Jonny Searle

Jonny Searle
Født8. maj 1969 (54 år) Rediger på Wikidata
Ashford, Storbritannien Rediger på Wikidata
Højde198 cm Rediger på Wikidata
Vægt99 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHampton School,
Christ Church College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1992 - mændenes toer med styrmand,
roning ved sommer-OL 1996 - mændenes firer uden styrmand Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserMember of the Order of the British Empire Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jonathan "Jonny" William C. Searle (MBE) (født 8. maj 1969 i Walton-on-Thames) er en engelsk tidligere roer og olympisk guldvinder.

Searle gjorde sig første gang bemærket på den internationale roscene, da han var med til at vinde sølv ved junior-VM i firer uden styrmand i 1986, et resultat der blev forbedret til guld året efter.[1] Som senior roede han først otter og var i denne båd med til at vinde VM-bronze i 1989 og 1991.[1]

I 1992 gik han sammen med sin lillebror Greg Searle og styrmanden Garry Herbert over til at ro toer med styrmand. De stillede op i denne bådtype ved OL 1992 i Barcelona, sidste gang denne disciplin var på OL-programmet. Briterne satte overraskende olympisk rekord i indledende heat, en bedrift de gentog i semifinalen. De italienske favoritter, Carmine og Giuseppe Abbagnale og Giuseppe Di Capua, der havde vundet OL-guld i 1984 og 1988, og de øvrige mandskaber kunne ikke følge med briterne, og det samme kom til at gælde i finalen, hvor italienerne ellers indledte med at tage en stor føring, men briterne roede sig op fra en tredjeplads og indhentede italienerne på med 25 rotag tilbage og sikrede sig guldet med et forspring på mere end et sekund, mens italienerne fik sølv og rumænerne Dimitrie Popescu, Neculai Țaga og Dumitru Răducanu sikrede sig bronze.[2]

Året efter blev trioen desuden verdensmester i samme disciplin, inden brødrene Searle satte sig i fireren uden styrmand, som de vandt VM-bronze i, en placering de forbedrede til sølv i 1995.[1]

Fireren uden styrmand stillede op ved OL 1996 i Atlanta med en besætning bestående af Rupert Obholzer, Tim Foster samt brødrene Searle. De vandt deres indledende heat og semifinale, inden de i finalen måtte se sig besejret af de forsvarende australske olympiske mestre, der genvandt guldet, og Frankrig, der blot var mindre end et halvt sekund foran briterne, der sikrede sig bronze.[3]

Herefter fortsatte Searle-brødrene hver for sig. Jonny Searle roede blandt andet dobbeltfirer og igen firer uden styrmand, inden han gik over i firer med styrmand. Her vandt han som afslutning på sin karriere VM-sølv i 1999.[1]

OL-medaljer

  • 1992: Guld Guld i toer med styrmand
  • 1996: Bronze Bronze i firer uden styrmand

Referencer

  1. ^ a b c d Jonathan Searle, worldrowing.com, hentet 22. maj 2023
  2. ^ Coxed Pairs, Men, olympedia.org, hentet 17. maj 2023
  3. ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 17. maj 2023

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Med 1.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Med 3.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Olympic flag.svg
Olympic Movement flag

Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.