Jordan

Broom icon.svgOprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.
Historieafsnittet bør opryddes. Se tidligere opsummering for detaljer.
Det hasjimitiske kongerige Jordan

المملكة الأردنّيّة الهاشميّة
al-Mamlakah al-Urdunnīyah al-Hāshimīyah
Jordans flag
Flag
Jordans nationalvåben
Nationalvåben
MottoAllah , al-Watan, al-Malik
og Al-Urdun Awwalan
NationalmelodiAs-salam al-malaki al-Urduni
Jordan (orthographic projection).svg
Hovedstad
og største by
Amman
31°57′N 35°56′Ø / 31.950°N 35.933°Ø / 31.950; 35.933
Officielle sprogArabisk
RegeringsformMonarki
• Konge
Abdullah 2. af Jordan Rediger på Wikidata
• Premierminister
Bisher Al-Khasawneh
Uafhængighed
25. maj 1946
Areal
• Total
89.341 km2
• Vand (%)
Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået
10.428.241 (2019)[1] Rediger på Wikidata
• Folketælling 2003
5.460.000
• Tæthed
117/km2
ValutaJordanske dinarer (JOD)
TidszoneUTC+2
UTC+3
Kendings-
bogstaver (bil)
JOR
Luftfartøjs-
registreringskode
JY
Internetdomæne.jo
Telefonkode+962
ISO 3166-kodeJO, JOR, 400
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Jordan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jordan)

Jordan (arabisk: الأردن) er et land i Mellemøsten øst for Jordanfloden. Nabolande til Jordan er Syrien, Irak, Saudi-Arabien, Israel og Vestbredden.

Jordan er et monarki med en stærk kongemagt. Kong Abdullah II tilhører den hashemitiske kongeslægt, der betragter sig som efterkommere af profeten Muhammed.[2]

Geografi

Jordans topografi.
Jordan med omgivelser.

Jordan ligger i Mellemøsten og grænser i nord op til Syrien, i nordøst til Irak, i øst og i syd til Saudi-Arabien og i vest til Israel og Vestbredden. Den samlede grænse er 1.619 km, hvoraf 26 km er mindre kyst ved Akababugten og Det Røde Hav.

Større byer inkluderer hovedstaden Amman i nordvest, Irbid og Az Zarga, begge i nord.

Jordan er et ørkenland med nord-syd-gående bjergkæder på op til 1.754 meter i vest langs grænsen mod Israel, og et gradvis fladere landskab mod ørkenområder i øst. Jordan-floden danner den nordlige start på en forkastning, som er forbundet via Det Røde Hav med Riftdalen i Afrika. I Gilead-bjergene i nord ligger både hovedstaden Amman og storbyerne Zarqa og Irbid. Det højeste punkt i landet er Jabal Ram, det laveste er Det Døde Hav.

Klima

I nordvest er der Middelhavsklima med varme, tørre somre og kølige, fugtige vintre. Årsnedbøren kan nå op i 800 mm. I resten af landet er der kontinentalt ørkenklima, og i Amman er middeltemperaturen 31-38 °C om sommeren og 13-19 °C om vinteren. I landets vestlige dele får man dog mellem november og april større mængder af nedbør i regntiden.

Vejr for Amman
JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecÅr
Gennemsnitlig maks °C12131623283132323127211523,4
Gennemsnitlig min °C446914161818171410611,3
Gennemsnitlig nedbør mm697431155000053346278
Kilde: BBC Weather[3]

Plantevækst

Ørkenområderne har sparsom tornevegetation, og det tidligere frugtbare landet har i dag blot 5 km2 skovområder tilbage, med cypres, eg og akacie. Forsøg på skovplanting har længe været relativt mislykkede.

Dyreliv

Dyrelivet omfatter hamster, ørn, hyæne, vildkat, ulv, gazelle, nubisk stenbuk og skorpion.

Demografi

Befolkningstilvæksten er stor, hele 2,6 %, og næsten 40 % af befolkningen er under 15 år. 87 % er arabere, 7 % armeniere, 2 % tjerkessere og 2 % kurdere. Dertil kommer fremmedarbejdere, hovedsagelig fra Egypten, men også fra Sydasien. Hele 79 % af Jordans befolkning bor i byer.

