Jonas Collin Lundh

Jonas Collin Lundh
Foto: Jens Petersen & Søn

Jonas Collin Lundh (4. oktober 1825 i Holstebro2. juni 1911) var en dansk officer.

Han var søn af toldforvalter C.F. Lundh og hustru Johanne født Brasen, blev student 1844 og sekondløjtnant i artilleriet 1846. Han deltog i Treårskrigen 1848-50, blev 1850 elev i Den kongelige militære Højskoles yngste klasse og 1853 premierløjtnant i Ingeniørkorpset, var til tjeneste navnlig ved Statens vejarbejder 1853-65, blev kaptajn 1863 og fik afsked 1865. Lundh blev karakteriseret oberstløjtnant 1886, var vejinspektør i Københavns Amt 1865-86, blev ansat i Overvejinspektoratet 1885, blev overvejinspektør 1894 og var formand i Kommissionen for regeringens tilsyn med de elektriske sporveje. I den egenskab førte han bl.a. tilsyn med Strandvejens Dampsporvej. Han var Kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.

Kilder

Medier brugt på denne side

Jonas Collin Lundh by Jens Petersen 02.jpg
Jonas Collin Lundh (1825-1911), Danish army officer