM i 1996, hvor han i førstnævnte som absolut nøglespiller var med til at føre holdet helt frem til semifinalerne – denne 4.plads er Bulgariens fornemmeste præstation nogensinde ved en VM-slutrunde. I kvartfinalen mod Tyskland, hvor bulgarerne ellers var kommet bagud 1-0, scorede Letjkov sejrsmålet, der gav en sensationel sejr på 2-1. Efter VM-slutrunden udtalte hans krukkede landsmand, Hristo Stoichkov, der ellers ikke havde let til ros overfor sine medspillere, at uden Yordan var Bulgarien ikke engang kommet videre fra gruppespillet.
Politik
Efter at have indstillet sin fodboldkarriere blev Letjkov aktiv i bulgarsk politik, og var blandt andet borgmester i sin hjemby Sliven fra 2003 til 2010. Derudover har Letjkov siden 2005 været vicepræsident for det bulgarske fodboldforbund, og har desuden klaret sig flot som forretningsmand, bl.a. hotelejer.
Eksterne henvisninger
- FIFA.com spillerinfo Arkiveret 4. november 2012 hos Wayback Machine
- Letjkovs politiske CV Arkiveret 14. december 2011 hos Wayback Machine
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Biso, Licens: CC BY 3.0
Yordan Letchkov (also transliterated Jordan, Iordan, Lechkov) (Bulgarian: Йордан Лечков) (born July 9, 1967 in Straldzha) is a former Bulgarian footballer and the current mayor of Sliven.