De største byer (2007) er Amman med 1,5 millioner indbyggere, fulgt af Zarqa (1 million), Irbid (800.000), ar-Rusaifa (300.000), Wadi-as-Sir (200.000), Akaba (105.000), Mabada (85.000) og al-Baq'a by (81.000).

Etnisk fordeling

Majoritetsbefolkningen er arabere. I landet findes omkring 1,9 millioner palæstinensiske internt fordrevne. De har et eget FN-organ, UNRWA.

Sprog

Det officielle sprog i Jordan er arabisk, men også engelsk er et sprog, som mange jordanere taler. I Jordan er det obligatorisk at lære sig arabisk og engelsk. Fransk undervises der i i visse statlige og private skoler, men det er ikke obligatorisk.

Religion

I Jordan er 93 % af befolkningen sunnimuslimer, og islam er statsreligion. Kristne udgør 6 %, mens andre religioner står for 2 %. I byen Zarqa bor nogen drusere. Mange kristne irakere har bosat sig i Jordan, og de kristne udgør ofte omkring 20 % af medlemmene af parlamentet.

Den jordanske grundlov fra 1952 kræver, at kongen og hans efterfølgere skal være muslimer og sønner af muslimske forældre.

Historie

Det geografiske område, som i dag kaldes Jordan, indgik i oldtiden i den så kaldte "frugtbare halvmåne", som strækker sig fra Iraks floddale til Middelhavet. Landets historie begynder omkring år 2000 f.Kr., da semitiske stammer bosatte sig omkring Jordanfloden i et område, som de kaldte fer Kanaan. Derefter invaderedes dette område af en lang række af folkegrupper og erobrere: hettiter, egyptere, israelere, assyrere, babylonere, persere, grækere, romere, arabere, de kristne korstog, mamelukker, Det Osmanniske Rige samt briter.

Da 1. verdenskrig brød ud, indgik området i det Det Osmanniske Rige, men allerede i 1916 delte Storbritannien og Frankrig området mellem sig ved Sykes-Picot-aftalen. Ved afslutningen af 1. verdenskrig tildeltes et stort stykke af det, som i dag er Jordan, Israel, Vestbredden og Gazastriben til Storbritannien som et mandatområde under Folkeforbundet. Storbritannien havde flere hensigter med dette område: Det var et led i bestræbelserne på at forbinde landets territorier i Afrika og Inden, det skulle udnyttes til at oprette en stat som erstatning for arabernes støtte under 1. verdenskrig, og en del skulle udnyttes til at give jøderne, der ligeledes havde ydet krigsstøtte, et såkaldt hjemland. I 1917 havde den britiske udenrigsminister sendt et privat brev, den så kaldte Balfour-deklaration, som udtalte sin støtte for oprettelsen af en jødisk stat.

I 1922 blev området øst for Jordan-floden, hovedsagelig bestående af ørken, under den hashemitiske prins Abdullah som et emirat. Dette område kaldtes Transjordan og fik en lille militærstyrke, "den arabiske legion", som deltog i en krig mod Irak. Det britiske mandat her ophørte helt den 22. maj 1946, og den 25. maj 1946 blev området en selvstændig stat. Parlamentet udråbte den hidtidige emir Abdullah ibn Hussein som konge af det nye land. Fra 1. december 1948 har landets officielle navn været det Hashemitiske Kongedømmet Jordan, eller blot Jordan på kort form.

I den vestlige del af det britiske mandatområde var i mellemkrigstiden sket en jødisk indvandring, og i 1947 besluttede FN, at Palæstina skulle deles i et jødisk og et arabisk (palæstinensisk) styret område. Den jødiske stat Israel blev der efter udråbt. Araberne var imidlertid ikke sindede at lade jøderne få deres egen stat og angreb de jødiske områder. Man havde imidlertid undervurderet den jødiske vilje til at forsvare den nye stat. Det lykkedes jøderne at få kontrollen over visse områder, som oprindeligt var udset til at rumme den palæstinensiske befolkning. Tilbage for araberne var her efter Gaza-striben og Vestbredden. Efter den jødisk-arabiske krig i 1948 tog jordanske tropper kontrol over Vestbredden og fik dette område tildelt ved våbenstilstandsaftalen den 3. april 1949, med en tillægsbemærkning om, at områdets endelige status skulle afgøres senere. Vestbredden annekteredes imidlertid i 1950, og Transjordan ændrede navn til "Det hashemitiske kongedømme Jordan".

