Jordan Henderson

Jordan Henderson
Personlig information
Fulde navnJordan Brian Henderson
Født17. juni 1990 (34 år)
Sunderland, England
Højde1,82 cm
PositionCentral & Højre midtbane
Klubinformation
Nuværende
AFC Ajax
Nummer6
Ungdom
1998-2008Sunderland
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2008-2011Sunderland71(4)
2009Coventry City (leje)10(1)
2011-2023Liverpool360(29)
2023-2024Al-Ettifaq17(0)
2024-Ajax0(0)
Landshold
2010-England77(3)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 27. juli 2023.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 27. juli 2023

Jordan Brian Henderson (født 17. juni 1990 i Sunderland, England) er en engelsk fodboldspiller, der spiller som midtbanespiller hos Eresdivisie-klubben AFC Ajax. og det engelske landshold. Han havde indtil salget til Liverpool i sommeren 2011[1] spillet i Sunderland hele sin seniorkarriere med start i 2008, dog afbrudt af et halvårigt lejeophold hos Coventry City i foråret 2009. Henderson betragtes af nogle som en af de bedste midtbanespillere i verden[2] og er kendt for sit lederskab og tekniske evner.[3][4][5]

Henderson har repræsenteret England på både U-19, U-20, U-21 og A-niveau.

Henderson startede i Sunderland Academy som otteårig og debuterede på førsteholdet ti år senere i november 2008. Han tilbragte seks måneder på lån hos Coventry City i 2009, før han vendte tilbage til Sunderland. I 2011 skiftede Henderson til Liverpool og vandt sit første trofæ med klubben, Ligacuppen, et år senere. Han blev udnævnt til Liverpool-kaptajn i 2015 og vandt UEFA Champions League, UEFA Super Cup og FIFA Club World Cup i 2019. I 2020 førte han sit hold til Premier League-titlen, klubbens første ligatitel i 30 år. For hans præstationer i den titelvindende sæson blev Henderson kåret som FWA Footballer of the Year. I 2022 løftede Henderson både FA Cuppen og EFL Cuppen, hvor Liverpool slog Chelsea på straffespark.

Som engelsk landsholdsspiller har Henderson over 70 optrædener for sit land siden sin debut i 2010. Han har deltaget i seks internationale turneringer med England, herunder UEFA European Championships i 2012, 2016 og 2020 og FIFA World Cups i 2014, 2018 og 2022. Han var den første spiller til at vinde England Player of the Year-prisen både på U-21 og senior niveau.

Privat liv

Henderson studerede på Farringdon Community Sports College, før han som ung kom til Sunderland. Han er fan af Sunderland og deltog i Liga Cup-finalen i 2014 med Sunderland-fansene, selvom han på det tidspunkt var spiller for Liverpool.[6] Samme dag som han blev udnævnt til Liverpool-kaptajn, blev det annonceret, at han også ville figurere på forsiden af den britiske udgave af FIFA 16 sammen med Lionel Messi.[7]

Henderson og hans kone Rebecca Burnett har tre børn. Hans far Brian, en tidligere politimand og amatør-fodboldspiller, overlevede mundhulekræft i Hendersons tidlige Liverpool-karriere og kunne deltage i Champions League-finalen i Madrid i 2019.[8]

Hans selvbiografi, Jordan Henderson: The Autobiography, blev udgivet i oktober 2022.[9]

Referencer

  1. ^ "LFC kick-off spending with £20m Henderson" (engelsk). liverpoolfc.tv. 2011-06-08.
  2. ^ Jordan Henderson 'Is the Best Midfielder in the World,' Says Flamengo Coach | News, Scores, Highlights, Stats, and Rumors | Bleacher Report
  3. ^ Jordan Henderson: How he became Liverpool's leader and a player of the season contender | Football News | Sky Sports
  4. ^ Jordan Henderson’s Leadership Defines Liverpool in 2019-20 - The Liverpool Offside
  5. ^ Jordan Henderson offers leadership and control – start vs Wales could make sense - The Athletic
  6. ^ Liverpool's Jordan Henderson pays tribute to Sunderland and reveals he watched their Wembley defeat from the stands - Mirror Online
  7. ^ FIFA 16 Cover – UK – FIFPlay
  8. ^ Jordan Henderson dedicates Champions League final glory to cancer survivor dad
  9. ^ The Bookseller - Rights - Michael Joseph scores England and Liverpool footballer Jordan Henderson's autobiography

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Jordan Henderson 20141221 (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: John Jones from Rhos on Sea, (Colwyn Bay)., Wales, Licens: CC BY-SA 2.0
Jordan Henderson playing for Liverpool F.C. in a Premier League match against Arsenal at Anfield on 21 December 2014.