Jolly Roger

Ikke at forveksle med Jolly Roger (film).
Et typisk Jolly Rogerflag.
Kaptajn Rackhams flag.

Jolly Roger eller sørøverflaget er det mest berømte symbol for de europæiske og amerikanske sørøvere. Sørøverne anvendte flaget som signalflag for at sætte en skræk i livet hos ofrene.

Navnets etymologi er uklar. En teori er at betegnelsen stammer fra fransk jolie rouge (= "smukke røde", anglificeret til "Jolly Roger"), som den franske tempelorden kaldte det røde flag på sine krigsskibe. Et rødt flag på rådhuset i Paris i det 18. århundrede betød militær undtagelsestilstand. Ewald skriver i Kong Christian stod ved højen Mast, at Niels Juel hejsede det røde flag som signal til kamp. [1]

I begyndelsen var dødningehovedet et kristent symbol, baseret på, at Jesu kors hvilede på Adams hovedskalle og ben på Golgata. Det er kendt som gravmærke allerede i katakomberne og senere i middelalderen. [2] Sørøverflag var som regel sorte eller røde med et eller andet dødssymbol i midten. Flag med kirkeligt symbol blev først brugt af sørøveren Emanuel Wynn [3] omkring år 1700. På det flag var der også et timeglas. Den katolske kirke ville naturligt nok ikke forbindes med pirater, og forbød derefter al brug af symbolet. [4] Senere har symbolet tjent som en advarsel om gift.

Symbolets betydning for tempelordenen er ukendt. Myten vil have det til, at en tempelridder afbildet på sin kiste med benene krydset ved anklen, betød, at han havde deltaget på ét korstog; mens korslagte ben ved knæene, betød deltagelse i to korstog; og ved korslagte ben ved lårene, var tallet tre. [5] Imidlertid var det simpelthen tidens stil fra 1200-tallet af at gengive folk med korslagte ben. [6]

Det mest velkendte Jolly Rogerflag tilhørte kaptajn Edward Englands besætning (et kranium med to korslagte knogler på sort baggrund, som afbildet). Andre piratbesætninger havde deres egne flag – sorte og røde – som var mindst lige så frygtede. Edward Englands Jolly Roger blev det typiske sørøverflag, ikke mindst kendt fra hollywoodfilm.

Noter

  1. ^ "Kong Christian stod ved højen Mast" af Johannes Ewald 1779
  2. ^ "Skull and Crossbones (Death's Head, Jolly Roger)". Arkiveret fra originalen 24. april 2017. Hentet 3. maj 2017.
  3. ^ "Infamous Pirates | Emanuel Wynn". Arkiveret fra originalen 17. april 2017. Hentet 3. maj 2017.
  4. ^ Ulf Ellervik: Ond kjemi (s. 88), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2014, ISBN 978-82-02-42867-9
  5. ^ Cross-legged Knights
  6. ^ "It was simply the style attributed at the time of carving, and nearly all carved during the mid 13th century onwards have crossed legs", citeret fra: http://www.rodcollins.com/wordpress/stone-effigy-of-a-knight-in-lincolnshire-identity Arkiveret 13. juni 2017 hos Wayback Machine

Se også

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Pirate Flag of Rack Rackham.svg
Forfatter/Opretter: UkendtUnknown author, Licens: CC0
The pirate flag of Jack Rackham (1682 - 1720)
Flag of Edward England.svg
Forfatter/Opretter: WarX, edited by Manuel Strehl, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag of pirate Edward England, Samuel Bellamy, and others.