Kong Abdullah blev myrdet uden for indgangen til Klippemoskéen i Jerusalem i 1951 og blev efterfulgt af sønnen Talal. Denne led imidlertid af psykiske problemer og blev efterfulgt i 1952 af sin da blot 16-årige søn Hussein. Jordan havde et forsvarsforbund med Storbritannien, som opbyggede landets hær og flyvevåben. Disse blev ledet af britiske officerere, men i 1957 opsagde Jordan aftalen og erstattede officererne med arabere. De nære forbindelser med Storbritannien kompletteredes også med forbindelser med USA som følge af Eisenhowerdoktrinen. Under disse år forsøgte kongen at opbygge landets økonomi samtidig, som tilstrækkelige midler blev afsatte til forsvaret. Især i 1960-erne sås Syrien som en militær trussel.

I maj 1967 indgik man en militærpagt med Egypten. Den følgende måned deltog parterne sammen med Syrien og Irak i seksdageskrigen mod Israel. Krigen sluttede med israelsk sejr, og Jordan mistede sine områder vest for Jordan-floden Dette område benævnes i dag som Vestbredden. Israel annekterede ikke området, men lod det være under sit militærs styre. Jordan gør fortsat krav på området, og det er således stadigvæk en aktuel territorialstridighed.

Kriget førte også til, at skønsvis 300.000 palæstinensiske flygtninge kom til Jordan. Årene, som fulgte, prægedes af politisk uro, hvilken kulminerede i Sorte September 1970. Jordan formåede da at trænge en mindre syrisk invasion tilbage, og i juli 1971 besejrede man de tungt bevæbnede palæstinensiske terrororganisationer, som blev tvungne til at forlade landet.

Jordan deltog ikke direkte i Yom Kippur-krigen 1973 men sendte en mindre militærstyrke til Syrien for at forsvare syrisk territorium i den israelske modoffensiv. I 1988 afsagde Jordan sig sine territorielle krav på Vestbredden. Landet deltog heller ikke i Kuwait-krigen 1990-1991. Efter denne krig deltog Jordan sammen med Syrien, Libanon og palæstinensiske repræsentanter i fredsforhandlinger med Israel. Disse forhandlinger resulterede i Washington-aftalen den 25. juli 1994 og den 26. oktober 1994 indgik Jordan og Israel en fredsaftale. Efter kong Husseins død i 1999 blev hans søn Abdullah konge.

Politik

Jordan er et konstitutionelt monarki, der bygger på en grundlov fra 1952. Kongen af Jordan og hans ministerråd har den udøvende magt. Den jordanske konge har en vidtgående magt, han undertegner og sætter alle love i kraft, men hans eventuelle veto kan ignoreres, hvis to tredjedele i over- og underhuset i Jordans parlament stemmer for det. Det er også kongen, som udser (og afskediger) landets dommere, godkender tillæg til grundloven, erklærer krig og leder de krigsførende tropper. Kongens ministerråd ledes af en statsminister og udses af kongen, som også kan afskedige rådsmedlemmer på statsministerens anmodning. Rådet svarer til underhuset i Jordans parlament og kan tvinges til at træde tilbage, hvis to tredjedele af underhuset stemmer for det.

Den lovgivende magt i Jordan ligger hos landets tokammerparlament. Underhuset består af 150 personer, som vælges for fire år ved almindelige valg. Senatets 75 medlemmer vælges af kongen for perioder på otte år. 15 pladser er reserverede til kvinder.[4] Visse pladser er tillige reserverede til kristne og tjerkessere.

Administrativ inddeling

Jordans guvernementer.

Jordan er inddelt i 12 guvernementer (muhafazah), alle ledede af en guvernør som er udpeget af kongen. Guvernørerne styrer statslige departementer og udviklingsprojekter i sine respektive provinser.

