Jonas Troest

Jonas Troest
Personlig information
Født4. marts 1985 (37 år)
Danmark
Højde185 cm
PositionMidterforsvar
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2002–2004B.9335(1)
2004–2006Silkeborg IF47(0)
2006–2007Hannover 968(0)
2007–2010OB67(1)
2010Konyaspor1(0)
2010–2011OB2(0)
2011SønderjyskE (leje)17(0)
2012–2014SønderjyskE3(0)
2014AB (leje)11(0)
2014–2016AB0(0)
2016–2022AB Tårnby0(0)
Landshold
2000–2001Danmark U/165(0)
2001–2002Danmark U/1716(0)
2004–2006Danmark U/2125(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Jonas Troest (født 4. marts 1985 i København) er en dansk forsvarsspiller, der pt. er uden kontrakt.

Karriere

Troest har tidligere spillet i B 93, men fik først sit helt store gennembrud for SAS-ligaholdet Silkeborg IF i efteråret 2005, hvorefter han skiftede til Hannover 96. Her havde han dog ingen succes og skiftede ved nytåret 2006/2007 tilbage til dansk fodbold for at spille for OB. Han spillede i OB fra 2007 til 2010 med trøjenummer 18.

Han skiftede til den tyrkiske klub Konyaspor i 2010, men nåede kun at være tilknyttet klubben et par måneder, før han fortrød og rejste tilbage til OB.

SønderjyskE

Troest skiftede i juli 2011 til superligaklubben SønderjyskE på en lejeaftale fra Odense Boldklub, gældende for resten af 2011. Kontrakten med OB udløb den 31. december 2011.[1] Da lejeopholdet i klubben udløb, indgik Troest en aftale med klubben frem til sommeren 2014.[2]

I januar 2013 blev Troest degraderet til SønderjyskEs ungdomstrup, da man fra klubbens side ikke mente, at han havde niveau til at spille med på Superligaholdet.[3] Et halv år senere blev han igen rykket op i førsteholdstruppen[4]. Efter en prøvetræning i den norske klub Kongsvinger IL[5], hvor det ikke blev til et skifte, blev Troest i september 2013 igen rykket ned i ungdomstruppen.[6] Ifølge Troest selv er konflikten med SønderjyskE en form for chikane, og Spillerforeningen er derfor gået ind i sagen.[7]

AB

Den 31. januar 2014 blev Troest udlejet til AB indtil slutningen af sæsonen.[8] I sommerpausen 2014 købte de permanent Troest,[9] men den 16. juni 2016 blev det offentliggjort, at de to parter afbrød samarbejdet.[10]

International karriere

Troest har spillet adskillige ungdomslandskampe og står noteret for 25 kampe på U21-landsholdet.

Privat

Begge Jonas Troests forældre har været danske mestre på 400 meter hæk. Moren Anita Sølyst er stadig indehaver af den danske juniorrekord i syvkamp, ligesom hun vandt 400 meter hæk 1977, den første gang disciplinen var på DM-programmet. Faren Jørgen Troest vandt 400 meter hæk i 1984 og 1985 og sikrede sig desuden sølv på 800 meter i 1977, to hundrededele af et sekund efter Tom B. Hansen. Hans lillesøstre, Stina og Ditte, er to af Danmarks mest lovende atletikudøvere ,og hans lillebror Magnus er også professionel fodboldspiller og var i sæsonen 2010/2011 udlejet fra Serie A-klubben Genoa til Serie B-klubben AS Varese 1910. Begge brødre har også vist stort talent for atletik i Amager Atletik Club.[kilde mangler]

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Houling, Søren (2011-07-11). "OB bekræfter Troest-skifte". Bold.dk. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2010. Hentet 11. juli 2011.
  2. ^ Troest forlænger med SønderjyskE bold.dk, 22.10.2011
  3. ^ SønderjyskE smider Troest på U-holdet bold.d, 24.01.2013
  4. ^ Troest får chancen i SønderjyskE bold.dk, 12.06.2013
  5. ^ Troest: Norsk skifte er op til SønderjyskE bold.dk, 06.08.2013
  6. ^ SE: Troest ikke på Superliga-niveau bold.dk, 26.09.2013
  7. ^ Troest: En form for chikane bold.dk, 26.09.2013
  8. ^ AB henter Jonas Troest, bold.dk, 31. januar 2014
  9. ^ AB kaprer Jonas Troes, bold.dk, 13. juni 2014
  10. ^ Jonas Troest stopper i AB, bold.dk, 13. juni 2016