John Sedgwick

John Sedgwick
13. september 1813 - 9. maj 1864
John Sedgwick
Kaldenavn(e)	Uncle John
Født	13. september 1813 Cornwall Hollow, Connecticut
Død	9. maj 1864 (50 år) Sportsylvania County, Virginia
Begravet ved	Cornwall Hollow Cemetery
Troskab	Amerikas Forenede Stater
Tjenestetid	1837-1864
Rang	generalmajor
Enhed	Army of the Potomac
Militære slag og krige	Seminolekrigene Mexicansk-amerikanske krig Utah krigen Amerikanske borgerkrig
Underskrift

John Sedgwick (13. september 1813 – 9. maj 1864) var lærer, karriereofficer og general i Unionens hær under den amerikanske borgerkrig. Han blev dræbt af en skarpskytte i Slaget ved Spotsylvania Court House.

Tidlige år

Sedgwick blev født i byen Litchfield Hills i Connecticut. Han blev opkaldt efter sin bedstefar, John Sedgwick (som var bror til Theodor Sedgwick, der var general under George Washington i den amerikanske uafhængighedskrig). Efter at have været lærer i to år kom han på West Point, hvor han fik sin eksamen i 1837 og blev løjtnant i artilleriet.

Han kæmpede i Seminolekrigene og blev to gange midlertidigt forfremmet i den Mexicansk-amerikanske krig – til kaptajn efter slaget ved Contreras og til major efter slaget ved Chapultepec. Efter at være kommet tilbage fra Mexico skiftede han til kavaleriet og gjorde tjeneste i Kansas, i Utah-krigen og i indianerkrigene.

Borgerkrigen

Ved udbruddet af borgerkrigen var Sedgwick oberst og assisterende generalinspektør i Militærdepartementet i Washington. Han kom ikke med i det Første slag ved Bull Run, hvor han var ved at blive rask efter kolera. Efter at være blevet forfremmet til brigadegeneral den 31. august 1861 kommanderede han 2. brigade i generalmajor Samuel P. Heintzelmans division i Army of the Potomac og derefter sin egen division, som blev benævnt 2. division i II Korps under Peninsula kampagnen. I Virginia kæmpede han i Slaget ved Yorktown og Slaget ved Seven Pines og blev såret i armen og benet i slaget ved Glendale. Han blev forfremmet til generalmajor den 4. juli 1862.

I slaget ved Antietam, sendte kommandøren for II Corps Generalmajor Edwin V. Sumner impulsivt Sedgwicks division frem i et masseangreb uden først at udføre tilstrækkelig recognoscering. Hans division blev mødt af Sydstatsstyrker under generalmajor Stonewall Jackson fra tre sider, hvilket medførte tab på 2.000 mand. Sedgwick selv blev ramt af tre kugler i håndleddet, armen og skulderen og var ukampdygtig indtil slaget ved Fredericksburg.

Fra den 26. december 1862, ledte han i kort tid II Corps og IX Corps, og derefter endelig VI Corps i Army of the Potomac indtil sin død i 1864. Under Slaget ved Chancellorsville stod hans korps overfor Fredericksburg i en indledende manøvre, mens generalmajor Joseph Hookers andre fire korps manøvrerede mod Robert E. Lees venstre flanke. Han var langsom om at tage affære, men til sidst overskred han Rappahannock floden og angreb Generalmajor Jubal A. Earlys lille styrke på Marye's Heights. Mens han langsomt bevægede sig vest på for at forene sig med Hooker og fange Lee mellem hærens halvdele blev han stoppet af elementer fra Lees 2. korps under generalmajor J.E.B. Stuart, efter Jacksons død, i slaget ved Salem Church, hvilket til sidst tvang ham tilbage over Rappahannock.

I slaget ved Gettysburg ankom hans korps sent den 2. juli og derfor var kun få enheder i stand til at tage del i det endelige modangreb i Hvedemarken. I Overland kampagnen i 1864, var VI Corps på Unionens højre flanke i Slaget ved the Wilderness og forsvarede sig mod angreb fra Generalløjtnant Richard S. Ewells Second Corps.