Jordaniens guvernement
GuvernementHovedstadAreal
(km²) [5]
Indbyggere[6]
(2007 skøn)
Tæthed
(indb/km²)
AjlunAjlun420131,600313.3
AmmanAmman7,5792,220,500293.0
AkabaAkaba6,900120,20017.4
BalqaSalt1,119383,400342.6
IrbidIrbid1,5721,018,700648.0
JerashJerash410171,700418.8
KarakKarak3,495223,20063.9
Ma'anMa'an32,832108,8003.3
MadabaMadaba940143,100152.2
MafraqMafraq26,541263,2009.9
TafilahTafilah2,20980,10036.3
ZarqaZarqa4,761852,700179.1

Næringsliv

Klippebyen Petra er Jordans vigtigste turistattraktion.

Jordan har få naturressourcer og begrænsede vand- og energiressourcer. Olieimport fra Irak blev i 2003 delvis erstattet af import fra Golfstaterne. Samme år blev en gasrørledning fra Egypten til Akaba fuldført, og planen er, at den skal videreføres til Amman. Indtil for nylig har landet været ensidig i sin eksport af fosfater, og af overføringer og bistand fra udlandet. Jordan blev medlem af WTO i 2000. Frihandelsaftaler med USA fra 2001 og med EU fra 2002 har givet stærk stimulans til produktion og eksport af lette forbrugsvarer og tekstiler. Teko-industriens eksport voksede med 2.000 prosent fra 2000 til 2005. Det drives en del udviklingsprojekter inden for solenergi, hvor landet har stort potentiale.

Regeringens vigtigste satsningsområde er turisme, samtidig som Aqaba Special Economic Zone (ASEZ) skal tiltrække teknologi og IKT-industri gennem gunstige rammebetingelser. Ifølge den amerikanske, frivillige organisation National Labor Committee, har Jordan betydelig indslag af underbetalte arbejdere i produktionsanlæg med dårlige sociale forhold.[7]

Verdensbanken klassificerer Jordan som et "lower middle income country." BNP per indbygger var omkring $1,817 (€1,479) i 2003, med 14,5 % registreret arbejdsløshed – men reelt nærmere 30 %. Uddannelsesniveauet er relativt højt. Inflationen er lav, blot omkring 2,3 % i 2003, og finans- og valutapolitikken har været ganske stabil siden omkring 1995. Uroen i Mellemøsten er imidlertid forstyrrende for landets økonomiske udvikling og evnen til at tiltrække udenlandske investeringer. Landet har stor innvandring fra nabostater, hvor der er politisk uro, og dette giver både nye ideer og vækstimpulser og samtidig betydeligt pres på offentlige tjenester og budgetter.

Turismen bidrager med 10-12 % af nationalproduktet og stimuleres af, at landet er politisk mere stabilt end mange andre lande i Mellemøsten. Den vigtigste seværdighed er den antikke klippeby Petra, som står på listen over Verdens syv nye vidundere. I lighed med Petra har også stedet Jerash romerske ruiner. Naturbaserede oplevelser udnyttes særlig gennem ørken- og bjergvandring, ikke mindst i Wadi Rum.

Infrastruktur

Jordans vejnet omfattede år 2000 totalt 8.000 kilometer og er tillige den vigtigste transportforbindelse, som forbinder samtlige større byer. Den største del af vejene er asfalterede. Transitforbindelsen Aqaba-Bagdad udbygges stadigt, efter som det er den vigtigste vej i landet.

Den eneste havn i landet, Aqaba, får store investeringstilskud for at kunne forøge kapaciteten.

Landets jernbanenet er dårligt udbygget og den gamle Hijaz-jernbane, som byggedes til pilgrimsrejser fra Syrien gennem Jordan til Medina og Mekka, er forældet og af ringe betydning. Den nybyggede jernbane Maan-Aqaba er en vigtig forbindelse til fremme af fosfateksporten.

Det statslige flyselskab er Royal Jordanian Airline,Jordan Aviation & Alia, og der findes internationale flyvepladser i Jordan/Amman som Amman - Queen Alia International Airport, Amman - Marka Airport og i byen Aqaba, Aqaba - King Hussein International Airport.

Forhold til Danmark

Jordan har diplomatisk mission i Danmark i form af et konsulat i Snaregade, København. Det ledes af Jørgen Seckfleth Carle. Omvendt har Danmark diplomatisk mission i Jordan i form af en honorær generalkonsul i Amman. Generalkonsulen er Rudain Tawfiq Kawar. Den tilknyttede ambassade er Danmarks ambassade i Beirut.[8] Jordan var en af de lande hvor der var indsats under det danske udenrigsministeriums program Det Arabiske Initiativ.[9] Efter den første Muhammedkrise blev der oprettet en dansk ambassade i Amman i 2007, men den blev lukket allerede i 2010. Thomas Lund-Sørensen var ambassadøren. En tilstedeværelse i Jordan blev fastholdt med en enkelt embedsmand som tovholder for Det Arabiske Initiativ.[10]

I februar 2009 i forbindelse med den anden Muhammedkrise demonstrerede omkring 300 personer ved den danske ambassade i Amman og Dannebrog blev brændt af.[11] Nogle måneder senere i juni blev en række danske mediefolk stævnet af en jordansk strafferet for blasfemi,[12][13] og senere på måneden krævede det jordanske parlamentsmedlem Ali al-Daaeen at den danske og den hollandske ambassadør skulle udvises.[14]

I 2005 var der en vareeksport fra Danmark til Jordan på 233 millioner kroner.[15] I 2013 fik Vestas en ordre på anslået 850 millioner kroner til etablering af Jordans første store vindmøllepark, Al Tafila, med 38 V112-vindmøller på sammenlagt 117 megawatt.[16]

Der har været danske arkæologiske udgravninger Tall al Fukhãr i Wadi ash-Shallale ved den syriske grænse,[17] og forskere fra Københavns Universitet har undersøgt tidlig domiticering af hunde i Harrat al-Sham i det nordøstlige Jordan.[18] Et dansk-jordansk samarbejde har anvendt luminiscens-datering på materiale fra arkæologiske udgravninger i Jordan.[19] Morten Valbjørn fra Aarhus Universitet har ad flere omgange skrevet om den politiske udvikling i Jordan.[20][21][22]

Danske rejseselskaber arrangerer turistrejser til Jordan. Dels som en solsikker destination året rundt til sol- og strandferie ved Aqaba,[23] dels kulturorienterede rejser med fokus på Amman og udflugter til Petra og Wadi Rum.[24][25]

Embedsmanden og forfatteren Mogens Blom lader handlingen i sin roman Gidsel i Amman fra 2014 udspille sig i Jordan. Forfatteren befandt sig på et af de hoteller i Amman hvor der skete de koordinerede selvmordsbombeangreb i 2005.[26]