Sedgwick faldt i begyndelsen af Slaget ved Spotsylvania Court House, den 9. maj 1864. Hans korps søgte efter forpostlinjer foran venstre flanke i Sydstatshærens stillinger og han dirigerede hvor kanonerne skulle opstilles. Konfødererede skarpskytter var omkring 900 meter borte og deres beskydning fik artillerister og nogle fra hans stab til at søge dækning. Sedgwick gik frem og tilbage i åbent terræn og blev citeret for at sige "Hvad? mænd der dukker sig for enkelte kugler? Hvad vil I gøre, når de åbner ild langs hele linjen? Jeg skammer mig over jer. De kan ikke ramme en elefant på den afstand". Selv om de skammede sig blev hans mænd i dækning og han gentog: "Jeg skammer mig over jer. De kan ikke ramme en elefant på den afstand".^[1] Blot sekunder senere faldt han forover med et hul under venstre øje.^[2]

Sedgwick var den højest rangerede Unionssoldat, som blev dræbt under krigen. Da han hørte om hans død spurgte generalløjtnant Ulysses S. Grant gentagne gange "Er han virkelig død?"

Arven efter Sedgwick

Sedgwick havde ry for at være en solid, pålidelig men relativt uaggressiv general. Han var vellidt af sine tropper, som omtalte ham kærligt som "Uncle John". Hans død blev mødt af sorg overalt, selv Robert E. Lee udtrykte sin sorg over sin gamle vens skæbne. George G. Meade græd da han hørte nyheden. Ulysses S. Grant beskrev Sedgwick som en som "som aldrig var skyld i større ulykker" og han sagde til sin stab, at tabet af ham var værre end tabet af en hel division.

John Sedgwick er begravet nær sit fødested i Cornwall Hollow, Connecticut. En rytterstatie hædrer ham og VI Corps i Gettysburg National Military Park.

Wikiquote har citater relateret til: John Sedgwick.

Der er en statue af John Sedgwick på West Point. Ifølge den lokale overtro vil en kadet som iført fuld paradeuniform snurrer med sporerne på statuen ved midnat have held i sin eksamen.

Sedgwick County i Colorado og Sedgwick County i Kansas blev opkaldt efter ham.

Referencer

• Eicher, John H., and Eicher, David J., Civil War High Commands, Stanford University Press, 2001, ISBN 0-8047-3641-3.
• Foote, Shelby, The Civil War, A Narrative: Red River to Appomattox, Random House, 1974, ISBN 0-394-74913-8.
• Rhea, Gordon C., The Battles for Spotsylvania Court House and the Road to Yellow Tavern May 7–12, 1864, Louisiana State University Press, 1997, ISBN 0-8071-2136-3.

Noter

Yderligere læsning

• Jurgen, Robert J., & Keller, Allan, Major General John Sedgwick, U.S. Volunteers, 1813-1864, published by the Connecticut Civil War Centennial Committee, Hartford 1963, 35 S.
• Sifakis, Stewart, Who Was Who In The Civil War, New York 1988/1989, 2. Bde, ISBN 0-8160-2202-X
• Winslow, Richard Elliott, General John Sedgwick: The Story of a Union Corps Commander, Presidio Press 1982 (Diss. University of Pennsylvania, 1970)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til John Sedgwick
• General John Sedgwicks død Arkiveret 24. juli 2017 hos Wayback Machine
• Kort biografisk skitse Arkiveret 16. maj 2019 hos Wayback Machine
• Kort biografi Arkiveret 6. maj 2004 hos Wayback Machine
• Tribut hjemmeside Arkiveret 18. juni 2004 hos Wayback Machine
• John Sedgwick på Find A Grave

v d r Den amerikanske borgerkrig Nordstatsgeneraler/-admiraler Ulysses S. Grant George Meade George B. McClellan Ambrose Burnside William S. Rosecrans Joseph Hooker John Pope William Tecumseh Sherman Walter Q. Gresham George H. Thomas Philip Sheridan George Armstrong Custer Winfield Scott Don Carlos Buell Henry W. Halleck Nathaniel Lyon John C. Frémont James B. McPherson Andrew Hull Foote David Dixon Porter David G. Farragut Sydstatsgeneraler/-admiraler Robert E. Lee Braxton Bragg Albert Sidney Johnston P.G.T. Beauregard John B. Floyd Simon B. Buckner Joseph E. Johnston John C. Pemberton Franklin Buchanan James Longstreet Stonewall Jackson Lewis Addison Armistead John C. Breckinridge Nathan Bedford Forrest Wade Hampton III Josiah Gorgas John Bell Hood George E. Pickett Slag Antietam Appomattox Courthouse Atlanta Bull Run (I) Bull Run (II) Chancellorsville Chattanooga Chickamauga Fredericksburg Gettysburg Glorieta Pass Hampton Roads Iuka Petersburg Shiloh Cedar Mountain Vicksburg Politik Abraham Lincoln Jefferson Davis Augustus Hill Garland Elihu B. Washburne Gettysburg-talen Emancipationserklæringen