Henvisninger

  1. ^ dosweb.dos.gov.jo (fra Wikidata).
  2. ^ Hoffet Hashemite. "The Hashemites: Jordan's Royal Family" (engelsk). Hentet 13. august 2014.
  3. ^ Avarage Conditions: Amman BBC Weather. Hentet 9.12.2010 (engelsk)
  4. ^ "BBC". Hentet 2015-02-04.
  5. ^ "The Hashemite Kingdom of Jordan Department of Statistics (DOS), 2006 Year Report". Arkiveret fra originalen 6. februar 2010. Hentet 17. april 2015.
  6. ^ "The Hashemite Kingdom of Jordan Department of Statistics (DOS), 2007 Year Estimation of Population by (provins) and Sex". Arkiveret fra originalen 7. maj 2010. Hentet 17. april 2015.
  7. ^ NLCNet Arkiveret 29. oktober 2007 hos Wayback Machine.
  8. ^ Danmark i Jordan
  9. ^ Ritzaus Bureau (9. november 2010), "Det er slut med Det Arabiske Initiativ", BerlingskeWikidata Q113107737
  10. ^ Jakob Jessen (1. september 2010), "Ambassadelukning i Amman: Enden på Det Arabiske Initiativ?", RÆSONWikidata Q113192760
  11. ^ Informations Webredaktion (26. februar 2008), "Dannebrog brændt af i Amman", Dagbladet InformationWikidata Q113192697
  12. ^ Informations Webredaktion (4. juni 2008), "Danske mediefolk stævnet i Jordan", Dagbladet InformationWikidata Q113192644
  13. ^ Mette Dalgaard (3. juni 2008), "Danske avisredaktører stævnet i Jordan", PolitikenWikidata Q113192659
  14. ^ Mette Dalgaard (24. juni 2008), "Dansk ambassadør kræves smidt ud", PolitikenWikidata Q113192899
  15. ^ Eksporten til de muslimske lande i 2005, Danmarks Statistik, 8. februar 2006Wikidata Q113192964
  16. ^ Karsten Smed; Sofie Bok Troelsen (23. december 2013), Vindmøller til MellemøstenWikidata Q113192972
  17. ^ Tall al-Fukhãr: Results from Excavations in 1990-93 and 2002Serier , Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 3. august 2015, ISBN 978-87-7124-409-0, OL 37961185MWikidata Q112763026
  18. ^ Lisa Yeomans; Louise Martin; Tobias Richter (marts 2019), "Close companions: Early evidence for dogs in northeast Jordan and the potential impact of new hunting methods", Journal of Anthropological Archaeology, 53: 161-173, doi:10.1016/J.JAA.2018.12.005Wikidata Q60039850
  19. ^ Sahar al Khasawneh; Andrew Murray; Warren Thompson (maj 2022), "Dating Neolithic rubble layers from Ba'ja and Basta sites in southern Jordan using luminescence", Quaternary Geochronology, 70: 101291, doi:10.1016/J.QUAGEO.2022.101291Wikidata Q112763564
  20. ^ Morten Valbjørn (1. november 2017), "Jordan: Variationer over velkendte temaer", Udenrigs (2): 47-56, doi:10.7146/UDENRIGS.V0I2.118123Wikidata Q112763225
  21. ^ Morten Valbjørn (juli 2013), "The 2013 Parliamentary Elections in Jordan: Three Stories and Some General Lessons", Mediterranean Politics, 18 (2): 311-317, doi:10.1080/13629395.2013.799347Wikidata Q112763443
  22. ^ André Bank; Morten Valbjørn (september 2010), "Bringing the Arab Regional Level Back in…—Jordan in the New Arab Cold War", Middle East Critique, 19 (3): 303-319, doi:10.1080/19436149.2010.514478Wikidata Q112763394
  23. ^ Atlantis Rejser
  24. ^ Atlantis Rejser
  25. ^ Risskov Rejser
  26. ^ Maise Njor (22. oktober 2014), "Diplomat med spændingstrang", DjøfbladetWikidata Q113192154

Eksterne henvisninger

Koordinater: 31°12′N 36°30′Ø / 31.2°N 36.5°Ø / 31.2; 36.5

Medier brugt på denne side

Jordan (orthographic projection).svg
Forfatter/Opretter: Rob984, Licens: CC BY-SA 4.0
Location of Jordan.
Coat of arms of Jordan.svg
Coat of Arms of the Hashemite Kingdom of Jordan during the reign of King Hussein. Inscription on the scroll comprises three phrases. On the right side is “Al Hussein bin Talal bin Aoun” (Aoun is the great grandfather of Al Sharif Al Hussein bin Ali); in the middle is “King of the Hashemite Kingdom of Jordan”; on the left side: “Who seeks support and guidance from God.”
Jordan Topography.png
Topographic map of Jordan. Created with GMT from SRTM data.
Petra Jordan BW 21.JPG
Forfatter/Opretter: Berthold Werner, Licens: CC BY-SA 3.0
Petra, Al Khazneh
Near east lrg.jpg

This true-color image of the region was taken on September 10, 2000, by the MODerate-resolution Imaging Spectroradiometer (MODIS) flying aboard NASA's Terra spacecraft. The image shows the lands of Israel along the eastern shore of the Mediterranean Sea, with the countries of Jordan to the southeast and Syria to the Northeast. Jerusalem is Israel's capital city and Amman is the capital of Jordan. The region known as the West Bank lies between the two countries. Running from north to south, the Jordan River links the Sea of Galilee to the Dead Sea. Click the image to enlarge it, and to see the borders drawn in.

Image courtesy Jacques Descloitres, MODIS Land Group, NASA GSFC
King abdullah ii of jordan.jpg
King Abdullah II of Jordan
Jordan governorates named.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0
Emblem of the Arab League.svg
Forfatter/Opretter: Jeff Dahl, Licens: CC BY-SA 4.0
Emblem of the League of Arab States